Dispensation til terrænregulering i sommerhusområde var ikke i strid med lokalplanens principper

Sagen vedrører en afgørelse fra Varde Kommune, som har givet dispensation fra en lokalplan til terrænregulering på en sommerhusgrund ved Henne Strand. Grunden er beliggende i et stærkt kuperet klitlandskab.

Lokalplanens rammer

Lokalplanen for området har til formål at beskytte klitlandskabet og fastsætter specifikke grænser for terrænregulering:

• Inden for nærzone: Tilladt regulering på +/- 0,50 meter.
• Uden for nærzone: Tilladt regulering på +/- 0,25 meter.

Dispensation og klage

Kommunen meddelte dispensation til en terrænregulering på op til 1,4 meter for at muliggøre opførelsen af et nyt sommerhus. Kommunen begrundede afgørelsen med, at byggeriet var tilpasset den kuperede grund og medførte den mindst mulige terrænregulering.

En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper, ville ødelægge det unikke klitlandskab og medføre væsentlige indbliksgener. Klageren foreslog en alternativ placering af byggeriet.

Planklagenævnet stadfæstede Varde Kommunes afgørelse og gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at kommunen havde den nødvendige hjemmel til at meddele dispensationen.

Nævnets retlige prøvelse

Planklagenævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til kommunens skønsmæssige vurderinger, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det betyder, at nævnet ikke kunne vurdere, om dispensationen var rimelig, eller tage stilling til klagerens bekymringer om indbliksgener.

Vurdering af lokalplanens principper

Det centrale juridiske spørgsmål var, om dispensationen var i strid med lokalplanens principper. Ifølge Planloven § 19, stk. 1, kan der dispenseres fra en lokalplan, så længe det ikke strider mod planens principper.

Nævnet vurderede, at bestemmelserne om terrænregulering i lokalplanens pkt. 8.02 og 8.03 er detaljerede, bebyggelsesregulerende bestemmelser og ikke en del af planens grundlæggende principper. Formålsbestemmelsen blev anset for at være for generel til at ophøje disse specifikke regler til principper.

Da dispensationen ikke var i strid med planens principper, konkluderede nævnet, at kommunen lovligt kunne meddele den. Selve beslutningen om at gøre det var en skønsmæssig afgørelse, som Planklagenævnet ikke kunne efterprøve.