Afslag på lovliggørende dispensation til terrænregulering i beskyttet naturområde stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til terrænregulering samt etablering af overkørsler og bassiner på en ejendom i Råbjerg Mose. Ejendommen er en ubebygget naturgrund på 27,5 ha, beliggende i et større område, der er registreret som beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3 og indgår i Natura 2000-område nr. 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose (Habitatområde H3, Fuglebeskyttelsesområde F6).

Klager, ejendommens ejer, har anlagt en trampesti, to broer (rørunderføringer) og bassiner på arealet. Klager har anført, at disse tiltag er etableret for at sikre offentlighedens adgang til arealet og for at udbedre afvandingsforholdene, som angiveligt er forværret af en nabos tilstopning af en grøft. Klager mente desuden, at rørene ikke ændrede mosens tilstand, og at der var opnået tilladelse via en godkendt plejeplan.

Frederikshavn Kommune konstaterede i august 2016, at der var etableret en bro og en vej, og senere i 2017 yderligere terrænreguleringer og oprensning af grøfter. Kommunen vurderede, at de foretagne indgreb udgjorde tilstandsændringer i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3 og krævede dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Kommunen afslog dispensationen og meddelte påbud om retablering af mosen, herunder fjernelse af rørunderføringer, deponeret materiale og betonelementer samt retablering af bassinerne. Kommunen bemærkede, at naboens tilstopning af grøften skete efter etableringen af bassinerne, og at kommunen løbende havde informeret klager om krav om tilladelser.

Kommunen har desuden henvist til besigtigelsesnotater fra NOVANA, der viser, at den dominerende naturtype er våd hede, og at de registrerede indgreb har en negativ indflydelse på de arter og naturtyper, der er på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Kommunen har også oplyst, at oprensningen af vandløbet er behandlet under vandløbsloven, mens deponi af materiale og terrænregulering er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 4. december 2017 om afslag på lovliggørende dispensation til terrænregulering samt etablering af overkørsler og bassiner i beskyttet natur, samt påbud om retablering af arealerne.

Vurdering af ulovlige ændringer i beskyttet natur

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at arealet er beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. De foretagne indgreb – terrænreguleringer, rydning af vegetation, deponi af opgravet materiale, opgravning af bassiner og etablering af overkørsler og drænrør – udgør tilstandsændringer i strid med loven. Nævnet lagde vægt på, at arealet i en længere årrække havde været en integreret del af Råbjerg Mose, og at indgrebene negativt påvirker de naturlige hydrologiske forhold og naturtyperne, herunder våd hede og mose.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Selvom loven i Naturbeskyttelsesloven § 1, stk. 2 tilsigter at give befolkningen adgang til naturen, kan dette ikke begrunde dispensation, hvis adgangen påvirker naturtypen negativt. De etablerede forhold er foretaget i et større sammenhængende naturområde, som har henligget urørt i flere år, og indgrebene forringer naturforholdene på et areal af stor naturbeskyttelsesmæssig interesse. En dispensation ville desuden skabe en uønsket præcedens.

Klagerens argument om naboens tilstopning af vandløbet blev afvist som et privatretligt anliggende, der ikke kunne begrunde dispensation. Nævnet lagde også vægt på, at arealet er beliggende i et Natura 2000-område, og at indgrebene er naturforringende for de udpegede naturtyper, hvilket er i strid med Rådets direktiv 92/43/EØF.

Endelig fandt nævnet ingen grundlag for at meddele dispensation på baggrund af berettigede forventninger, god tro eller myndighedspassivitet, da Frederikshavn Kommune løbende havde informeret klager om krav om tilladelser. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.