Afslag på dispensation til udstykning og opførelse af beboelseshus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Vestvolden stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Rødovre Kommunes afslag på dispensation til udstykning af en ejendom og opførelse af et beboelseshus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ejendommen, beliggende i Rødovre, er i sin helhed omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen, da den grænser op til Vestvolden, et fredet fæstningsanlæg.

Sagens forhistorie og kommunens afgørelse

I marts 2015 meddelte Rødovre Kommune en principiel godkendelse af klagers ansøgning om udstykning af ejendommen i henhold til planlovgivningen. Klager opfattede dette som en godkendelse til også at opføre et beboelseshus, hvilket medførte betydelige omkostninger i tillid til godkendelsen. I august 2015 blev dele af fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Vestvolden ophævet af Naturstyrelsen, men den omhandlede ejendom forblev omfattet af beskyttelseslinjen.

I december 2017 meddelte Rødovre Kommune afslag på dispensation til udstykning med henblik på opførelse af et beboelseshus. Kommunen begrundede afslaget med, at formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder ind- og udsyn. Kommunen vurderede, at det ansøgte ville forstyrre og forringe fortidsmindets værdi og skabe en uønsket præcedensvirkning, og at praksis for dispensationer er meget restriktiv.

Klagers anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:

• Berettigede forventninger: Klager mente at have opnået berettigede forventninger om at kunne udstykke og opføre et hus, da kommunens principielle godkendelse fra 2015 blev opfattet som en tilladelse til formålet. Klager henviste til, at afgørelsen var en uhjemlet tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.
• Usaglig forskelsbehandling: Klager anførte, at kommunen havde dispenseret til opførelse af andre anlæg og bygninger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, hvilket udgjorde usaglig forskelsbehandling.
• Ingen påvirkning af fortidsmindet: Klager argumenterede for, at det ansøgte ikke ville påvirke området omkring fortidsmindet, da det i forvejen var præget af diverse anlæg og bygninger, og fortidsmindet ikke var synligt på grund af eksisterende bevoksning. Klager mente, at det ansøgte snarere var en "huludfyldning" i et fuldt udbygget område.
• Forbigåelse ved indskrænkning: Klager fremhævede et internt kommunalt notat fra 2015, der ifølge klager indikerede, at ejendommen burde have været undtaget fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, og at det beroede på en forglemmelse, at dette ikke skete.

Rødovre Kommunes bemærkninger

Rødovre Kommune fastholdt, at den principielle godkendelse fra 2015 alene var meddelt i henhold til planlovgivningen og ikke udgjorde en konkret udstykningstilladelse eller tilladelse til opførelse af beboelseshus efter naturbeskyttelsesloven. Kommunen afviste kendskab til de af klager nævnte anlæg, der skulle være udtryk for usaglig forskelsbehandling, og bemærkede, at flere af disse lå uden for beskyttelseslinjen. Kommunen understregede, at fortidsmindebeskyttelseslinjen siden 2015 er blevet administreret særligt restriktivt, og at det er Naturstyrelsen, der har kompetence til at afgøre indskrænkning af beskyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Rødovre Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til udstykning med henblik på opførelse af beboelseshus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at behandle Naturstyrelsens afgørelse fra 2015 om ophævelse af dele af fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4.

Vurdering af berettigede forventninger

Nævnet vurderede, at Rødovre Kommunes principielle godkendelse fra 2015, meddelt efter planlovgivningen, ikke kunne danne grundlag for en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. En begunstigende afgørelse efter planlovgivningen fritager ikke for at indhente andre nødvendige tilladelser, herunder i henhold til naturbeskyttelsesloven. Derfor fandt nævnet ikke, at klager havde en berettiget forventning om at opnå dispensation til det ansøgte.

Vurdering af dispensation

Efter Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Selvom matrikulær udstykning i sig selv ikke kræver dispensation, gør opførelse af et beboelseshus det. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, men praksis er meget restriktiv.

Nævnet fandt, at det ansøgte ikke udgjorde et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Opførelse af ny bebyggelse blot 22 meter fra Vestvolden ville forstyrre og forringe oplevelsen af fortidsmindet som landskabselement, herunder i forhold til ind- og udsyn. Det ville desuden medføre en fortætning af bebyggelsen i området og skabe en uønsket præcedensvirkning i strid med formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen. Nævnet fastholdt, at eksisterende bebyggelse eller bevoksning, der skjuler fortidsmindet, ikke i sig selv kan begrunde en dispensation, da praksis er restriktiv.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at den påklagede afgørelse var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager, da der ikke var fremlagt oplysninger om lignende tilfælde, der havde opnået et andet udfald.

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.