Stadfæstelse af afgørelse om registrering af beskyttet hede i Thisted Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Thisted Kommunes afgørelse af 25. oktober 2017, som registrerede et areal på matr. nr. [F1] Vorupør, Hundborg, som beskyttet hede. Klagen blev indgivet af ejendommens ejer den 7. december 2017.

Ejendommen og det omhandlede areal

Ejendommen er beliggende i landzone i Nordvestjylland og dækker ca. 8,7 ha. Ifølge Danmarks Miljøportal er der registreret ca. 2,6 ha beskyttet hede og 2.600 m² eng på matriklen. Det omhandlede hedeareal ligger ca. 650 meter fra Natura 2000-område nr. 26, Ålvand Klithede og Førby Sø. Jordbunden består primært af moræneler med forekomst af smeltevandssand og flyvesand.

Thisted Kommunes afgørelse

Thisted Kommune tilkendegav, efter forespørgsel fra ejeren, at to sammenhængende arealer opfyldte betingelserne for at være beskyttet hede og eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 9. Hedearealet blev opdelt i to delarealer, hvoraf det påklagede areal udgør den østlige del på ca. 2,1 ha.

Kommunen besigtigede arealet den 28. september 2017, hvor det påklagede delareal fremstod nyslået og uden struktur, i modsætning til den vestlige del med karakteristisk hedevegetation. Klager oplyste, at der ikke blev gødsket, men taget slæt. Ved en tidligere besigtigelse den 12. juli 2011 fremstod hele arealet som et sammenhængende tørt hedeareal med observation af flere hedeindikatorarter. I 1993 blev arealet betegnet som sandet med begyndende indvandring af hedelyng.

Driftshistorik og luftfotos

Thisted Kommune vurderede driftshistorikken baseret på luftfotos fra 1954 til 2016:

• 1954-1981: Delvist med hede-typiske strukturer.
• 1970-1981: Dele af østlige og nordlige områder omlagt, muligvis deponi.
• 1981: Arealet uden strukturer, muligvis pga. drift.
• 1987: Arealet igen med strukturer, men indikation af manglende plantedække.
• 1992-2016: Fremstår med farvenuancer og strukturer, der indikerer kuperet, tuet og udrørt areal.
• 2014: Kørespor indikerer slæt.
• 2016: Plantedækket helt fjernet fra store dele af delarealet.

Kommunen konkluderede, at delarealet opfyldte kriterierne for beskyttet hede, især baseret på observationer af indikatorarter i 2011 og tolkning af luftfotos fra 1992-2016.

Klagerens anbringender

Klager var uenig i kommunens tolkning af driftshistorikken og luftfotos. Klager anførte, at arealet tydeligt var omlagt i 1981 og ofte fremstod med kørespor. Klager mente, at arealet var plejet hyppigere end omkringliggende arealer, hvilket forhindrede samme udvikling. Desuden blev det fremhævet, at luftfotos ofte tages før drift, og at fund af kun indikatorarter i 2011 stemte overens med slåning og græsning.

Thisted Kommunes bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt sin vurdering af luftfotos, idet de viste hedekarakter fra 1954-1992 og mørke partier (hedelyng) fra 1995-2016, bekræftet af 2011-besigtigelsen. Kommunen henviste til vejledning om registrering af beskyttede naturtyper, som angiver, at maskinel behandling ikke udelukker beskyttelse. Kommunen bemærkede også, at arealet i 2011 havde karakteristisk hedevegetation, som ikke var til stede i 2017, og at fund af rensdyrlav i 2011 indikerede fravær af decideret omlægning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse om registrering af beskyttet hede.

Retsgrundlag for beskyttelse

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af heder over 2.500 m². Kriterierne for hedebeskyttelse fremgår af registreringsvejledningen og vejledningen om beskyttet natur. Hede defineres som udyrket landstrækning med mager jordbund, ofte bevokset med lyng og dværgbuske som hedelyng, revling, klokkelyng, tyttebær, blåbær, mosebølle, hede-melbærris, krybepil og vissearter. Græsser, halvgræsser, laver og mosser kan også dominere, så længe der er islæt af dværgbuske. Afgørende for beskyttelse er udviklingen af et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur.

Nævnets vurdering af arealet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Thisted Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på:

• Besigtigelse 2011: Forekomst af typisk hedevegetation, herunder dværgbuske, på betydelige dele af arealet.
• Luftfototolkning: Understøttede forekomsten af hedevegetation i 2011 og indikerede, at arealet gennem en længere forudgående periode havde været uden intensiv drift (omlægning, gødskning mv.). Arealet fremstod med strukturer og farver, der var forenelige med et hedeareal, der har været uudnyttet eller ekstensivt udnyttet.
• Fund af gul engmyrer: Tuer af gul engmyrer i 2011 understøttede fraværet af intensiv drift over længere tid, da disse kræver lang kontinuitet og begrænset næringsstoftilgængelighed.
• Indikatorarter: Nævnet bemærkede, at indikatorarter som mose-bølle, vellugtende gulaks, almindelig gyldenris, smalbladet høgeurt, almindelig hønsetarm, liden klokke, fåre-svingel, tormentil, engelsk visse og læge-ærenpris er karakteristiske for relativt upåvirkede naturarealer.

Nævnet vurderede på den baggrund, at arealet er omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 3, og at der ikke må foretages tilstandsændringer uden dispensation. Nævnet bemærkede, at driften på arealet var intensiveret fra omkring 2012 til 2017. Klagerens øvrige anbringender, herunder om arealet ikke havde ligget uberørt i intervaller på 6 år, kunne ikke føre til ændring af afgørelsen.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.