Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende facadeændring i Aalborg

Aalborg Kommune meddelte den 12. juni 2017 dispensation fra lokalplan 07-004, Niels Dahls Alle m.m., til en ejendom beliggende på A1, 9210 Aalborg SØ. Dispensationen omhandlede udskiftning af vinduer og døre samt ændring af farve på træværk på facaden.

En nabo klagede den 30. marts 2018 over kommunens afgørelse til Planklagenævnet. Klagen blev modtaget af nævnet den 13. april 2018.

Klagepunkter

Klageren anførte primært to punkter:

• At der ikke kunne gives dispensation til gråt træværk.
• At der ikke var foretaget naboorientering.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan 07-004, delområde A4. Lokalplanens § 8 om bebyggelsens ydre fremtræden er central for sagen:

• § 8.1.1 fastsætter, at materialer til udvendige bygningssider og tagflader skal harmonere med den øvrige bebyggelse i området, og at kommunen kan stille krav om god helhedsvirkning.
• § 8.1.2 bestemmer, at rækkehusbebyggelser i område A1 og A4 ikke må gives en ændret ydre fremtræden, f.eks. ved ændring af vindues- og dørelementer eller maling af facade, uden Aalborg Kommunes tilladelse.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Aalborg Kommune gav tilladelse til ændring af facaden i det ansøgte omfang, idet kommunen vurderede, at ændringerne ville harmonere med den øvrige bebyggelse i området. Kommunen bemærkede, at der ikke var en grundejerforening, hvilket umuliggjorde en overordnet plan for facadeændringer.

Kommunen anførte i sine bemærkninger til klagen, at den ikke mente at kunne anvende lokalplanens §§ 8.1.1 og 8.1.2 til at fastholde specifikke farver (grøn og svenskrød), som en tidligere afgørelse fra 1997 havde foreslået. Kommunen vurderede, at farven antracitgrå harmonerede med de øvrige farver, og at bestemmelsen skulle have været mere specifik for at kunne håndhæves i forhold til en bestemt farve. Kommunen havde ændret kurs siden 1997 og vurderede nu ud fra, om ændringerne harmonerede med den øvrige bebyggelse.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om overensstemmelse med lokalplanen, hjemmel til dispensation og overholdelse af regler om naboorientering. Nævnet kan dog ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.

Fortolkning af lokalplanens bestemmelser

Nævnet vurderede lokalplanens bestemmelser:

• Lokalplanens § 8.1.1: Planklagenævnet fandt, at denne bestemmelse ikke var tilstrækkeligt klart formuleret til at fastslå, hvornår den var overholdt, da fortolkningen i høj grad beroede på en skønsmæssig vurdering af "harmoni" og "god helhedsvirkning". Nævnet konkluderede, at bestemmelsen reelt havde karakter af en udskydelse af planlægningsmæssige spørgsmål til en senere tilladelse. Derfor var udformningen umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse, og det ansøgte krævede ikke dispensation fra Planloven § 19.
• Lokalplanens § 8.1.2: Nævnet opfattede denne bestemmelse som en dispensationsbestemmelse i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 18. Dette betød, at den ansøgte ændring af farven på træværket samt udskiftning af vinduer og døre krævede dispensation efter Planloven § 19.

Mulighed for dispensation og kommunens retsopfattelse

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen, da udnyttelse af en dispensationsbestemmelse som udgangspunkt ikke er i strid med planens principper.

Imidlertid fremgik det af sagens oplysninger, at kommunen var af den opfattelse, at den ikke kunne anvende lokalplanens §§ 8.1.1 og 8.1.2 til at håndhæve en bestemt farve, men alene kunne vurdere, om en ansøgt farve harmonerede med øvrige farver. Planklagenævnet fandt, at kommunen med hjemmel i § 8.1.2 kunne bestemme, om den ønskede at tillade en ændret facadefarve. Kommunens afgørelse hvilede derfor på en forkert retsopfattelse, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel og gjorde afgørelsen ugyldig.

På grund af den ugyldige afgørelse tog nævnet ikke stilling til klagepunktet vedrørende manglende naboorientering, som ellers er reguleret af Planloven § 20.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Aalborg Kommunes afgørelse af 12. juni 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.