Afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen vedrørende campingplads

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Skive Kommunes afslag på dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af campinghytter og festivalfaciliteter samt tidsbegrænset campering på en ejendom i Nautrup By, Glyngøre. Ejendommen, der er ca. 9 ha og ligger i landzone, anvendes som campingplads med 280 enheder, hvoraf en del er omdannet til en country- og westernby med hytter og festivaltelte.

Baggrund for sagen

Området er omfattet af Lokalplan nr. 39 fra 1984, som udlægger ejendommen til campingplads og fastlægger byggefelter samt friarealer for at beskytte to rundhøje fra oldtiden, fortidsminde nr. 1606:1 ("Lille Sundhøj") og 1606:2 ("Store Sundhøj"). Lokalplanen bygger på en dispensation fra Naturfredningsnævnet fra 1982, der tillod camping i visse områder, men friholdt arealet mellem højene for campering for at bevare den landskabelige sammenhæng. I 2017 meddelte Skive Kommune en midlertidig dispensation til en festivalplads med vilkår om, at der ikke måtte etableres yderligere faciliteter inden for beskyttelseslinjerne.

Ansøgning og kommunens afslag

Klager ansøgte om lovliggørende dispensation til ti hytter, en billetsalgshytte, en sanitetsbygning, facadekulisser, et servicetelt, en køkkencontainer, udvidelse af en køkkenbygning, en kølecontainer, faste sider/tag/gulv i et eksisterende festivaltelt samt tidsbegrænset campering. Skive Kommune meddelte afslag med henvisning til, at det tilbageværende beskyttede areal bør administreres restriktivt, og at de ansøgte anlæg ville spærre for ind- og udsyn til og fra gravhøjene og dermed ændre den landskabelige oplevelse af fortidsminderne. Kommunen vurderede, at området, hvis det friholdtes, ville give frit udsyn mellem gravhøjene og indsyn fra vejen.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at der allerede var meddelt en generel dispensation i forbindelse med lokalplanen fra 1984, og at en ny dispensation derfor var unødvendig. Det blev også fremført, at fortidsminderne ikke er synlige i terrænet, og at den eksisterende beplantning i forvejen hindrer indsyn og udsyn. Klager mente desuden, at byggeriet var opført i tillid til kommunens udtalelser om, at der kunne bygges frit, og at nedrivning ville medføre værdispild. Klager henviste til, at Slots- og Kulturstyrelsen angiveligt ikke havde indvendinger mod det ansøgte, og at kommunen selv tidligere havde meddelt dispensation.

Skive Kommunes bemærkninger

Skive Kommune fastholdt, at lokalplanen ikke tilsidesætter fortidsmindebeskyttelseslinjerne, og at lokalplanen netop sikrer, at arealet omkring gravhøjene friholdes, og at indsyn og udsyn sikres. Kommunen afviste, at der var givet tilsagn om at opføre bebyggelse uden forudgående sagsbehandling, og påpegede, at klager var bekendt med kravet om dispensation fra den tidligere midlertidige dispensation i 2017. Kommunen bemærkede, at gravhøjene er synlige i terrænet, og at økonomiske interesser ikke kan begrunde dispensation. Museum Salling havde desuden udtrykt bekymring for højenes tilstand ved tæt bebyggelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for 100 meter fra fortidsminder. Formålet med denne beskyttelseslinje er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne samt de arkæologiske lag i området.

Nævnet fandt, at gravhøjene er synlige i terrænet og derfor ikke er omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 3. Beskyttelseslinjen er heller ikke generelt reduceret efter Naturbeskyttelsesloven § 69, stk. 1.

Delvis ophævelse af kommunens afgørelse

MFKN ophævede den del af Skive Kommunes afgørelse, der omhandlede afslag på dispensation til opførelse af hytter og sanitetsbygning uden for lokalplanens friareal. Nævnet vurderede, at disse anlæg er omfattet af den tidligere meddelte dispensation fra Naturfredningsnævnet af 25. februar 1982, der blev givet efter den dagældende Naturfredningsloven § 53, og som fortsat har retskraft.

Stadfæstelse af kommunens afslag

MFKN stadfæstede den del af Skive Kommunes afgørelse, der vedrørte afslag på dispensation til de ti hytter nord for fortidsminde nr. 1606:1, hytten til billetsalg, facadekulisserne, serviceteltet, køkkencontaineren, udvidelsen af køkkenbygningen, kølecontaineren, faste sider, tag og gulv i det eksisterende festivaltelt samt den tidsbegrænsede campering. Nævnet fandt, at disse forhold ikke udgør et "særligt tilfælde", der kan begrunde dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på, at det var en afgørende forudsætning for den oprindelige dispensation, at den landskabelige sammenhæng mellem højene ikke måtte brydes. Praksis på området er restriktiv, og de ansøgte anlæg ville samlet set forringe den landskabelige oplevelse af gravhøjene og forstyrre indsyn til og udsyn fra dem. Det blev også vurderet, at en dispensation i denne sag kunne skabe uønsket præcedens. Nævnet fandt ikke, at klager havde en berettiget forventning om at kunne opføre hytterne uden dispensation, da klager var bekendt med kravet om dispensation fra en tidligere afgørelse fra Skive Kommune af 2. juni 2017.

Gebyr og endelighed

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.