Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til terrænregulering i Hillerød Kommune

Hillerød Kommune gav den 5. oktober 2017 landzonetilladelse til en terrænregulering på ejendommen [adresse1], [matrikel1], med henblik på at forbedre arealet til juletræsproduktion. Tilladelsen blev givet efter Planlovens § 35, stk. 1.

En klage over afgørelsen blev indsendt af [forening1] den 30. oktober 2017 til Planklagenævnet, som modtog klagen den 20. november 2017. Klageren anførte navnlig, at afgørelsen var truffet på et mangelfuldt grundlag med udokumenterede oplysninger.

Ejendommen og det ansøgte projekt

Ejendommen ligger i landzone og omfatter ca. 17 ha fordelt på fire matrikler. Dele af [matrikel1] er udpeget til skovrejsning uønsket og økologisk forbindelse, mens andre dele er skovrejsningsområde. Et område midt på [matrikel1] er registreret som beskyttet eng, mose og sø i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3.

Ansøgningen fra april 2016 omhandlede udlægning af ca. 95.000 m³ jord for at hæve lavtliggende, våde dele af matriklen til juletræsproduktion. Ansøgeren præciserede senere, at der ikke skulle påfyldes jord på de beskyttede områder, og at jordpåfyldningen skulle ske inden for en eksisterende randbeplantning. Det blev også oplyst, at terrænet ønskedes mere kuperet for at fremstå naturligt, og at der nogle steder skulle påfyldes op til 3 meter jord for at sikre naturlig afvanding mod en sø i nordøst. En planteavlskonsulent bekræftede behovet for at undgå fugtige lavninger for juletræsdyrkning.

Tegningsmaterialet viste, at der skulle tilføres jord for at skabe en bakke på op til kote 18.5 (3,7 m påføring) på den sydlige del og udvide en eksisterende bakketop med op til 3 m på den nordlige del, med hældninger på op til 11,3 %. Der var dog uklarhed om, hvorvidt de § 3-beskyttede områder var inkluderet i tegningsmaterialet, selvom kommunen oplyste, at de udgik af tilladelsen.

Naboorientering og kommunens afgørelse

Hillerød Kommune sendte ansøgningen i naboorientering, hvilket resulterede i bemærkninger fra [forening1], der bl.a. anførte manglende dokumentation for fugtighed, drænenes tilstand og jordmængdens nødvendighed.

Kommunen gav landzonetilladelse med otte vilkår, herunder krav om, at terrænreguleringen skulle følge landskabets kurver, at der kun måtte anvendes ren jord, og at der ikke måtte udlægges jord på de beskyttede arealer. Kommunen begrundede tilladelsen med, at projektet var i overensstemmelse med kommunens administrationsgrundlag for jordarbejder i landzone og henviste til:

• Formålet med at muliggøre juletræsproduktion på våde arealer.
• Planer om at plante 30.000-40.000 juletræer.
• Afvandingsforhold og eksisterende dræn.
• Tilkørselsforhold og tidsramme (2-3 måneder).
• Beskyttelse af naturområder og eksisterende randbeplantning.
• Nødvendigheden af op til 3 meter jordpåfyldning.
• Landbrugskonsulentens redegørelse.
• Kommunens egne besigtigelser og overflyvningsfotos, der bekræftede vandlidende områder.

Kommunen vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens udpegninger, da der var stillet vilkår om, at arbejdet ikke måtte sløre det naturlige landskab.

Klagerens og ansøgerens bemærkninger

Under klagesagen fastholdt [forening1], at afgørelsen var mangelfuld, og at der ikke var dokumentation for fugtighed eller drænenes funktion. Klageren mente, at en 3 meter høj bakke ville være meget tydelig og i strid med kommuneplanen. Ansøgeren fastholdt, at området var vandlidende, at drænene var repareret, og at terrænreguleringen var nødvendig for juletræsproduktionen, som skulle genoptages hurtigt. Ansøgeren afviste, at der ville blive skabt 5 meter høje bakker, og at der var 100 % kontrol med jordtilførsel og afstand til beskyttede områder.

Planklagenævnets vurdering af krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Generelt kræver terrænregulering af landbrugsarealer ikke landzonetilladelse, hvis den er nødvendig for at forbedre og fortsætte landbrugsdriften. Hvis terrænreguleringen overstiger det nødvendige, eller hvis der er tvivl om genoptagelse af driften, anses det for en ændret anvendelse, der kræver tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Ansøgeren skal sandsynliggøre nødvendigheden. Ved vurderingen kan der lægges vægt på jordmængde, terrænhøjder og varighed af arbejdet. Landskabelige, naturmæssige, trafikale og nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse.

Specifikke forhold og nævnets vurdering

• Tidsperspektiv: Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at juletræsdyrkningen ikke ville blive genoptaget efter terrænreguleringen, uanset varigheden af arbejdet.
• Jordkvalitet: Planloven stiller ikke konkrete krav til jordens renhed eller kontrol. Dette reguleres af miljølovgivningen, f.eks. Miljøbeskyttelseslovens § 19 og/eller Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald.
• Beskyttet natur: Hensyn til beskyttet natur kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering kræver landzonetilladelse efter planloven. Dette reguleres af naturbeskyttelsesloven.
• Kommuneplanen: Hensyn til landskab eller kommuneplanens retningslinjer for landskab kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse efter planloven.

Planklagenævnet vurderede, at projektet som helhed oversteg, hvad der kunne antages at være nødvendigt for en forbedring af den landbrugsmæssige drift. Dette skyldtes, at ansøgeren ønskede at gøre området mere kuperet, udvide en bakketop og foretage terrænregulering, hvor der ikke var lavninger, samt at hældninger på op til 11,3° ikke var tilstrækkeligt begrundet som nødvendige. Derfor krævede den ansøgte terrænregulering landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Afgørelse om landzonetilladelsen

Nævnet fandt, at den visuelle påvirkning af omgivelserne skulle indgå i vurderingen af, om terrænreguleringen burde tillades. Vilkår om, at jordarbejdet ikke måtte sløre eller udglatte det naturlige landskab, blev anset for utilstrækkelige og upræcise.

Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne træffe afgørelse. Især var der uklarhed over, hvordan projektet skulle udformes i områderne, der støder op til de Naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede arealer, og hvordan dette ville påvirke landskabet.

Planklagenævnet fandt det nødvendigt at indhente et nyt, opdateret ansøgningsmateriale, der tager højde for, at de § 3-beskyttede arealer udgår af projektet. Da kommunen er førsteinstans, hjemvistes sagen til fornyet behandling i kommunen for at sikre to-instansbehandling.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 5. oktober 2017 om landzonetilladelse til terrænreguleringen på ejendommen [adresse1], [matrikel1], og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til den nye behandling

Kommunen skal i den nye behandling:

• Forelægge et opdateret ansøgningsmateriale, der viser overgangen til omkringliggende arealer.
• Vurdere, om landzonetilladelse kan gives under hensyntagen til naturmæssige, landskabelige og planlægningsmæssige hensyn samt nabohensyn.
• Inddrage formålet med terrænreguleringen og præcedenshensyn.
• Hvis vilkår om jordkvalitet stilles, skal det alene være til sikring af dyrkningsegnethed; mere detaljerede krav skal have hjemmel i miljølovgivningen.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.