Ophævelse af tilladelse og hjemvisning af sag om udledning af drænvand fra kunstgræsbane

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund over Syddjurs Kommunes tilladelse af 9. maj 2017 til etablering af en kunstgræsbane ved Tirstrup Idrætsefterskole. Tilladelsen omfattede udledning af drænvand fra banens system til Gråske Bæk via en ny afløbsledning. Kunstgræsbanen, der dækker ca. 1 hektar, skulle etableres med en vandtæt membran for at forhindre nedsivning til grundvandet, da området er udlagt med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og ligger inden for en 300 m beskyttelseszone for drikkevandsboringer. Drænvandet skulle ledes til en samlebrønd og pumpes til Gråske Bæk med en maksimal udledning på 2 l/s under normal drift.

Natur- og planforhold

Gråske Bæk er et offentligt beskyttet vandløb, der løber via Bredkærsbækken ud i Øksenmølle Bæk, som igen udmunder i Natura 2000-område nr. 48 Stubbe Sø. Miljømålet for Gråske Bæk, Bredkærsbækken, Øksenmølle Bæk og Stubbe Sø er fastsat til god økologisk tilstand, men den aktuelle tilstand er vurderet til at være dårlig for alle fire overfladevandområder. For Gråske Bæk, Bredkærsbækken og Øksenmølle Bæk skyldes den dårlige tilstand primært kvalitetselementet fiskefauna, mens den for Stubbe Sø skyldes makrofytter. Stubbe Sø er desuden følsom over for tilførsel af fosfor.

Klagens indhold

Danmarks Sportsfiskerforbund klagede over, at Syddjurs Kommune ikke havde redegjort tilstrækkeligt for konsekvenserne af udledningen. Klagen fokuserede på to hovedpunkter:

• Øget hydraulisk belastning: Klager anførte, at Gråske Bæk allerede var hydraulisk belastet og ikke opfyldte sine miljømål. En punktudledning på 2 l/s/ha ville forværre denne belastning, øge erosion og tilsanding af gydegrusbanker, hvilket ville forringe vandløbets økologiske tilstand.
• Udvaskning af forurenende stoffer: Klager mente, at kommunens vurdering af udvaskning af miljøfremmede stoffer og granulat var mangelfuld. Der manglede en konkret vurdering af initialfortynding i recipienten, og muldlagets langsigtede rensekapacitet var ikke belyst. Prøvetagningsprogrammet med to årlige stikprøver blev anset for utilstrækkeligt til at give et repræsentativt billede af forureningens omfang over tid. Endvidere blev det anført, at kommunen ikke havde vurderet, om den anvendte kunstgræstype udgjorde bedste tilgængelige teknik (BAT) med hensyn til mikroplastforurening.

Syddjurs Kommunes bemærkninger

Syddjurs Kommune fastholdt, at vandløbet ved udledningspunktet og nedstrøms var robust og hydraulisk kunne håndtere afledningen. Kommunen vurderede, at neddrosling til 2 l/s kombineret med et bassinvolumen svarende til en 10-årig regnhændelse ville give tilstrækkelig sikkerhed mod hydraulisk overbelastning. Prøvetagningsprogrammet blev anset for tilstrækkeligt og i overensstemmelse med praksis for andre kunstgræsbaner. Kommunen mente desuden, at BAT var indbygget i projektet med etablering af rense- og forsinkelsesbassin og en nyere banetype.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Syddjurs Kommunes afgørelse af 9. maj 2017 om tilladelse til etablering af kunstgræsbane og udledning af drænvand til Gråske Bæk. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Nævnet baserede sin afgørelse på Vandrammedirektivet og dets implementering i dansk ret, herunder Lov om vandplanlægning § 7, stk. 2, nr. 1 og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 3. Disse bestemmelser kræver, at afgørelser ikke må medføre en forringelse af overfladevandområders tilstand eller hindre opfyldelse af fastlagte miljømål, især når miljømålet ikke allerede er opfyldt.

Vurdering af hydraulisk påvirkning

Nævnet var uenig med kommunen i, at vandudledningen ville være minimal. Med en udledning på 2 l/s, som er 10 til 22 gange større end henholdsvis medianmaksimum og middelvandføringen i vandløbssystemet, kunne det ikke afvises, at den øgede afstrømning ville resultere i en øget risiko for sedimenttransport (sandvandring). Dette er en væsentlig årsag til den dårlige miljøtilstand i vandløbet og truer ørredernes gydebanker. Da kvalitetselementet fiskefauna allerede var i den laveste klasse, ville enhver forringelse udgøre en forringelse af tilstanden for Gråske Bæk, Bredkærsbækken og Øksenmølle Bæk. Kommunen havde ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tilladelsen ikke ville forringe recipienternes tilstand eller hindre opfyldelsen af miljømålene.

Udvaskning af forurenende stoffer

Nævnet fandt, at kommunens vurdering af udvaskning af tungmetaller var mangelfuld. Analyseresultater fra lignende baner viste overskridelser af miljøkvalitetskrav for bly, zink og nikkel. Desuden var kvantifikationsgrænserne for visse stoffer højere end miljøkvalitetskravene, hvilket gjorde det umuligt at konkludere, at der ikke skete overskridelser. Kommunen skulle foretage en konkret vurdering af udledningen fra det specifikke projekt, herunder en estimering af initialfortynding, før udledning påbegyndes. Nævnet bemærkede også, at muldlagets renseevne kunne mindskes over tid, og der manglede vilkår for at sikre den kontinuerlige renseevne.

Prøvetagningsprogrammet

Prøvetagningsprogrammet med to årlige stikprøver over to år blev anset for utilstrækkeligt til at give et repræsentativt billede af forurenende stoffer over tid. Nævnet understregede, at et prøvetagningsprogram skal tage højde for vejrforhold, regnmængder og infiltrationshastighed for at afdække risikoen for forurening over tid. Det var ikke tilstrækkeligt, at programmet var analogt med andre kunstgræsbaner i Danmark.

Anvendelse af tømiddel

Risikovurderingen for tømidlet