Afvisning af klage over støj fra skydebaneanlæg på grund af manglende klagekompetence

En omboende klagede over Hillerød Kommunes afgørelse om ikke at påbyde nye støjmålinger eller -beregninger for et skydebaneanlæg. Klageren udtrykte mistillid til den eksisterende støjdokumentation fra en miljøgodkendelse i 2011 og anførte, at støjen var forværret trods støjdæmpende tiltag.

Klagens indhold

Klageren fremførte følgende hovedpunkter:

• Manglende tiltro til støjberegningerne fra 2011.
• Oplevelse af øget støj efter implementering af støjdæmpende foranstaltninger.
• Anlægget blev anvendt af politiet og militære enheder, hvilket klageren mente var i strid med kommuneplanens udlægning af området til fritidsformål.

Kommunens afgørelse og bemærkninger

Hillerød Kommune afviste den 29. november 2017 at kræve nye støjberegninger. Kommunen vurderede på baggrund af tilsyn, at aktiviteterne på skydebanen, herunder typen af våben, ikke havde ændret sig siden miljøgodkendelsen blev givet. Derfor konkluderede kommunen, at støjvilkårene var overholdt, og at der ikke var grundlag for et påbud.

I forbindelse med klagesagen bemærkede kommunen, at den ved en fejl havde vejledt om klageadgang, da afgørelsen efter kommunens opfattelse var en tilsynsafgørelse, som ikke kan påklages.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen. Nævnet lagde vægt på, at Hillerød Kommunes afgørelse var truffet som led i kommunens tilsynspligt.

Nævnets kompetence og begrundelse

Nævnet konstaterede, at skydebaneanlægget er en godkendelsespligtig virksomhed, og at Hillerød Kommune er tilsynsmyndighed. Kommunen fører tilsyn med, at vilkår i miljøgodkendelser overholdes, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, nr. 2.

Kommunens afgørelse om ikke at gribe ind var baseret på en vurdering af, at der ikke forelå en overtrædelse af miljøgodkendelsens vilkår. En sådan afgørelse betragtes som en tilsynsafgørelse truffet efter Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3, kan tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Da Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klager over denne type tilsynsafgørelser, blev klagen afvist. Nævnet bemærkede, at klager over kommunens tilsyn i stedet skal rettes til Ankestyrelsen.

Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.