Klage over ikke VVM-pligt for råstofindvinding ikke imødekommet

Sagen omhandler en klage over Region Sjællands afgørelse af 11. november 2016 om ikke VVM-pligt for råstofindvinding på en ejendom i Næs By, Kastrup, Vordingborg Kommune. Klagen blev indgivet af en række omboende den 7. december 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagerne anførte primært, at projektområdet, der var reduceret fra oprindeligt 27 ha til 12 ha, udgjorde en omgåelse af VVM-reglerne for at undgå en VVM-redegørelse. De påpegede også modstridende konklusioner i tidligere VVM-redegørelser og screeninger vedrørende påvirkningen af naboer.

Projektområdet og ansøgningen

Projektområdet er en juletræsplantage beliggende i et område med drikkevandsinteresser, præget af intensivt landbrug og spredt beboelse. Ti beboelser ligger inden for 100 meter fra projektområdet, og Natura 2000-område nr. 169 ligger ca. 900 meter væk.

Region Sjælland modtog ansøgningen om råstofindvinding i marts 2015. Den omfattede et areal på 12 ha med en forventet gravedybde på 10-15 meter, heraf ca. 5 meter under grundvandsspejlet. Der forventes indvundet 60-70.000 m³ sand, grus og sten årligt, udført i tre etaper.

Regionens VVM-screening

Region Sjælland foretog en VVM-screening af projektet. De vurderede, at de væsentligste gener ville være støv, støj og trafik. Støjpåvirkningen blev anset for den væsentligste gene for de tættest beliggende ejendomme. Støjberegninger viste, at vejledende støjgrænser kunne overholdes ved etablering af støjvolde omkring forarbejdningsanlæg og mod de nærmeste beboelser, hvilket blev fastsat som vilkår i tilladelsen.

For at mindske støvgener ville sorteringsanlægget udstyres med sprinkleranlæg, og interne køreveje ville blive vandet i tørre perioder. Volde og højdeforskelle ville også bidrage til at dæmpe støv. Regionen vurderede, at der ikke ville opstå uacceptable gener, og at projektet ikke ville medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, forudsat overholdelse af gældende lovgivning og støjgrænser. På baggrund heraf traf regionen afgørelse om ikke VVM-pligt.

Regionens og ansøgers bemærkninger til klagen

Region Sjælland bemærkede, at der ikke kan tages hensyn til eventuelle fremtidige ansøgninger ved behandlingen af en konkret ansøgning. De understregede, at alle ansøgninger screenes, og en VVM-redegørelse ville kræves, hvis indvindingen vurderes at have væsentlig miljøpåvirkning, uanset arealets størrelse. Ansøger anførte, at området længe har været udlagt til råstofindvinding, og at naboer derfor måtte påregne dette. Erfaringer fra andre grave viste, at støjgrænser kan overholdes med hensigtsmæssig tilrettelæggelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen efter det dagældende regelsæt, specifikt Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Nævnet begrænsede sin prøvelse til retlige spørgsmål, herunder om Region Sjælland havde truffet afgørelse i overensstemmelse med VVM-reglerne.

Spørgsmål om opdeling af projektet

Nævnet vurderede spørgsmålet om opdeling af projektet og omgåelse af VVM-reglerne. Det fremgår af Planlovens § 11g, at enkeltanlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, er VVM-pligtige. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 1, stk. 2 fastsætter, at anlæg på bilag 1 altid er VVM-pligtige, mens anlæg på bilag 2 kræver screening, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 1, stk. 3. Råstofindvinding kan være omfattet af bilag 1 (over 25 ha) eller bilag 2 (mindre arealer).

Miljø- og Fødevareklagenævnet tiltrådte Region Sjællands vurdering af, at det konkrete projekt på 13 ha var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 2, litra a. Nævnet fandt, at det forhold, at der tidligere var ansøgt om et større projekt, var uden betydning for vurderingen af det aktuelle projekt. Eventuelle fremtidige udvidelser ville kræve en fornyet miljøvurdering, og hvis det samlede areal oversteg 25 ha, ville det medføre krav om en miljøkonsekvensrapport efter den nye Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) bilag 1.

Vurdering af påvirkning på naboer

Nævnet vurderede, om regionen i VVM-screeningen havde inddraget råstofindvindingens påvirkning i forhold til naboerne. En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af foreliggende oplysninger. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Region Sjællands faglige vurdering af, at miljøpåvirkningerne ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed udløse krav om en VVM-redegørelse. Nævnet lagde vægt på, at Region Sjælland havde vurderet påvirkningen på naboer som følge af støj og støv, og at de vejledende støjgrænser kunne overholdes ved etablering af støjvolde, ligesom støvgener kunne mindskes ved vanding af området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver på baggrund af ovenstående ikke medhold i klagen over Region Sjællands afgørelse af 11. november 2016 om ikke VVM-pligt for råstofindvinding på den pågældende ejendom. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.