Afvisning af klage over tilladelse til etablering af undersøisk høfde ved Nørrekås Lystbådehavn

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 21. juni 2018. Afgørelsen gav tilladelse til etablering af en undersøisk høfde på søterritoriet nær Nørrekås Lystbådehavn i Rønne, Bornholms Regionskommune. Formålet med høfden er at mindske tilsanding af lystbådehavnen.

Kystdirektoratet traf afgørelsen i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 2. Direktoratet vurderede, at der ikke var væsentlige naturhensyn eller andre forhold, der talte imod projektet, og lagde vægt på projektets formål om at forbedre lystbådehavnens driftsmuligheder.

Klagen

Afgørelsen blev påklaget den 14. juli 2018 af en forening. Klager anførte, at en rapport fra 1991, udarbejdet af Dansk Hydraulisk Institut, modsiger den givne tilladelse. Ifølge klager beskriver rapporten, at den tilladte høfde ikke er den korrekte løsning på tilsandingsproblemet ved Nørrekås Lystbådehavn, og at en læsidemole vinkelret på kystlinjen ikke vil ændre på de mekanismer, der forårsager tilsanding.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse. Afgørelsen blev truffet i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 1, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 3.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen ud fra Kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 1, som fastslår, at afgørelser kan påklages af den, afgørelsen er rettet til, af enhver med en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af specifikke organisationer. En væsentlig individuel interesse kræver, at sagens udfald har retlige eller faktiske konsekvenser, der er mere udtalte for den pågældende end for andre, og at disse konsekvenser overstiger en tålegrænse. En interesse af almen, principiel, teoretisk eller holdningsbaseret karakter er ikke tilstrækkelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager ikke var klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at klagerens interesse i etableringen af høfden ikke adskilte sig væsentligt fra andre borgeres interesse. Der var tale om en mere ideel interesse i valg af metode til sikring mod tilsanding, hvilket ikke kan begrunde klageberettigelse.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b.