Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om råstofindvinding ved Bruunshåb ophævet og hjemvist

Sagen omhandler Region Midtjyllands afgørelse af 4. april 2018 vedrørende tilladelse og afslag på erhvervsmæssig indvinding af råstoffer, specifikt ler, på en ejendom ved Bruunshåb i Viborg Kommune. Ansøgningen omfattede en 10-årig indvinding af 50.000 m³ ler årligt på et samlet areal på ca. 9,5 ha, ned til 1 meter under grundvandsspejlet. Regionen meddelte en reduceret tilladelse på ca. 4,6 ha, begrænset til indvinding over grundvandsspejlet og inden for et udlagt graveområde i Råstofplan 2016. Samtidig blev der meddelt afslag for ca. 4,9 ha, der lå uden for det udlagte graveområde og inden for et Natura 2000-område, samt for indvinding under grundvandsspejlet. Regionen begrundede afslaget med, at ansøgningen ikke opfyldte betingelserne i Råstofplan 2016's retningslinje 2 for indvinding uden for udlagte graveområder, og at der ikke var dokumentation for særlig erhvervsmæssig betydning af lerforekomsten. For arealet inden for Natura 2000-området blev afslaget begrundet med, at der ikke må udlægges gravearealer her. Regionen foretog en VVM-screening af det tilladte projekt og konkluderede, at det ikke ville have væsentlige miljøpåvirkninger eller negativt påvirke Natura 2000-områderne.

Klager 1 (ansøger og ejer) påklagede afgørelsen med henvisning til eksisterende anmeldte rettigheder til råstofindvinding, lerets særlige kvalitet og erhvervsmæssige betydning, samt manglende begrundelse for afslag på delområder og urimelige vilkår for graveafstande og jorddiger. Klager 2 (omboende) påklagede tilladelsen med bekymring for grundvandssænkning, sætningsskader, påvirkning af en naturbeskyttet sø, manglende vilkår for grundvandsmonitorering og graveafstande til beboelse, samt utilstrækkelig sikring mod rystelser og en ugyldig overkørselstilladelse.

Anmeldte rettigheder

Klager 1 er indehaver af en anmeldt ret til råstofindvinding af ler på det ansøgte areal, som blev forlænget af Viborg Amt den 6. maj 2003 efter Råstoflovens § 52a, stk. 2 og udløber den 1. juli 2028. Disse rettigheder stammer fra en overgangsordning i Råstofloven § 5, stk. 1 fra 1972, som senere blev tidsbegrænset i Råstofloven § 22, stk. 2 fra 1977, men forlænget i 2002. Efter en lovændring i 2002 kræver udnyttelse af anmeldte rettigheder dog en indvindingstilladelse efter Råstoflovens § 7, stk. 1. Ifølge lovens forarbejder bør afslag på tilladelse til indvinding kun meddeles, hvis råstofindvindingen strider mod samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt.

Miljø- og planforhold

Det ansøgte areal er delvist beliggende inden for graveområdet Bruunshåb i Råstofplan 2016. Dele af arealet er omfattet af bevaringsværdigt landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen. På matriklen er der registreret to § 3-beskyttede søer og et § 3-beskyttet areal (mose/eng). Et østligt delareal indgår i Natura 2000-område N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk, som omfatter habitatområde H30 og fuglebeskyttelsesområder F14 og F24. Udpegningsgrundlaget omfatter naturtyperne næringsrig sø og skovbevokset tørvemose (prioriteret), samt bilag IV-arten stor vandsalamander. Arealet ligger også inden for et nationalt geologisk interesseområde og et område med drikkevandsinteresser (OD).

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Region Midtjyllands afgørelse af 4. april 2018 om både tilladelse og afslag på erhvervsmæssig indvinding af råstoffer, og hjemviser sagen til fornyet behandling. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.

Nævnet har begrænset sin prøvelse til to væsentlige forhold:

Tilladelsens habitatvurdering

Nævnet konstaterer, at Region Midtjyllands væsentlighedsvurdering af projektets mulige påvirkning af Natura 2000-område nr. 30, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, alene har karakter af en konklusion og mangler en nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget og en konkret stillingtagen til projektets betydning herfor. Nævnet vurderer, at råstofindvindingen vil medføre en sænkning i landskabet, som kan påvirke strømningsforholdene for overfladevand og dermed have væsentlig betydning for Natura 2000-området, herunder naturtyperne næringsrig sø og skovbevokset tørvemose samt levesteder for stor vandsalamander. Da det ikke entydigt fremgår af afgørelsen, til hvilken dybde der må indvindes råstoffer, og da vilkår 16 om gravedybde til 1 meter over grundvandsspejlet i lerlag ikke kan anvendes til at afklare indvindingens omfang og påvirkning af strømningsforholdene, finder nævnet, at afgørelsen lider af en væsentlig retlig mangel. Dette er i strid med Rådets direktiv 92/43/EØF artikel 6, stk. 3.

Afslagets begrundelse i forhold til anmeldt ret til råstofindvinding

Nævnet finder, at Region Midtjylland ikke har godtgjort eller begrundet, at der foreligger samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt, som skal gå forud for den anmeldte ret til indvinding af ler. Afslagets henvisning til arealets beliggenhed uden for udlagt graveområde eller argumentationen i forhold til retningslinje 2 i Råstofplan 2016, samt henvisningen til Natura 2000-området, indeholder ikke i sig selv angivelse af samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt. Nævnet henviser til, at afslag på tilladelse til indvinding kun bør meddeles i tilfælde, hvor råstofindvinding vil komme i strid med samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt, jf. Råstoflovens § 52a, stk. 2 og forarbejderne til den oprindelige Råstofloven § 5, stk. 3 fra 1972. Den manglende afvejning og begrundelse for samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt fører til afgørelsens ugyldighed.

Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger

Nævnet bemærker, at Region Midtjylland har en særlig forpligtelse til at foretage en mere indgående proportionalitetsafvejning forud for et eventuelt afslag på råstofindvinding, herunder vurdere alternative løsninger som særlige vilkår eller en mindre omfattende indvinding. Regionen skal ved den fornyede behandling af sagen også vurdere og begrunde behovet for afstandsvilkår til skel og dimensioneringen af jordvolde i bufferzoner omkring § 3-beskyttede arealer. Desuden skal støjvoldens dimensionering og placering (vilkår 10) mod en nærliggende adresse vurderes nærmere, og dispensationsmuligheder i forhold til § 3-beskyttelse inden for det ansøgte areal bør afklares.