Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til opfyldning af arealer i beskyttet fersk eng

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende Rebild Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opfyldning af arealer i beskyttet fersk eng. De omhandlede arealer er beliggende på to matrikler i Støvring By, Buderup, Rebild Kommune, umiddelbart øst for Støvring i ådalen ved Lindenborg Å.

Baggrund for opfyldningerne

Opfyldningerne på matr. nr. [matrikel2] (lokalitet A) og [matrikel1] (lokalitet B) er aflange og varierer i længde, bredde og højde. Lokalitet A er ca. 200 m lang, 4 m bred og 0,5-1 m høj, mens lokalitet B er ca. 150 m lang, 4 m bred og mindst 0,5 m høj. Begge lokaliteter er registreret som beskyttet fersk eng og indgår i et større sammenhængende område med beskyttet fersk eng eller mose, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2 og 4. Området ligger desuden tæt på Natura 2000-område nr. 18, som er beskyttet på grund af naturtyper som tidvis våd eng, kildevæld og rigkær.

Kommunens afgørelse

Rebild Kommune meddelte den 21. juni 2017 afslag på lovliggørende dispensation til opfyldningerne og påbud om fysisk lovliggørelse. Kommunen vurderede, at begge arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da de har været udyrkede i lang tid og er lavbundsarealer. Kommunen lagde vægt på, at opfyldningerne ikke var kreaturovergange i traditionel forstand (broer eller rør over grøfter), men snarere veje eller dæmninger, der ændrede hydrologien i området. Kommunen fandt ikke tilstrækkelig begrundelse for at anlægge køreveje eller etablere jorddepoter og fastholdt, at opfyldningerne krævede dispensation.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 13. juli 2017 og anførte, at:

• Kommunen allerede havde dispenseret til opfyldningerne.
• Opfyldningerne var nødvendige for afgræsningen som led i projekt ”Afgræsning ved Klepholm” fra 2010, som var udført i samarbejde med Rebild Kommune.
• Jorddyngerne på lokalitet A var fjernet i sommeren 2017, og lokaliteten var dermed lovliggjort.
• Kreaturovergangen på lokalitet B var godkendt i forbindelse med græsningsprojektet, og opfyldningen gjorde arealet øst for lokalitet B mindre vådt, hvilket forbedrede kreaturernes færden.

Klager henviste også til, at Rebild Kommune i ”Dispositionsplan for Støvring Ådale” havde disponeret over kreaturovergang A til brug som gangsti.

Kommunens bemærkninger til klagen

Rebild Kommune fastholdt sit påbud efter en besigtigelse den 9. maj 2018, hvor det blev konstateret, at opfyldningen på lokalitet A fortsat var til stede. Kommunen bemærkede, at den ikke havde foretaget en specifik godkendelse af de enkelte kreaturovergange i græsningsprojektet, og at opfyldning af våde områder med anseelige mængder jord, sand, sten, grus og byggeaffald ikke kunne betragtes som en kreaturovergang. Ifølge kommunen må en kreaturovergang ikke hindre vandets bevægelighed eller ændre hydrologien uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Kommunen understregede, at ”Dispositionsplan for Støvring Ådale” var en overordnet plan og ikke en detaljeret godkendelse af specifikke anlæg.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Rebild Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til opfyldning af arealer i beskyttet fersk eng. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Vurdering af naturbeskyttelseslovens § 3

Nævnet lagde til grund, at de omhandlede opfyldninger på de to lokaliteter var nye og ikke udtryk for sædvanlig og lovlig praksis. Etablering af vejanlæg og terrænændringer gennem beskyttede naturtyper forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, hvis anlægget ændrer tilstanden af det beskyttede område. Kommunens vedtagelse af ”Dispositionsplan for Støvring Ådale” eller godkendelsen af græsningsprojektet kunne ikke føre til et andet resultat.

Vurdering af dispensation efter § 65, stk. 2

Efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i § 3. Nævnet henviste til lovbemærkningerne, som fastslår, at der skal foreligge særlige omstændigheder, og at en væsentlig jordbrugs- eller økonomisk interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig. Derudover skal indgrebet enten være i et område uden særlig naturbeskyttelsesinteresse, eller indgrebet må ikke medføre en afgørende forrykning af tilstanden i området. En dispensation må heller ikke skabe en uheldig præcedens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis er restriktiv i overensstemmelse med lovbemærkningerne. Nævnet fandt, at det ansøgte ikke udgjorde et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at opfyldningerne ikke var naturforbedrende, idet engplanter og -dyr var blevet overdækket, engens terræn hævet, og jorden var blevet mere tør. En dispensation ville desuden kunne medføre en uønsket præcedens.

Nævnet bemærkede, at bevarelse af ferske enge forudsætter ekstensiv drift som afgræsning eller slæt. Fortsat afgræsning kan kræve jævnlig udlægning af materiale i forbindelse med kreaturpassager, men dette skal være i form af sædvanlig praksis, som ikke forudsætter dispensation, og ikke de store opfyldninger, der var tale om i denne sag.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.