Planklagenævnets afgørelse om forbud mod boliger i lokalcenterområde

Roskilde Kommune traf den 13. oktober 2017 afgørelse om ikke at udstede forbud i henhold til planloven i forbindelse med en ansøgning om etablering af fire boliger på en ejendom. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. november 2017.

Ejendommen og kommuneplanen

Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af kommuneplanramme 2.CL.1. Denne ramme udlægger området til lokalcenterformål, herunder mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, samt offentlig og privat service. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan. Klageren anførte, at det ansøgte boligformål stred mod kommuneplanrammen, og at kommunen derfor enten burde ændre rammerne eller virke for gennemførelsen af den anvendelse, der er beskrevet i rammeområdet, jf. Lov om planlægning § 12, stk. 1.

Klagen og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at anvendelsen til boligformål stred mod kommuneplanrammen, da boligformål ikke var specifikt nævnt i bestemmelsen for lokalcenterformål. Selvom klageren anerkendte, at lokalcenterformål generelt kunne rumme boliger, og at kommunen havde et skøn, bestredes det, at den konkrete matrikel kunne fortolkes udvidende til at omfatte boliger, især da omkringliggende områder var udlagt specifikt til bolig.

Roskilde Kommune oplyste derimod, at udlægningen til centerformål er en bred anvendelsesbestemmelse, der primært skal sikre, at butikker kun etableres inden for disse områder. Kommunen fremhævede, at formuleringen "herunder" indikerer, at listen over nævnte anvendelser ikke er udtømmende, og at der derfor er mulighed for anvendelser, der normalt findes i et centerområde. På den baggrund vurderede kommunen, at etageboliger ikke var i strid med kommuneplanen, og at der derfor ikke var grundlag for at nedlægge et forbud efter Lov om planlægning § 12.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes afgørelse af 13. oktober 2017 om ikke at udstede forbud i henhold til planloven i forbindelse med en ansøgning om etablering af fire boliger.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Lov om planlægning § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen kunne have nedlagt forbud i henhold til Lov om planlægning § 12, stk. 2 eller Lov om planlægning § 12, stk. 3, fordi det ansøgte stred mod kommuneplanen.

Forholdet til kommuneplanen

Kommunen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. Lov om planlægning § 12, stk. 1. Bestemmelser i en kommuneplan er ikke umiddelbart bindende over for borgere, men skal danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Lov om planlægning § 13, stk. 1, nr. 1. Kommunen kan dog modsætte sig forhold, der er i strid med kommuneplanen, jf. Lov om planlægning § 12. Specifikt kan kommunen inden for byzoner modsætte sig bebyggelse eller ændret anvendelse, der er i strid med kommuneplanens rammedel, jf. Lov om planlægning § 12, stk. 3. Kommunen skal inddrage hensynet til kommuneplanen som et vægtigt argument, men er ikke afskåret fra at meddele en tilladelse i strid med planen efter en konkret vurdering.

Nærmere om centerformål

Ejendommen er udlagt til lokalcenterformål, herunder mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, offentlig og privat service. Planklagenævnet bemærkede, at planlovens bestemmelser om detailhandel bygger på et centerhierarki, hvor arealudlæg til butiksformål som hovedregel skal placeres inden for denne struktur. Af lovbemærkningerne i forbindelse med indførelsen af detailhandelsbestemmelserne fremgår det, at "udlagt til centerformål" betyder, at området kan anvendes til de formål, der er almindelige i den centrale del af en by eller bydel, herunder butiksformål. Vejledningen om detailhandelsplanlægning nævner, at et lokalcenter har til formål at betjene begrænsede dele af en by eller bydel, og at det kan omfatte en hel landsby. Håndbog om Miljø og Planlægning anfører, at centerområder ofte tillader en blanding af boliger, detailhandel, forlystelser, liberale erhverv samt offentlige og private kontor- og servicevirksomheder.

På baggrund heraf lagde nævnet til grund, at betegnelsen "centerformål" er en bred betegnelse, der omfatter formål, som er almindelige i den centrale del af en by eller bydel, herunder butikker og boliger. Nævnet fandt, at formuleringen af bestemmelsen i rammeområde 2.CL.1, med "herunder", ikke er en udtømmende liste, men skal forstås i overensstemmelse med det almindelige centerformålsbegreb. Nævnet konkluderede derfor, at kommunen ikke ville have kunnet nedlægge et forbud efter Lov om planlægning § 12, stk. 3 i den konkrete situation.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.