Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om råstofindvindingstilladelse i Viborg - Ophævelse og hjemvisning grundet manglende VVM-vurdering af kumulative effekter

Nye oplysninger og nævnets prøvelse

Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet Region Midtjylland om at redegøre for omfanget af gyldige tilladelser og efterbehandlede arealer. Regionen oplyste, at der kun var én gyldig tilladelse på tidspunktet for nævnets behandling, og at ca. 24 ha var efterbehandlet, mens den igangværende indvinding foregik på ca. 11 ha. Ansøger redegjorde for, at man bevidst opdelte ansøgninger i mindre arealer for at undgå VVM-pligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til, hvorvidt VVM-reglerne var overholdt. Nævnet bemærkede, at sagen skulle behandles efter de dagældende regler i Planloven og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og privates anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning_i_medfør_af_lov_om_planlægning) fra 2016, da projektet var anmeldt før 1. januar 2017. Formålet med VVM-reglerne er at sikre en vurdering af projekters væsentlige miljøpåvirkninger, og Rådets direktiv 2011/92/EU understreger, at projekter ikke må opdeles for at omgå VVM-pligten, og at kumulative virkninger skal vurderes samlet. Dette er også fastslået i EU-Domstolens praksis, herunder sag C-205/08, Umweltanwalt von Kärnten mod Kärntner Landesregierung.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Region Midtjyllands afgørelse af 27. april 2017 om tilladelse til indvinding af 200.000 m³ sand, grus og sten på ca. 11 ha og hjemviser sagen til fornyet behandling i Region Midtjylland.

Manglende iagttagelse af VVM-reglerne

Nævnet fandt enigt, at Region Midtjyllands afgørelse ikke var truffet i overensstemmelse med VVM-reglerne, idet regionen ikke fuldt ud havde iagttaget Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og privates anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 1i_medfør_af_lov_om_planlægning§_3). Projektet er en udvidelse af et eksisterende projekt, der potentielt kan være til skade for miljøet, og er derfor omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og privates anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 14_i_medfør_af_lov_om_planlægning_bilag_2).

Nævnet konstaterede, at der som led i VVM-screeningen ikke var sket en inddragelse af de kumulative indvirkninger på miljøet, såsom trafik-, støj- og støvpåvirkninger fra andre omkringliggende projekter, herunder øvrige igangværende anlæg. Der var heller ikke inddraget kumulative indvirkninger på det naturlige landskab fra tidligere råstofindvindingsområder. Region Midtjylland er forpligtet til at inddrage kriterierne i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og privates anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 3_i_medfør_af_lov_om_planlægning_bilag_3), jf. EU-Domstolens praksis.

Opgørelse af 'minestedets areal'

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav desuden bemærkninger til opgørelsen af 'minestedets areal', som Region Midtjylland skal tage i betragtning ved fornyet behandling. Nævnet fastslog, at 'minestedets areal' skal omfatte alle sammenhængende arealer, hvortil ansøger har en gyldig tilladelse til at indvinde råstoffer. Dette inkluderer endnu ikke udgravede arealer, det ansøgte areal, åbne graveområder samt arealer, der er færdigudgravede, men endnu ikke efterbehandlede. Arealer, der midlertidigt benyttes til oplag, transportveje, sorteringsanlæg mv., og som har en funktionel sammenhæng med råstofindvindingen, skal ligeledes medregnes, uanset om de er færdiggravet eller efterbehandlet. Nævnet afviste Region Midtjyllands tidligere praksis på området, da den ikke længere er forenelig med den præciserede VVM-vejledning og EU-Domstolens praksis.

Sagens baggrund og projektbeskrivelse

Det ansøgte område ligger inden for et udpeget graveområde i Region Syddanmarks Råstofplan 2008. Der var meddelt tilladelse til indvinding af 110.000 m³ sand, sten og grus årligt, heraf ca. 15.000 m³ under grundvandsspejl, over en 10-årig periode. Det tilladte graveområde udgjorde ca. 20,5 ha. Området er udpeget som et område med drikkevandsinteresser, men ikke som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og det ligger uden for indvindingsoplande til almene vandværker.

Kommunens screeningsvurdering

Kolding Kommune vurderede, at råstofindvindingen ikke var omfattet af VVM-pligt. Kommunens screening og VVM-screeningsskema indeholdt følgende vurderinger:

• Hovedparten af graveområdet var omfattet af kommuneplanens retningslinje for økologiske forbindelseslinjer, men da graveområdet ikke afskar forbindelseslinjen og kunne reetableres som natur, var det ikke en hindring.
• Anlæg af en vej gennem et område med løvfrøer krævede afværgeforanstaltninger, herunder etablering af et nyt løvhegn tættere på søen for at sikre frøernes levested. Hegnet skulle etableres, inden vejen blev anlagt.
• Det ansøgte indvindingsareal på ca. 24,6 ha blev reduceret til 20,5 ha efter fradrag af en beskyttet eng, en beskyttet mose efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og en gravefri zone på 25 meter.
• Gravning 2 meter under grundvandsspejlet uden grundvandssænkning vurderedes ikke at have væsentlig indflydelse på omkringliggende boringers ydeevne. Dog anerkendte kommunen, at en eventuel forurening kunne trækkes mod boringerne, hvis lerlagene ikke var sammenhængende.
• Kommunen dispenserede fra støjvejledningens vejledende støjgrænse på 40 dB(A) til 55 dB(A) i tidsrummet 06.00-07.00.

Kommunens bemærkninger til klagerne

Kommunen anførte, at råstofindvindingstilladelsen indeholdt krav om en redegørelse fra råstofindvinderen, der skulle sikre, at der ikke skete kortslutning mellem grundvandsmagasinerne. Denne redegørelse skulle indsendes, inden gravningen måtte påbegyndes. Kommunen anerkendte, at vurderingen af geologien og forureningsrisikoen var baseret på antagelser, men vilkåret sikrede, at ansøger forholdt sig til problemstillingen.

Vedrørende løvfrøerne bemærkede kommunen, at etablering af det nye hegn var en afværgeforanstaltning for at sikre egnede rastepladser. Da frøerne primært vandrer i skumringen og om natten, hvor der er begrænset færdsel, vurderedes vejen ikke at udgøre en væsentlig spredningsbarriere.

Angående den kumulative effekt havde kommunen vurderet vandindvinding, vindmøller, natur og anvendelse af området og konkluderede, at der ikke forventedes væsentlige indvirkninger på disse områder.