Stadfæstelse af afgørelse om oprensning af grøfter i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om, at oprensning af tre grøfter på en ejendom syd for Tarm ikke kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen havde vurderet, at oprensningen udgjorde sædvanlig vedligeholdelse, da grøfterne jævnligt var blevet renset op, og at dette ikke var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2.

Ejendommen og grøfternes placering

Ejendommen er beliggende syd for Tarm, og afgørelsen vedrører tre grøfter med længder på henholdsvis ca. 250, 650 og 300 meter. Disse grøfter er ikke beskyttede vandløb efter naturbeskyttelseslovens § 3, men de løber i eller i forbindelse med registreret beskyttet natur, herunder mose, eng og sø. Grøfterne afvander til en beskyttet sø og til Styg Bæk, som er et beskyttet vandløb. Området ligger desuden i kort afstand fra Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede (habitatområde nr. 196).

Kommunens afgørelse og begrundelse

Ringkøbing-Skjern Kommune modtog en ansøgning om oprensning af grøfterne, da de var tilgroede, hvilket medførte for meget vand på de omgivende græsarealer. Ansøger oplyste, at grøfterne jævnligt var blevet renset op, og at manglende oprensning ville skade plante- og dyrelivet samt medføre, at beskyttede § 3-arealer ville ligge under vand. Kommunen vurderede, at oprensningen ikke krævede dispensation, da den udgjorde en fortsættelse af hidtidig anvendelse og jævnlig vedligeholdelse, selvom den potentielt kunne påvirke de omgivende § 3-arealer negativt.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 22. september 2017. Klager anførte primært, at:

• Sagsoplysningen og begrundelsen var mangelfuld.
• Der manglede en biologisk begrundelse for afgørelsen.
• Afgørelsen manglede en habitatkonsekvensvurdering.

Klager bestred, at der var sket jævnlig oprensning, og henviste til, at vinterhøjvande på enge og moser er en naturlig tilstand. Desuden påpegede klager risikoen for okkerforurening fra dræningen via Styg Bæk, som ligger tæt på Natura 2000-området Lønborg Hede, og anførte, at dette kunne skade habitatområdets udpegningsgrundlag og integritet.

Kommunens bemærkninger til klagen

Ringkøbing-Skjern Kommune fastholdt, at oplysningen om jævnlig oprensning var givet mundtligt af ansøger og understøttet af luftfotos fra 1999, 2002, 2007, 2010, 2013 og 2016, hvor grøfterne fremstod afgrænsede og ikke-tilgroede. Kommunen præciserede, at selvom oprensningen kunne skade § 3-arealerne, krævede den ikke tilladelse, da den var en fortsættelse af hidtidig anvendelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om, at oprensning af grøfterne ikke kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3.

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at sædvanlig vedligeholdelse af bestående dræningsanlæg ikke udgør en tilstandsændring og derfor ikke kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3.

Vurdering af sædvanlig vedligeholdelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet gennemgik en række luftfotos fra Danmarks Miljøportal og Flyfotoarkivet, dækkende perioden 1954 til 2018. På baggrund af denne gennemgang fandt nævnet, at oprensning af grøfterne udgjorde sædvanlig vedligeholdelse, da grøfterne gennem mange år jævnligt var blevet vedligeholdt ved oprensning.

Habitatregler og Natura 2000-vurdering

Nævnet fastslog, at habitatreglerne finder anvendelse, selv i sager hvor det ansøgte ikke er dispensationskrævende, i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis (Sag C-127/02, Waddenzee). I den konkrete sag fandt nævnet, at oprensningen af de tre grøfter ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kunne påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede væsentligt.

Nævnet inddrog Miljøstyrelsens besigtigelsesnotater fra oktober 2016, som viste, at selvom våde hedearealer i Natura 2000-området afvandes, havde dette kun en svag effekt på naturforholdene. Desuden vurderede nævnet, at de nævnte habitatnaturarealer ikke påvirkes hydrologisk af vedligeholdelsen af grøfterne, da de ligger nedstrøms og terrænmæssigt lavere, eller er adskilt af en stejl bakke.

Risiko for okkerudvaskning

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der kun var ringe risiko for udvaskning af okker ved oprensning. Dette skyldes, at lavbundsarealer i nærområdet, herunder i forbindelse med de omhandlede vandløbsstrækninger, indgår i et større område med ringe risiko for okkerudvaskning ved dræning. Nævnet konkluderede, at dyr og planter i Styg Bæk ikke påvirkes af okker afledt af oprensning, og at de våde hedearealer heller ikke ville blive påvirket på grund af manglende direkte kontakt.

Konklusion og gebyr

Nævnet konstaterede desuden, at der ikke var registreret arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i nærområdet, og at oprensningen ikke ville påvirke sådanne. Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.