Ulovligt vilkår om betaling for bom ved etablering af adgang til privat fællesvej

En kommunes afgørelse om at give tilladelse til etablering af en ny vejadgang til en privat fællesvej blev ophævet af Vejdirektoratet. Kommunen havde stillet som vilkår, at ejendommens ejer skulle afholde udgifterne til opsætning af en bom på en nærliggende sti af hensyn til trafiksikkerheden. Vejdirektoratet fandt, at kommunen manglede lovhjemmel til at pålægge ejeren denne udgift og desuden havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Sagens baggrund

En grundejer ansøgte kommunen om tilladelse til at etablere en ny adgang fra sin ejendom til en privat fællesvej i byzone. Kommunen gav tilladelse, men betingede den af, at der blev opsat en bom på en nærliggende sti for at beskytte bløde trafikanter. Grundejeren skulle selv betale for bommen.

Grundejeren klagede over afgørelsen med henvisning til, at de ikke ønskede at betale for bommen, at der var tale om en genetablering af en gammel adgang, og at kommunen udøvede usaglig forskelsbehandling i forhold til en lignende sag.

Vejdirektoratets juridiske vurdering

Vejdirektoratet vurderede, at kommunens afgørelse led af både materielle og formelle mangler, som førte til ugyldighed.

• Manglende lovhjemmel: Kommunen henviste til Privatvejslovens § 62 som grundlag for vilkåret om betaling. Vejdirektoratet fastslog, at denne bestemmelse kun giver hjemmel til at stille krav om adgangens placering, udformning og anvendelse. Den giver ikke hjemmel til at kræve, at ansøgeren betaler for færdselsregulerende foranstaltninger som en bom. Etablering af en bom på en privat fællesvej reguleres af Privatvejslovens § 57, hvor udgangspunktet er, at kommunen afholder udgifterne.

• Sagsbehandlingsfejl: Kommunen havde ikke partshørt grundejeren korrekt i henhold til Forvaltningslovens § 19. En dialog med en ejendomsmægler blev ikke anset for en gyldig partshøring. Da manglende partshøring er en garantiforskrift, medfører dette som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed.

• Mangelfuld begrundelse: Afgørelsen levede ikke op til kravene i Forvaltningslovens § 24, da den ikke indeholdt en tilstrækkelig redegørelse for de hovedhensyn, der lå til grund for skønnet om at kræve en bom.

Oversigt over konstaterede fejl

Konklusion

På grund af den manglende lovhjemmel til at pålægge udgiften for bommen og den manglende partshøring ophævede Vejdirektoratet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen blev pålagt at iagttage reglerne om partshøring og give en fyldestgørende begrundelse i en ny afgørelse.

Vejdirektoratet ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.