Planklagenævnets afvisning af klage over påbud om lovliggørelse - mur og balkon

Holstebro Kommune udstedte den 27. juni 2017 et påbud om fysisk lovliggørelse af flere forhold på en ejendom, herunder en mur og en balkon. Ejendommens ejer klagede den 21. juli 2017 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet klagen blev modtaget af nævnet den 19. januar 2018 efter overførsel fra kommunen.

Kommunens påbud om lovliggørelse

Kommunens afgørelse specificerede, at følgende forhold skulle lovliggøres:

• Mur mellem drivhus/orangeri og drivhus/væksthus skulle fjernes.
• Drivhus/orangeri på 40 m² (Bygning 6) skulle ændres i overensstemmelse med tidligere landzonetilladelse og dispensation fra 3. juni 2014.
• Balkon og overdækning på sydsiden af Bygning 3 skulle fjernes fra rækværk om terrasse og op.
• Indretningen af 1. sal i Bygning 4 over værksted skulle fjernes.
• Udhuse/skure umiddelbart syd for Bygning 4 – maskinhus skulle fjernes.

Kommunen begrundede påbuddet med, at forholdene var i strid med Planloven § 35, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1. Kommunen henviste til sin pligt til at lovliggøre ulovlige forhold i henhold til Planloven § 51, stk. 3 og Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5, samt ejerens pligt til at lovliggøre i henhold til Planloven § 63, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 74, stk. 1.

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren anførte, at muren og balkonen ikke krævede landzonetilladelse og henviste til undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 10, der omhandler udvidelse af helårshuse. Kommunen præciserede, at selvom den var enig i, at muren og balkonen ikke krævede landzonetilladelse, var der krav om dispensation fra åbeskyttelseslinjen, og da en sådan ikke var meddelt, var forholdene ulovlige i henhold til naturbeskyttelsesloven. Klageren havde oprindeligt indgivet klagen i klageportalen, hvor der ikke var mulighed for at vælge mellem Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, men klageskrivelsen var entydigt adresseret til Planklagenævnet og angik alene landzonereglerne i planloven.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Holstebro Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse af en mur og en balkon. Nævnet lagde til grund, at kommunens afgørelse vedrørende disse forhold alene var truffet i henhold til naturbeskyttelsesloven og ikke planloven.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstod klagen således, at den alene vedrørte muren og balkonen (forhold nr. 1 og 3 i kommunens påbud).

Afvisning af klage

Selvom kommunens oprindelige formulering af påbuddet gav indtryk af, at vurderingen efter planloven også vedrørte muren og balkonen, lagde nævnet på baggrund af kommunens bemærkninger til klagen til grund, at kommunen ikke mente, at disse forhold var ulovligt opført i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet konkluderede derfor, at kommunens afgørelse for så vidt angår muren og balkonen ikke var truffet i medfør af planloven, men alene i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Planklagenævnet har ikke kompetence til at påse klager over afgørelser truffet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Den rette myndighed for sådanne klager er Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. På baggrund af klagepunkterne og klagerens e-mail af 18. januar 2018 fandt Planklagenævnet ikke anledning til at tilbagesende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.