Ophævelse og hjemvisning i sag om udvidelse af Bagsværd Rostadion indenfor fredninger

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 28. april 2018 om dispensation til en omfattende opgradering af Bagsværd Rostadion i Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Projektet, der er ansøgt af Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune, omfatter en række indgreb i områder omfattet af to fredninger: Radiomarkfredningen fra 1993 og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013.

Projektets omfang

Projektet har til formål at opgradere Danmarks Rostadion til en international træningsfacilitet for kaproning. Det er opdelt i otte delprojekter, der tilsammen indebærer cirka 40-50 individuelle foranstaltninger. Disse omfatter:

• Forlængelse af robanen i søen.
• Landskabsbearbejdning i start- og målområdet, herunder afgravning af cirka 20.000 m³ jord på land og 4.000 m³ sediment i søen, hvilket vil udvide søarealet med cirka 2.000 m².
• Etablering af en ny søbred med en hældning på maksimalt 1:5.
• Opførelse af en ny tribune og et nyt dommertårn (16 m højt).
• Udskiftning og flytning af bådebroer og præmiebroer.
• Etablering af et trailcenter (40 m²) med overdækket terrasse og crossfit-redskaber.
• Fældning af cirka 3.000 m² skovbevokset område, primært bøgetræer, i målområdet.
• Omlægning af stier og etablering af nye rekreative faciliteter som søbænk og trædæk.

Fredningernes formål og bestemmelser

Radiomarkfredningen har til formål at bevare hovedparten af Radiomarken som naturområde, sikre offentlig adgang og opretholde landskabelige værdier. Den er en tilstandsfredning med forbud mod terrænændringer, opførelse af bygninger og anlæg samt etablering af veje.

Bagsværd Sø-fredningen har til formål at bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, sikre plante- og dyreliv, kulturhistoriske og geologiske kvaliteter, offentlig adgang, rekreative kvaliteter og friluftsliv, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Fredningen tillader dog med fredningsnævnets godkendelse afgravning af glaciale lag i målområder i forbindelse med modernisering af rostadion samt renovering og modernisering af tilskuerpladser og dommertårn.

Fredningsnævnets afgørelse

Fredningsnævnet meddelte dispensation til det ansøgte projekt og begrundede afgørelsen med, at projektet ikke stred mod fredningens formål. Nævnet lagde vægt på, at fredningen forudsætter væsentlige hensyn til rosporten og områdets kulturhistorie med friluftsliv og rekreation. Det blev anført, at de eksisterende installationer var skæmmende, og at projektet ville bidrage til en forskønnelse af området. Nævnet forudsatte dog, at udgravninger i glaciale lag skulle begrænses mest muligt, og at større træer i kanten af afgravningsområdet skulle bevares.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anførte navnlig, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, at der ikke var taget konkret stilling til projektet, og at dispensationen gik ud over intentionen med fredningen. Klager fremhævede, at ansøgningen var upræcis, og at fredningsnævnet havde undladt at træffe en afgørelse med reelt indhold. Det blev også anført, at fredningsnævnet havde vægtet rosportens interesser for højt i forhold til de øvrige sideordnede formål i fredningen, og at projektets omfang var ude af proportioner med de natur- og miljømæssige hensyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 28. april 2018 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, som giver fredningsnævnet mulighed for at dispensere, når det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål.

Mangelfuld begrundelse og sagsoplysning

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at fredningsnævnets afgørelse led af væsentlige retlige mangler. Nævnet fandt, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en konkret vurdering af de enkelte ansøgningspunkter i forhold til fredningens formål og de specifikke fredningsbestemmelser. En samlet vurdering af et projekt med så mange og forskellige delelementer og fredningsbestemmelser var ikke tilstrækkelig.

Det blev fremhævet, at fortolkningen af fredningens formål alene er en forudsætning for at meddele dispensation, men at afgørelsen skal træffes på baggrund af en fortolkning af de relevante fredningsbestemmelser. Fredningsnævnets begrundelse manglede faktiske oplysninger om de enkelte delelementer afvejet mod de relevante fredningsbestemmelser.

Nævnet bemærkede desuden, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst i henhold til officialprincippet. Der manglede præcise oplysninger om den endelige placering af delprojekterne, en nærmere beskrivelse af det nye landskabsområde, omfanget af terrænændringer, og hvorfor det var nødvendigt at fælde 3.000 m² træer for derefter at genplante dem. Fredningsnævnets forudsætning om at begrænse udgravninger og bevare træer indikerede en tvivl, der burde have været afklaret før afgørelse.

Manglende vurdering af Radiomarkfredningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at fredningsnævnet udelukkende havde vurderet og begrundet det samlede projekt ud fra Bagsværd Sø-fredningen og ikke konkret havde forholdt sig til formåls- og fredningsbestemmelserne i Radiomarkfredningen for den del af projektet, der vedrørte startområdet.

På grund af disse konkrete væsentlige retlige mangler ophæves afgørelsen, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.