Stadfæstelse af registrering af beskyttet eng på tidligere landbrugsjord

Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afgørelse om at registrere et areal på ca. 1,8 ha som en beskyttet eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Arealet er beliggende på matr. nr. F 1 Kirke Stillinge By, Kirke Stillinge.

Klagers synspunkter

Klager, ejendommens ejer, har anført, at arealet ikke er en eng, da det blev købt som landbrugsjord i 1969 og tidligere var dyrket med roer og korn. Siden overtagelsen har klager plejet arealet med henblik på jagt, hvilket har inkluderet plantning af træer og buske samt anlæggelse af en sø. Klager mener, at § 3-beskyttelsen forringer ejendommens værdi og salgbarhed, og at arealet nu gror til med gyldenris og brændenælder, da klager ikke længere kan pleje det.

Kommunens afgørelse og besigtigelser

Slagelse Kommune fastholdt registreringen med henvisning til, at arealet er over 2.500 m² og har en vegetation, der er karakteristisk for fugtige enge. Kommunen vurderede på baggrund af luftfotos, at arealet ikke har været i omdrift siden 1971. Arealet er lavtliggende, og langs den nordlige del løber Bildsø Å.

To besigtigelser er centrale for sagen:

• 23. juni 2009: Arealet blev beskrevet som et moseareal med udbredte fugtigbundsplanter. Der blev registreret 55 plantearter.
• 11. oktober 2017: Arealet blev betegnet som en fersk eng med pletvis mosekarakter. Der blev registreret 41 plantearter, herunder både arter typiske for fugtig bund og arter knyttet til mere tørre forhold. En betydelig del af arealet var lysåbent i form af stier og jagtspor.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Slagelse Kommunes afgørelse af 13. november 2017 om, at det pågældende areal er en beskyttet eng.

Nævnets juridiske og faktiske grundlag

Nævnet lægger til grund, at et areal er beskyttet som fersk eng, hvis det er større end 2.500 m² og opfylder en række kriterier vedrørende vegetation og drift. I henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 er både naturenge og kulturenge beskyttede. Arealer, der ikke har været omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år, kan udvikle sig til beskyttet natur. Beskyttelsen gælder for de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier.

Nævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at arealet opfylder betingelserne for at være en beskyttet eng. Nævnet lægger vægt på følgende forhold:

• Beliggenhed og jordbund: Arealet er et lavbundsareal med en beliggenhed og jordbundsforhold, der er typiske for ferske enge.
• Drift: Tolkning af luftfotos viser, at arealet ikke har været drevet intensivt i en lang årrække, hvilket har givet mulighed for, at en naturlig engvegetation har kunnet etablere sig. Den slåning af stier, som klager har foretaget, kan have fremmet udviklingen af en fersk eng.
• Vegetation: Den registrerede vegetation i 2017 er i overvejende grad karakteristisk for vådbundsarealer og ferske enge.

Klagers argument om, at arealet tidligere har været landbrugsjord, ændrer ikke ved vurderingen. Et areal kan over tid udvikle sig til en beskyttet naturtype, hvis den intensive drift ophører i en længere periode. Nævnet finder derfor, at kommunens registrering er korrekt. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.