Stadfæstelse af landzonetilladelse til ridebane og tilhørende faciliteter på Flyvestationen Værløse

Furesø Kommune meddelte den 2. oktober 2017 en lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane og en overdækket strigleplads samt landzonetilladelse til flere flytbare bygninger på ejendommen [ejendom1], [matrikel1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Furesø. Klagen omhandlede primært, at tilladelsen ikke var i overensstemmelse med områdets planlægning, herunder etablering af en institution og begrænset nybyggeri. Kommunen havde dog vurderet, at det ansøgte var i overensstemmelse med planloven og de landskabelige hensyn.

Området og planlægningen

Det omhandlede areal ligger i landzone og er en del af [ejendom1], som er udlagt som en ydre grøn kile i Fingerplanen. Ifølge Fingerplan 2017 § 19 skal disse områder forbeholdes almen, ikke-bymæssig friluftsanvendelse og friholdes for bymæssige fritidsformål. Dog kan specifikke fritidsanlæg placeres på [ejendom1] i henhold til Fingerplan 2017 § 19, stk. 2.

Området er desuden omfattet af Landsplandirektivet for [ejendom1], hvor det ansøgte ligger inden for ”Område A”. Landsplandirektivet for [ejendom1] § 2, stk. 1 fastslår, at området skal forbeholdes almen friluftsanvendelse, friholdes for byzone og bymæssige fritidsformål, og at den åbne landskabelige karakter skal fastholdes. Landsplandirektivet for [ejendom1] § 2, stk. 2 åbner dog mulighed for begrænset nybyggeri i tilknytning til eksisterende bygninger i Område A, hvis det er nødvendigt for en planlagt anvendelse og ikke kan indpasses i eksisterende bygninger. Kommuneplan 2017 udlægger området til offentlige og rekreative formål som støttepunkt for kultur og friluftsliv, med lignende begrænsninger for nybyggeri og krav om fastholdelse af områdets karakter.

Ansøgningens indhold og formål

Naturstyrelsen ansøgte på vegne af en offentlig institution om tilladelse til:

• Lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane: En longeringsfold på ca. 13 x 37 m (480 m2), etableret på et tidligere befæstet areal.
• Lovliggørende landzonetilladelse til en overdækket strigleplads: Ca. 2 x 8 m, opført på en flisebefæstet plads. Der blev også søgt om tilladelse til at flytte striglepladsen til en ny placering.
• Landzonetilladelse til en mandskabsvogn og en toiletvogn: Mandskabsvogn på ca. 20 m2 og en lille mobil toiletvogn. Mandskabsvognen skulle fungere som rytterstue og opbevaring, mens toiletvognen var et arbejdsmiljøkrav.
• Landzonetilladelse til et flytbart læskur: Ca. 25 m2, til heste der afgræsser arealet, samt foderopbevaring, begrundet i lovkrav om læskur til græssende dyr.

Institutionen, en fritids- og ungdomsklub fra København, anvender arealet til socialpædagogisk arbejde med heste, der også indgår i naturpleje af arealet gennem helårsgræsning. Besøgene er skemalagte og beskrives som ”ekskursionslignende aktiviteter”.

Kommunens vurdering

Furesø Kommune foretog en besigtigelse og vurderede, at de ansøgte bygninger og anlæg, på grund af deres begrænsede størrelse og placering i en lavning med spredte træer og buske, ikke ville virke markante i landskabet eller påvirke slettens åbne karakter negativt. Kommunen lagde vægt på, at ridebanen var opført på et tidligere befæstet areal og bag en jordvold, hvilket gjorde den usynlig fra sletten. Kommunen fandt, at det ansøgte kunne placeres uden direkte tilknytning til eksisterende bygninger, da området er udlagt som et støttepunkt med udvidede muligheder. Kommunen vurderede desuden, at institutionens aktiviteter var ekskursionslignende og ikke udgjorde etablering af en institution. Endelig vurderede kommunen, at det ansøgte ikke ville forringe eller forstyrre beskyttede naturforhold, herunder mosearealet omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3.

Planklagenævnet stadfæstede Furesø Kommunes afgørelse af 2. oktober 2017 om lovliggørende landzonetilladelse til ridebane og overdækket strigleplads samt landzonetilladelse til flytbare bygninger på ejendommen [ejendom1], [matrikel1]. Afgørelsen blev dog stadfæstet med tilføjelse af yderligere vilkår.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet afviste klagepunkter vedrørende potentielt overdrevsareal og naturpleje med heste, da disse enten ikke var et hensyn kommunen skulle inddrage, eller ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Klagepunktet om ridebanens faktiske størrelse blev også afvist, da nævnet kun kan tage stilling til det, kommunen har truffet afgørelse om, og ikke påse ulovlige forhold.

Vurdering af etablering af institution

Planklagenævnet fandt, at institutionens brug af arealet var en friluftsaktivitet, der bestod i pasning og træning af heste. Det socialpædagogiske formål ændrede ikke herpå, da det ikke i sig selv påvirkede landskabet. Da institutionen havde lokaler i København, opfattede nævnet ikke situationen som etablering af en institution på [ejendom1]. Det afgørende var, om der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte byggeri som led i friluftsaktiviteterne.

Vurdering af ridebane og overdækket strigleplads

Planklagenævnet fandt, at der kunne gives lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen. En ridebane til hestehold blev ikke anset for en bynær funktion og harmonerede med områdets udlægning til støttepunkt for kultur og friluftsliv. Nævnet lagde vægt på, at en eksisterende jordvold og lav indhegning betød, at ridebanen kun påvirkede slettens åbne karakter i ubetydelig grad.

For den overdækkede strigleplads fandt nævnet, at formålet harmonerede med områdets planlagte anvendelse, og at byggeriet var af beskeden størrelse og tilpasset landskabet. Med hensyn til flytningen af striglepladsen bemærkede nævnet, at en landzonetilladelse til en placering, der ikke var i tilknytning til bevaringsværdige bygninger, ikke udgjorde en dispensation fra landsplandirektivet. Landsplandirektivet er bindende for kommunen i planlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 2, men ikke umiddelbart gældende for borgerne. Nævnet lagde vægt på, at den nye placering var landskabeligt mere hensigtsmæssig, da den var i en lavning og skjult fra sletten, og dermed understøttede de overordnede interesser i Landsplandirektivet for [ejendom1] § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

Vurdering af flytbar mandskabsvogn og toiletvogn

Planklagenævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til mandskabsvognen og toiletvognen. Bygningerne harmonerede med områdets udlægning til støttepunkt for kultur og friluftsliv, da de udgjorde støttefunktioner til friluftsaktiviteterne. Nævnet lagde vægt på bygningernes begrænsede størrelse, tilpasning til landskabet og placering, der gjorde dem skjult i forhold til det omkringliggende landskab.

Vurdering af mobilt læskur til heste

Planklagenævnet fandt, at hverken Fingerplanen, landsplandirektivet eller kommuneplanen var til hinder for etablering af et læskur til heste. Hestehold hører naturligt hjemme i landzone, og et læskur harmonerer med områdets planlagte anvendelse. Nævnet bemærkede, at Lov om hestehold § 19, stk. 1 kræver adgang til læskur for heste, der går ude i vinterperioden.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Furesø Kommunes afgørelse, men fastsatte følgende yderligere vilkår:

• Der må ikke etableres lys i tilknytning til ridebanen.
• Det mobile læskur til heste skal være placeret i en afstand på højst 20 m fra striglepladsen, mandskabsvognen og/eller toiletvognen. Læskuret skal endvidere være placeret bag beplantning set i forhold til Sletten.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.