Afslag på forlængelse af midlertidig landzonetilladelse til erhvervsbygninger i tidligere grusgrav

Sagen omhandler et afslag fra Roskilde Kommune på en ansøgning om at forlænge midlertidige landzonetilladelser for en kontor- og servicebygning samt en værksteds- og lagerhal på en landbrugsejendom. Ejendommen, der tidligere har huset en grusgrav, er beliggende i landzone og udpeget som skovrejsnings- og naturbeskyttelsesområde.

Baggrund for bygningerne

Bygningerne blev oprindeligt opført med midlertidige tilladelser i tilknytning til råstofindvinding og en sorterings- og genbrugsvirksomhed på ejendommen.

• Kontor- og servicebygning (417 m²): Tilladelse givet i 2000 med vilkår om fjernelse, når virksomheden ophørte.
• Værksteds- og lagerhal (1.050 m²): Tilladelse givet i 2002 med vilkår om fjernelse, når den erhvervsmæssige anvendelse af området ophørte.

Siden 2012 har bygningerne været udlejet til en presenningsvirksomhed, hvilket kommunen oprindeligt vurderede kunne rummes inden for en midlertidig tilladelse til vognmandsvirksomhed, der udløb i 2019.

Ansøgning og kommunens afslag

Ansøger søgte i 2017 om at bibeholde bygningerne permanent eller i 20 år. Begrundelsen var, at bygningerne efter endt råstofindvinding og reetablering af området skulle anvendes til jagt- og skovbrugsaktiviteter. Indtil da skulle den nuværende presenningsvirksomhed fortsætte.

Roskilde Kommune meddelte afslag med henvisning til, at en fortsat tilladelse til erhverv var i strid med kommuneplanen, der udlægger området til landbrug, rekreative og offentlige formål. Kommunen anførte, at bygningerne var opført midlertidigt i forbindelse med råstofindvinding og skulle fjernes efter ophør, så området kunne tilbageføres til natur. Desuden lå bygningerne isoleret fra ejendommens nye stuehus, hvilket strider mod normal praksis.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at bygningerne var nødvendige for den fremtidige skovdrift, og at det ville være ressourcespild at fjerne dem for potentielt at bygge nyt et andet sted på ejendommen. Klageren mente også, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde vægtet hensynet til erhvervslivets udviklingsmuligheder, som blev fremhævet ved moderniseringen af planloven.

Planklagenævnet stadfæster Roskilde Kommunes afgørelse og giver dermed afslag på forlængelse af de midlertidige tilladelser. Nævnet fastslår, at kommunens afgørelse er gyldig.

Bygningernes og anvendelsens lovlighed

Planklagenævnet vurderer, at bygningerne og den nuværende anvendelse til presenningsvirksomhed ikke længere er lovlige.

• Tilladelsen til kontor- og servicebygningen var knyttet til en sorteringsvirksomhed, der ophørte i 2005.
• Tilladelsen til værksteds- og lagerhallen var knyttet til grusgravningen og sorteringsaktiviteterne. Nævnet fandt, at efterbehandling og reetablering af området ikke kunne betragtes som en del af disse aktiviteter.
• Anvendelsen til presenningsvirksomhed var baseret på en midlertidig tilladelse, der udløb ved udgangen af 2019.

Da bygningerne og anvendelsen ikke er lovlige, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om nyopførelse af byggeri til erhvervsformål.

Vurdering efter landzonereglerne

Nævnet finder ikke, at bygningerne kan undtages fra kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, som omhandler erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri. Planerne for den fremtidige skovdrift var ikke tilstrækkeligt aktuelle og konkrete, da reetableringen af området først forventedes afsluttet flere år ude i fremtiden. Ligeledes kunne reglerne i Planloven § 37 om ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger ikke anvendes til at lovliggøre bygningerne, da disse regler kun vedrører anvendelsen og ikke fjerner et vilkår om nedrivning.

Samlet afvejning

Planklagenævnet konkluderer, at der ikke kan gives landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lægger vægt på, at presenningsvirksomheden ikke er et jordbrugserhverv og derfor som udgangspunkt skal placeres i et planlagt erhvervsområde. Hensynet til vækst og udvikling kan ikke begrunde opførelse af nyt erhvervsbyggeri i det åbne land. De planlægningsmæssige og landskabelige hensyn vejer tungere end hensynet til at undgå værdispild ved nedrivning af bygninger, der fra starten var opført som midlertidige.