Stadfæstelse af dispensation til brændelæ og læ til udebruser i fredningen af Tibirke Bakker

Sagen omhandler en lovliggørende dispensation til et brændelæ og et læ til en udebruser på en sommerhusejendom i Gribskov Kommune. Ejendommen er omfattet af fredningen af Tibirke Bakker fra 1957, hvis formål er at sikre områdets landskabelige værdier og bevare de nøgne, lyngklædte bakker.

Fredningsnævnet for Nordsjælland meddelte den 28. oktober 2017 en lovliggørende dispensation, da nævnet vurderede, at brændelæet og læet var tilpasset det eksisterende byggeri og ikke stred mod fredningens formål.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker påklagede afgørelsen med den begrundelse, at bygningerne primært fungerede som et hegn og fremstod skæmmende i landskabet. Klager anførte, at opførelsen var i strid med både fredningens bestemmelser og en privatretlig deklaration fra 1919, og at de udgjorde en massiv "mur" mod offentlig vej.

Lodsejers argumenter

Lodsejeren fremførte, at brændelæet og læet var opført i diskret forlængelse af et eksisterende skur og var nødvendigt for at sikre privatlivets fred på en lille og udsat grund. Lodsejeren mente ikke, at bygningerne var i strid med fredningens formål, som primært fokuserer på beplantning for at bevare bakkernes åbne karakter. Desuden blev det anført, at den privatretlige deklaration ikke kunne danne grundlag for fredningsnævnets afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse om at meddele en lovliggørende dispensation. Nævnet tilbagebetaler ikke det indbetalte klagegebyr.

Nævnets retlige grundlag og vurdering

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som giver mulighed for at dispensere fra en fredningsbestemmelse, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Formålet med fredningen af Tibirke Bakker er at sikre de landskabelige værdier og bevare de nøgne, lyngklædte bakker.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at brændelæet og læet til udebruseren ikke var i strid med dette formål. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Bygningerne er placeret i direkte sammenhæng med et eksisterende udhus på ejendommen.
• De er opført i samme farve og materiale som det eksisterende byggeri, hvilket skaber et harmonisk udtryk.
• Deres begrænsede størrelse og placering medfører, at de ikke udgør et selvstændigt eller markant forstyrrende element i landskabet.

Nævnet bemærkede, at afgørelsen alene tager stilling til forholdet til fredningen og ikke til eventuelle privatretlige deklarationer. På baggrund af en samlet vurdering fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afgørelse.