Stadfæstelse af afgørelse om møbelpolstrervirksomheds overensstemmelse med lokalplan

Sagen omhandler en klage fra en nabo over Kalundborg Kommunes afgørelse om, at en møbelpolstrervirksomhed er i overensstemmelse med lokalplan nr. 31 for Reersø by. Kommunen havde vurderet, at virksomheden, som er en værkstedsvirksomhed, var tilladt, da den ikke blev anset for at være generende for omgivelserne, og at parkeringskravene var opfyldt.

Klagens hovedpunkter

En nabo klagede over afgørelsen med følgende begrundelser:

• Virksomheden var støjende og dermed i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse (§ 3.3), som kun tillader virksomheder, der ikke er generende.
• Parkeringsforholdene levede ikke op til lokalplanens krav (§ 5.2).
• Der var opført en hævet terrasse og et kompressoranlæg i strid med lokalplanen.
• En tidligere tinglyst servitut om oversigtsareal og forbud mod oplag blev overtrådt.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnets afgørelse var baseret på en vurdering af lokalplanens bestemmelser og en afgrænsning af nævnets kompetence.

Afgrænsning af Planklagenævnets kompetence

Nævnet afviste at behandle en række af klagepunkterne, da de faldt uden for nævnets kompetence i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3:

• Støjgener: Klager over støj reguleres efter miljølovgivningen og skal behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
• Terrasse og kompressor: Disse bygningsdele var ikke omfattet af den påklagede afgørelse, som kun vedrørte virksomhedens anvendelse og parkeringsforhold.
• Byggelovgivning: Forhold vedrørende bygningsreglementet og byggetilladelser henhører under Byggeklageenheden.
• Servitut: En servitut fra 1976 var blevet aflyst og var derfor ikke længere gældende. Desuden kan nævnet ikke behandle klager over kommunens udøvelse af tilsynspligt efter Planlovens § 51, stk. 2.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Planklagenævnet vurderede de retlige spørgsmål vedrørende lokalplanens bestemmelser:

Anvendelse (§ 3.3)

Nævnet fandt, at formuleringen i lokalplanen om, at værksteder ikke må "virke generende for omgivelserne", var for upræcis og skønspræget til at kunne håndhæves retligt. Miljømæssige gener som støj reguleres af særlovgivning, og en generel anvendelsesbestemmelse kan ikke bruges til at regulere dette. Da værksteder er en tilladt anvendelse i området, var møbelpolstrervirksomheden umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18.

Parkering (§ 5.2)

Lokalplanens parkeringskrav var specifikt rettet mod butiks-, kontor-, institutions- og boligarealer. Bestemmelsen nævnte ikke værksteder eller fremstillingsvirksomheder. Derfor konkluderede nævnet, at lokalplanen ikke fastsatte et bindende parkeringskrav for den pågældende virksomhed.