Afgørelse om dispensation til etablering af bro i beskyttet sø og mose i Skanderborg

Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 3. oktober 2017, der meddelte dispensation til etablering af en 30 meter lang både- og badebro i en beskyttet mose og sø ved Lillesø. Kommunen godkendte samtidig broen i henhold til vandløbsloven. Broen skulle være offentligt tilgængelig og handicapvenlig, og kommunen lagde vægt på, at der tidligere havde været en åbning i rørskoven på stedet, som var anvendt til bådplads siden 1974.

Miljø- og Fødevareklagenævnet modtog klager fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den 25. oktober 2017. Klagerne anførte, at området rummer et rigt dyre- og planteliv, som ville blive negativt påvirket af øget færdsel. De fremhævede, at den eksisterende bro var forfalden, og at området derfor ikke længere var påvirket, men snarere under genopretning. Desuden påpegede de, at der allerede fandtes en offentligt tilgængelig bro ca. 250 meter syd for den ansøgte lokalitet, hvilket gjorde en ny bro unødvendig.

Områdets naturforhold

Lillesø, der er godt 2 hektar stor, er registreret som en beskyttet sø. Bredzonen nordvest for søen er registreret som mose, domineret af tagrør, og udgør det største sammenhængende areal med rørsump/rørskov i Lillesø. Kommunens besigtigelser og fugletællinger viste, at rørsumpen er et ynglested af lokal betydning for flere fuglearter, herunder toppet lappedykker, troldand, taffeland og hættemåge. Sorthalset lappedykker er også observeret i området.

Kommunens vurdering og vilkår

Skanderborg Kommune vurderede, at den brede rørskovszone var udsat for en relativ lav forstyrrelse og udgjorde et yngleområde af lokal betydning. Kommunen bemærkede, at luftfotos fra 1974 til 2015 viste en åbning i rørskoven, der havde været anvendt som bådplads. De lagde vægt på, at broen ville blive offentligt tilgængelig og handicapvenlig. Vilkår for dispensationen inkluderede, at broens yderkant maksimalt måtte gå 50 cm uden for rørskovens yderkant, at rørskoven måtte klippes i broens tracé, og at broen skulle være åben for offentligheden uden brug af motorbåde eller opsætning af bænke.

Klagerens uddybende argumenter

DN argumenterede for, at afgørelsen var i strid med naturbeskyttelseslovens formål og kunne skabe uhensigtsmæssig præcedens. De fremhævede, at den tidligere bro ikke havde været benyttet siden 2010-2012, og at naturen var ved at genoprette sig. DOF påpegede, at den ansøgte bro var væsentligt større end den eksisterende, og at vilkåret om klipning af rørskov var vanskeligt at håndhæve. De estimerede, at det direkte påvirkede areal af beskyttet natur ville udgøre over 150 m2.

Grundejerforeningens bemærkninger

Grundejerforeningen [V1] støttede broprojektet og anførte, at broen ville understøtte oplevelsen af naturen og give handicappede adgang. De fremhævede, at tidligere brugere var seniorer, der udviste stor hensyntagen til fuglelivet, og at de ikke ville tillade støjende aktiviteter eller permanent fortøjning af både.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Skanderborg Kommunes afgørelse af 3. oktober 2017 om dispensation til etablering af bro i beskyttet sø og mose til et afslag. Nævnet ophæver samtidig kommunens godkendelse af broen i henhold til vandløbsloven.

Vurdering af naturbeskyttelseslovens § 3

Nævnet bemærker, at det er ubestridt, at den ansøgte bro ønskes etableret i beskyttet mose og sø, og at den udgør en tilstandsændring, der kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde. Nævnets praksis er restriktiv og kræver, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde indgrebet, og at området ikke er af særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, eller at indgrebet ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden eller en uheldig præcedens.

Nævnets konkrete vurdering

Nævnet lagde til grund, at rørsumpen på den ansøgte lokalitet er relativt uforstyrret og udgør et ynglested af lokal betydning for flere fuglearter, herunder sorthalset lappedykker. Området kan derfor ikke anses for at være uden naturbeskyttelsesmæssig interesse. Selvom der tidligere har været en mindre åbning og broanlæg, var størstedelen af broanlægget fjernet i 2014, og stedet groede gradvist til i naturlig rørsumpsvegetation. Etablering af en bro af den ansøgte størrelse og placering vil medføre en varig fjernelse af en væsentlig del af rørskoven og øget forstyrrelse af fuglelivet.

Nævnet fandt, at hensynet til rekreative interesser, herunder ønsket om at give befolkningen adgang til friluftsliv, ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde indgrebet i den beskyttede sø og mose. Dette skyldes især, at der allerede findes en offentligt tilgængelig både-/badebro i nærheden, og at offentligheden allerede har adgang til at opleve Lillesø fra stien og søbredden. Kommunen havde desuden ikke godtgjort, at der ikke fandtes egnede og mindre indgribende alternative placeringsmuligheder for en ny bro. En dispensation ville desuden kunne medføre en uønsket præcedensvirkning for fremtidige sager om store bade-/bådebroer i kommunens søer.

Ophævelse af godkendelse efter vandløbsloven

Da der ikke kunne meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven, fandt nævnet, at kommunens godkendelse af broen i henhold til Vandløbslovens § 47, stk. 1 skulle ophæves på grund af manglende hjemmel, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 19, stk. 1.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.