Klage over afgørelse om bortpumpning af vand fra sø i Odsherred Kommune afvist

Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes besvarelse vedrørende bortpumpning af vand fra en sø, der delvist er beliggende på klagers ejendom. Klager henvendte sig oprindeligt til kommunen i maj 2016, da en virksomhed var i gang med at bortpumpe vand fra Sø A, som er en § 3-beskyttet sø. Klager anmodede kommunen om at gribe ind over for disse aktiviteter.

Odsherred Kommune besvarede henvendelsen den 26. maj 2016 og oplyste, at der ikke ville blive grebet ind, da kommunen vurderede, at der ikke var tale om et ulovligt forhold. Kommunen havde besigtiget forholdene og konstateret, at vandstanden var sænket 15-20 cm, men stadig var højere end den lovlige tilstand.

Kommunens vurdering af bortpumpningen

Klager fortsatte korrespondancen og sendte en ny forespørgsel den 21. juni 2016 med spørgsmål om, hvor vandet var pumpet hen, og om der var meddelt tilladelser efter vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven eller dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Odsherred Kommune besvarede dette den 28. juni 2016 (den påklagede besvarelse) og oplyste, at vandet var pumpet via en grøft til § 3-beskyttede engarealer og Nordkanalen. Kommunen vurderede, at bortpumpningen var af underordnet betydning, og at Vandløbsloven § 54a derfor ikke var bragt i anvendelse. Kommunen anførte desuden, at Vandløbsloven § 18 ikke var aktuel, da der ikke var tale om en tilstandsændring, men en sikring af søens lovlige tilstand. Vandet blev ikke betragtet som spildevand, hvorfor udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1 eller Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1 ikke var nødvendig. Endelig vurderede kommunen, at det afledte vand ikke havde medført tilstandsændringer på engene, og dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 var derfor ikke nødvendig.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede Odsherred Kommunes mail af 28. juni 2016 til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 19. juli 2016, idet klager mente, at mailen indeholdt seks afgørelser. Odsherred Kommune bemærkede, at klagen ikke burde realitetsbehandles, da der var tale om en tilsynsafgørelse, som ikke kunne påklages. Klager fastholdt, at nævnet havde pligt til at prøve, hvorvidt der forelå et ulovligt forhold, da den bortpumpede vandmængde var væsentlig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Odsherred Kommunes besvarelse af mail af 28. juni 2016.

Begrundelse for afvisning

Nævnet finder, at Odsherred Kommunes besvarelse ikke udgør en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Dette skyldes, at klager oprindeligt henvendte sig med en anmodning om handling, og kommunens korrespondance udspringer heraf. Kommunen har handlet som tilsynsmyndighed med henblik på at vurdere, om der forelå et ulovligt forhold, som kommunen skulle gribe ind overfor, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5. Desuden har kommunen ikke meddelt klagevejledning, hvilket yderligere understøtter, at mailen ikke kan betragtes som en formel afgørelse.

En forudsætning for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling er, at der er truffet en formel afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Da dette ikke er tilfældet, afvises klagen.

Henvisning til tilsynsmyndighed

Nævnet bemærker, at kommunen har pligt til at påse, at naturbeskyttelsesloven overholdes, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 1. En klage over, at kommunen ikke overholder sin forpligtelse som tilsynsmyndighed, skal indgives til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne, jf. Kommunestyrelsesloven § 47, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. Kommunestyrelsesloven § 48a.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.