Afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan til opførelse af udhus

Kolding Kommune afslog den 31. januar 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 0643-11, Ved [vejnavn2] – et haveboligområde, til opførelse af et udhus på ejendommen [adresse1]. Ansøgningen vedrørte et udhus, der ønskedes placeret 1 meter fra skel, hvilket er i strid med lokalplanens § 7.5.2, som kræver en afstand på mindst 2,5 meter til skel for udhuse og lignende bygninger. Kommunen begrundede afslaget med, at en dispensation ville åbne mulighed for, at alle kunne bygge tættere på skel, hvilket ville forringe det landskabelige miljø. Kommunen vurderede desuden, at udhuset kunne placeres andre steder på ejendommen med overholdelse af afstandskravet.

Klagerens anbringender

Ejeren af ejendommen klagede til Planklagenævnet den 27. februar 2018. Klageren anførte navnlig, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren henviste til, at kommunen tidligere havde givet dispensationer til to større lejlighedsbyggerier i området ([adresse2] og [adresse3]), som klageren mente påvirkede områdets landskabelige kvaliteter. Disse dispensationer omfattede blandt andet tilladelse til at bygge 50 % flere lejligheder end lokalplanen tillod, samt fravigelse af krav til åbne områder.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kolding Kommune bemærkede, at ejendommen [adresse1] ligger i lokalplanens område 1, mens de ejendomme, klageren henviste til ([adresse2] og [adresse3]), ligger i lokalplanens område 2. Kommunen fremhævede, at område 2 ikke er underlagt de samme bestemmelser om småbygningers afstand til skel som område 1. Kommunen konkluderede derfor, at sagerne ikke var sammenlignelige, da de vedrørte forskellige typer af boligområder (fritliggende enfamiliehuse i område 1 og tæt/lav boligbebyggelse i område 2).

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes afslag på dispensation. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med gældende regler og principper.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at give afslag på dispensation og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen.

Nævnet fastslog, at det ansøgte udhus, placeret 1 meter fra skel, ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.5.2, som kræver en afstand på mindst 2,5 meter. Forholdet krævede derfor dispensation i henhold til Planloven § 19. Planklagenævnet bemærkede, at kommunens skønsmæssige afgørelse om ikke at dispensere ikke kan efterprøves af nævnet, men at afgørelsen skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagerens anbringende om lighedsgrundsætningen, som indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat, vurderede Planklagenævnet, at de sager, klageren henviste til ([adresse2] og [adresse3]), ikke var sammenlignelige. Disse ejendomme ligger i lokalplanens område 2, som ikke er underlagt de samme bestemmelser om småbygningers afstand til skel som område 1, hvor klagerens ejendom ligger. På baggrund heraf fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.