Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ændring af dispensation til nybyggeri i fredningsområde

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 20. december 2017, som meddelte dispensation til nedrivning af eksisterende bygninger og opførelse af nye på en landbrugsejendom ved Røjle Klint i Middelfart Kommune. Ejendommen er beliggende i et fredet område og et Natura 2000-område.

Ejendommen er en 36.738 m² stor landbrugsejendom, der ligger syd for Røjle Klint og nordøst for Strib. Den eksisterende bebyggelse består af et stuehus, en anden beboelsesbygning, en lade og en driftsbygning, som samlet fremstår som en traditionel gårdbebyggelse. Bygningerne er placeret på ejendommens højeste punkt, mellem 41-42 meter over havets overflade, og ligger ud til A 2, hvorfra der er udsigt over markerne, det skrånende terræn og Lillebælt.

Fredningens baggrund

Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 10. juni 1974 om fredning af arealer ved Røjle Klint. Fredningens formål er at bevare arealerne i deres daværende tilstand og indeholder forbud mod bebyggelse, udsigtshindrende beplantning og terrænændringer. Dog kan nødvendigt landbrugsbyggeri finde sted i tilslutning til eksisterende bygninger, men større ombygninger eller tilbygninger kræver tilladelse fra fredningsnævnet.

Den ansøgte dispensation

Ansøgningen fra 27. juni 2017 omhandlede nedrivning af de eksisterende bygninger og opførelse af et nyt bygningssæt bestående af tre længer: et stuehus på 482 m² med kælder og 1. sal samt to driftsbygninger på hver 127 m². De nye bygninger skulle placeres ca. 20 meter længere mod vest i forhold til de eksisterende bygninger. Projektet skulle fremstå som en traditionel gårdbebyggelse med en nyetableret allé, der ender midt i gårdspladsen. Bygningerne skulle opføres i murværk med tage af sort glaseret teglsten eller skifer.

Fredningsnævnet for Fyn meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Nævnet begrundede afgørelsen med, at de eksisterende bygninger var klar til nedrivning og blokerede for udsigten fra A 2. Selvom de nye bygninger ville blive synlige, vurderede nævnet, at de kun ville fremstå ca. 0,5-1 meter højere end de nuværende set fra vejen, og at anlægget korresponderede med traditionen for landbrugsbyggeri.

Høringssvar og klage

Middelfart Kommune støttede projektet og havde i samarbejde med ejeren revideret hovedhusets højde til 8,5 meter i overensstemmelse med lokalplanen. Miljøstyrelsen vurderede, at projektet ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller yngleområder for arter på habitatdirektivets bilag II og IV-arter.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 17. januar 2018. Klager anførte, at opførelsen af de nye bygninger med den ansøgte størrelse, bygningshøjde, udformning og placering ville være i strid med fredningens formål. Det blev fremhævet, at fredningens hovedformål var at bevare klinten og det bagvedliggende landskab så uforstyrret som muligt. Klager argumenterede for, at de nye bygninger ville ligge frit og meget synligt, virke dominerende i landskabet, og blokere for udsigten til Lillebælt og Jylland fra A 2, især fra de oprindeligt fredede arealer ved Kristiansmindeslugten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 20. december 2017 om dispensation til nybyggeri inden for fredningen af Røjle Klint til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Nævnets vurdering af fredningens formål

Nævnet fastslog, at fredningen af Røjle Klint, som er fastlagt i Overfredningsnævnets kendelse af 10. juni 1974, ikke indeholder en udtrykkelig formålsbestemmelse. Formålet måtte derfor fastlægges ud fra fredningsbestemmelserne og baggrunden for fredningssagen. Nævnet fandt, at nedrivning af eksisterende bygninger og nyopførelse ikke var i strid med fredningens formål, men derimod var omfattet af fredningens bestemmelser om forbud mod bebyggelse og udsigtshindrende beplantning. Derfor skulle nævnet vurdere, om der kunne meddeles dispensation fra disse forbudsbestemmelser i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Begrundelse for afslag

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var fremført forhold, der kunne begrunde en dispensation fra fredningsbestemmelsernes forbud mod byggeri. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Der er tale om dispensation fra en forbudsbestemmelse, der skal understøtte fredningens formål om at bevare landskabet ved Røjle Klint.
• De ansøgte bygninger og en ny tilkørselsallé skal etableres på en hidtil uberørt/ubebygget del af ejendommen, hvilket vil medføre en ændring af fredningens landskabelige karakter.
• Den ansøgte bebyggelse vil fremstå mere markant i landskabet end den nuværende placering af bygninger på ejendommen samt andre bebyggede ejendomme inden for fredningen.
• Bygningsmassen vil blive væsentligt forøget i forhold til de eksisterende bygninger.
• Etablering af beplantning ved tilkørselsalléen vil med tiden kunne forringe udsynet over det fredede område.
• Nybyggeriet på den ansøgte placering vil forstyrre og ændre oplevelsen af det fredede landskab og dermed tilsidesætte de landskabelige hensyn, som fredningen skal varetage.
• Der er ikke driftsmæssige grunde til den ansøgte placering af bygningerne.
• En dispensation vil kunne skabe en uønsket præcedens ved behandlingen af andre lignende ansøgninger inden for fredningen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at Naturklagenævnet tidligere har meddelt afslag til lignende nybyggeri, som ikke var udformet med tilstrækkelig hensyntagen til landskabet ved kysten ved Røjle Klint.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.