Stadfæstelse af afslag på dispensation til bebyggelsesgrad i kystområde

Jammerbugt Kommune afslog den 21. november 2017 en ansøgning om dispensation fra byplanvedtægt nr. 1, kystområdet, vedrørende bebyggelsesgraden på ejendommen [adresse1]. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægtens § 6.4, som fastsætter en maksimal bebyggelsesgrad på 10 % af grundens areal. Den ansøgte tilbygning ville medføre en bebyggelsesgrad på 27,9 %.

Forud for ansøgningen havde ejeren forespurgt kommunen om bygge-mulighederne. Kommunen svarede i en e-mail den 7. februar 2017, at bebyggelsesprocenten allerede var langt over de tilladte 10 %, og at en egentlig afgørelse med klageadgang først kunne træffes ved en formel ansøgning.

Kommunen havde desuden undersøgt muligheden for at ændre zonestatus for sommerhusområder i Blokhus til byzone, men en afstemning blandt grundejerne opfyldte ikke kravet om 3/4 tilslutning. Dette betød, at området fortsat skulle administreres som sommerhusområde.

Kommunens afslag begrundede, at den ansøgte bebyggelsesgrad på 27,9 % var en væsentlig fravigelse, som ikke kunne indpasses i området. Kommunen anførte, at alle fremtidige tilladelser skulle overholde reglerne for sommerhusbyggeri, og at der ikke kunne forventes yderligere udbygning.

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet med henvisning til:

• Lighedsgrundsætningen: Klageren anførte, at andre ejendomme i området tidligere havde fået dispensationer til højere bebyggelsesgrader.
• Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn: Klageren mente, at kommunen forud for huskøbet havde givet positive tilkendegivelser om muligheden for dispensation.

Kommunen svarede, at den tidligere lempelige dispensationspraksis skyldtes ønsket om at overføre området til byzone. Efter afstemningen, hvor ønsket om zoneændring ikke blev opfyldt, var kommunen gået bort fra denne praksis og administrerede nu området strengt efter reglerne for sommerhusområder. Vedrørende berettigede forventninger fastholdt kommunen, at e-mailen fra februar 2017 ikke var et bindende tilsagn, men en foreløbig vurdering, der krævede en formel ansøgning for en endelig afgørelse.

Planklagenævnet behandlede klagen over Jammerbugt Kommunes afslag på dispensation fra byplanvedtægten. Nævnet har kompetence til at prøve retlige spørgsmål, herunder om kommunen har haft hjemmel til afslag, overholdt forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen, og om der er givet berettigede forventninger eller bindende forhåndstilsagn, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om dispensation

Byplanvedtægtens § 6.4 fastsætter en bebyggelsesgrad på 10 %. Da den ansøgte bebyggelsesgrad på 27,9 % overskrider dette, kræver forholdet dispensation, jf. Planloven § 19. Kommunens afslag er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men den skal være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet anerkendte kommunens forklaring om en ændret praksis. Kommunen havde tidligere haft en lempeligere praksis i lyset af en potentiel zoneændring til byzone. Efter at afstemningen om zoneændring ikke resulterede i en overførsel, har kommunen besluttet at fastholde områdets status som sommerhusområde og administrere herefter. De eksempler på dispensationer, som klageren henviste til, var fra perioden før denne praksisændring.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Planklagenævnet vurderede, at e-mailen af 7. februar 2017 fra kommunen ikke havde karakter af en bindende forhåndsbesked eller lignende, der forpligtede kommunen til at give dispensation. Nævnet lagde vægt på, at e-mailen udelukkende orienterede klageren om, at bebyggelsesgraden allerede var over det tilladte, og at en egentlig afgørelse krævede en formel ansøgning. Klageren havde på dette tidspunkt ikke indgivet en ansøgning om byggetilladelse eller dispensation, og der var derfor ikke grundlag for at antage, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af dispensationsmuligheden.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Jammerbugt Kommunes afgørelse af 21. november 2017. Kommunens afslag på dispensation fra byplanvedtægt nr. 1, kystområdet, til bebyggelsesgrad på ejendommen [adresse1] blev stadfæstet. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.