Ophævelse af tilladelse til råstofindvinding pga. manglende afvejning af hensyn og utilstrækkelig begrundelse

Sagen omhandler en klage over Region Syddanmarks afgørelse af 2. august 2017, der meddelte tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af sand, grus og sten på et 20,5 ha stort område i Kolding Kommune. Tilladelsen omfatter en årlig indvinding på 110.000 m³, hvoraf 15.000 m³ må indvindes under grundvandsspejlet, og er gældende frem til 1. juli 2027. Området er udlagt som graveområde i Region Syddanmarks Råstofplan 2012 og ligger i et område med drikkevandsinteresser, tæt på private vandindvindingsboringer og beboelse.

Sagens forhistorie og klagepunkter

Sagen har en lang forhistorie, der startede med en ansøgning i 2011 og en tilladelse fra Kolding Kommune i 2012. Denne tilladelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som i 2013 opretholdt kommunens VVM-screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt og stadfæstede tilladelsen med ændringer. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-pligt blev dog underkendt af Retten i Kolding i 2014, hvilket førte til, at Region Syddanmark genoptog sagsbehandlingen, da kompetencen på råstofområdet i mellemtiden var overgået til regionerne. Region Syddanmark traf i 2016 en ny afgørelse om ikke-VVM-pligt, som blev opretholdt af Natur- og Miljøklagenævnet i 2017, men denne afgørelse er fortsat under domstolsprøvelse.

Den omboende klager har navnlig anført følgende punkter i sin klage over Region Syddanmarks tilladelse:

• Tilladelsen tillader indvinding på et 7 ha stort område ad gangen, hvilket afviger fra Region Syddanmarks VVM-screeningsafgørelse fra 2016, der lagde til grund, at indvindingen ville foregå etapevis på cirka 5 ha ad gangen.
• Region Syddanmark har undladt at fastsætte vilkår om infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer samt detaljerede vilkår om foranstaltninger til imødegåelse af støvgener.
• Der er ikke stillet vilkår til beskyttelse af løvfrøer, selvom den tilladte råstofindvinding kan påvirke disse via en transportvej.
• Det er usikkert, om driften må foregå på andre tidspunkter end hverdage mellem kl. 7 og kl. 18, og der bør ikke på forhånd skabes hjemmel til at fravige de anførte driftstider.
• Det er uhensigtsmæssigt, at materiel, der anvendes i råstofgraven, skal serviceres uden for indvindingsområdet, hvilket kræver landzonetilladelse og forhindrer en samlet vurdering af aktiviteterne.
• Antallet af transporter bør anføres i tilladelsen, og Region Syddanmark mangler at anføre, hvordan tilladelsen forholder sig til den gældende råstofplan.

Region Syddanmarks bemærkninger

Region Syddanmark har i sine bemærkninger til klagen forklaret, at et åbent graveområde på 7 ha er realistisk og alene styrende for sikkerhedsstillelsen. Regionen anser vilkår 7 for tilstrækkeligt til at forhindre støvgener og har ikke fundet det relevant at fastsætte vilkår for infralyd, lavfrekvent støj eller vibrationer. Vedrørende løvfrøerne har regionen anført, at transportvejen ligger uden for indvindingsområdet og derfor ikke er omfattet af råstoflovens bestemmelser, og at det er Kolding Kommunes ansvar at stille vilkår herfor. Regionen har præciseret, at driftstiderne kun omhandler hverdage, men at fravigelser kan ske i enkeltstående tilfælde efter forudgående accept. Placeringen af serviceområdet uden for indvindingsområdet anses for optimal i forhold til miljøbeskyttelse. Antallet af transporter og forholdet til råstofplanen er behandlet i regionens VVM-screeningsafgørelse fra 2016 og er derfor ikke gentaget i tilladelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne sag valgt at begrænse sin prøvelse til to væsentlige forhold: Region Syddanmarks afvejning efter Råstoflovens § 3 og begrundelsen af forvaltningsafgørelsen. Nævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til sagens øvrige klagepunkter.

Manglende afvejning efter Råstoflovens § 3

Nævnet finder, at Region Syddanmark ikke har foretaget den nødvendige vurdering og afvejning af hensynene i Råstoflovens § 3, som er et klart udgangspunkt for afgørelser om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding. Denne afvejning skal omfatte både råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn på den ene side, og miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, arkæologiske og geologiske interesser, rekreative interesser, byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser samt andre relevante hensyn på den anden side. Nævnet lagde vægt på, at regionens vurderinger og afvejning af disse hensyn ikke fremgik af den påklagede afgørelse eller det materiale, der lå til grund for den, men først blev formuleret efter nævnets anmodning. Dette udgør en væsentlig retlig mangel.

Mangelfuld begrundelse af forvaltningsafgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at Region Syddanmarks afgørelse af 2. august 2017 ikke opfylder begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24. En afgørelse skal indeholde en begrundelse, der henviser til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning. Regionens afgørelse indeholdt alene en henvisning til Råstoflovens § 7, stk. 1, tilladelsens vilkår og en beskrivelse af sagens baggrund, men ingen egentlig begrundelse for den trufne afgørelse eller de vurderinger og afvejninger, der lå til grund herfor. Denne mangel umuliggør en vurdering af afgørelsens proportionalitet og udgør en væsentlig retlig mangel.

Afgørelse

På baggrund af de væsentlige retlige mangler ved Region Syddanmarks afgørelse, herunder den manglende afvejning af hensyn efter Råstoflovens § 3 og den mangelfulde begrundelse efter Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet Region Syddanmarks afgørelse af 2. august 2017. Sagen hjemvises til fornyet behandling i regionen, og det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.