Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om revurdering af miljøgodkendelse for husdyrbrug

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 7. september 2016 om revurdering af miljøgodkendelsen til et husdyrbrug på [adresse1]. Klagen blev indgivet af en omboende den 11. oktober 2016. Sagen overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017.

Klagepunkter

Klageren fremsatte flere indvendinger mod kommunens afgørelse:

• Manglende lugtberegninger efter gældende lovgivning og overskridelse af lugtgeneafstand til enkeltbolig.
• Kommunen burde have forholdt sig til gener for naboer, herunder flue- og støvgener, jf. Husdyrbrugloven § 23.
• Krav om overdækning af tre gyllebeholdere, manglende tilsyn med disse, og behov for logbog.
• Uoverensstemmelser mellem registreringer i CHR og det godkendte dyrehold, samt ønske om samlet tilsyn og miljøgodkendelse for alle husdyrbrug under samme ejer.
• Uacceptabel oprydning og håndtering af døde dyr.
• Manglende vilkår om foranstaltninger mod luftbåren smitte og en lovpligtig beredskabsplan.
• Klageren blev ikke hørt i forbindelse med hverken miljøgodkendelsen i 2005 eller den nuværende revurdering, jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 42.

Sagens forhistorie og kommunens revurdering

Husdyrbruget fik oprindeligt en miljøgodkendelse den 25. februar 2004 af daværende Møn Kommune i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 33 til en produktion på 499 dyreenheder (DE). I 2014 godkendte Vordingborg Kommune et skift i dyretype, hvilket reducerede DE til 422,8.

Den påklagede afgørelse fra Vordingborg Kommune af 7. september 2016 om revurdering blev truffet efter Husdyrbrugloven § 41, jf. Husdyrbrugloven § 39. Kommunen annoncerede revurderingen offentligt fra 4. juni til 2. juli 2014 og sendte udkast til ansøger og konsulent. Kommunen vurderede, at der ikke var parter individuelt og væsentligt berørt, jf. Forvaltningsloven § 19, men sendte afgørelsen til parter og naboer inden for lugtkonsekvensområdet.

Revurderingen fastslog, at der ikke var sket ændringer i stald- eller opbevaringsanlæg. Kommunen vurderede, at husdyrbruget levede op til kravene om bedste tilgængelige teknik (BAT) med vilkår om foderkorrektion for at reducere fosforindholdet og udarbejdelse af en beredskabsplan. Nye vilkår omfattede forureningsbegrænsende foranstaltninger ved ophør, maksimalt fosforindhold i foder og dokumentation heraf, samt udarbejdelse af beredskabsplan.

Kommunens bemærkninger til klagen

Vordingborg Kommune beklagede den manglende høring af klageren, som bor til leje på ejendommen, men eftersendte afgørelsen med forlænget klagefrist. Kommunen fremhævede, at revurderingen primært omhandlede BAT-teknikker og ikke ændrede dyrehold eller drift. Lugtgeneafstande skulle ikke overholdes til ejendomme ejet af ansøger, og lugtpåvirkningen var uændret og overholdt kriterierne. Krav om fast overdækning af gylletanke gælder kun for tanke opført efter 1. januar 2007, hvilket ikke var tilfældet her. Kommunen afviste samlet tilsyn for flere husdyrbrug og oplyste, at logbøger føres korrekt, og gylleomrøring er lovlig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Vordingborg Kommunes afgørelse om revurdering af miljøgodkendelsen. Nævnet behandlede sagen efter reglerne i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 69, stk. 3.

Retsgrundlag for revurdering

Nævnet bemærkede, at Husdyrbrugloven § 43 a, stk. 1 fastslår, at lovens §§ 39-41 også gælder for husdyrbrug godkendt efter tidligere regler, herunder Miljøbeskyttelsesloven § 33. Revurderinger skal ske regelmæssigt og mindst hvert 10. år, jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 40, stk. 1. En revurdering kan ikke indebære en udvidelse eller ændring, der medfører forøget forurening. Påbud ud over BAT skal begrundes i væsentlig forurening, jf. Husdyrbrugloven § 40, stk. 2.

Offentlighedsprocedure og partshøring

Nævnet fandt, at Vordingborg Kommune havde overholdt offentlighedsproceduren i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 42 ved annoncering.

Vedrørende partshøring fandt nævnet, at klageren havde partsstatus, da denne bor til leje ca. 50 meter fra staldanlægget. Selvom klageren ikke blev hørt inden afgørelsen, fandt nævnet, at den manglende partshøring ikke var en væsentlig mangel, der kunne føre til afgørelsens ugyldighed. Dette skyldtes, at klageren havde haft mulighed for at fremføre sine synspunkter under klagesagen, og at de fremkomne synspunkter vedrørte forhold, der ikke var omfattet af revurderingen.

Lugt og BAT

Nævnet fastslog, at beskyttelsesniveauet for lugt i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ikke gælder i revurderingssager, hvor krav skal gennemføres i overensstemmelse med BAT-princippet. Nævnet bekræftede, at lugtbeskyttelsesniveauet var overholdt til alle genekategorier, og at genekriterier for lugt ikke gælder for beboelsesbygninger ejet af driftsherren.

Fast overdækning af gyllebeholdere

Nævnet afviste klagepunktet om fast overdækning af gyllebeholdere. Ifølge Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 22, stk. 2 gælder kravet om fast overdækning ikke for gyllebeholdere, der er lovligt etableret før 1. januar 2007, hvilket var tilfældet for de tre gyllebeholdere på ejendommen.

Øvrige forhold

Nævnet bemærkede, at tilsynsanliggender ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Husdyrbrugloven § 48, stk. 2, men i stedet kan indgives til Ankestyrelsen. Bestemmelsen i den dagældende Husdyrbrugloven § 23 fandt ikke anvendelse i forbindelse med en revurdering. Nævnet kunne kun behandle forhold vedrørende den påklagede revurdering og tog derfor ikke stilling til klagepunktet om manglende høring i 2005 eller smittefare, da dette ikke er omfattet af husdyrbrugloven.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet m.v. § 2, stk. 2.