Stadfæstelse af Frederikshavn Kommunes afgørelse om registrering af beskyttet natur

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 30. august 2017, som registrerede beskyttet natur på matr. nr. [F1] og [F2] i Frederikshavn Kommune. Klagen blev indgivet af ejendommens ejer den 27. september 2017. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.

Ejendommen og den påklagede afgørelse

De omhandlede arealer, beliggende ca. 6 km nord for Frederikshavn, er ifølge Danmarks Miljøportal registreret som ca. 7.250 m2 beskyttet eng langs Rugholm Å og ca. 22.000 m2 overdrev. Jordbunden består af ferskvandstørv og saltvandssand.

Frederikshavn Kommune baserede sin afgørelse på luftfotos fra 1964-2017 og besigtigelser foretaget af Miljøstyrelsen i 2013 og kommunen selv i 2017. Kommunen vurderede, at arealet fra 1992 til 2017 ikke viste tegn på jordforarbejdning og var "vokset ind i beskyttelsen" i denne 25-årige periode. Både Miljøstyrelsen og kommunen fandt arealet at opfylde kriterierne for beskyttet natur med god naturtilstand.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at arealet ikke opfylder kriterierne for beskyttelse under Naturbeskyttelseslovens § 3, da det har været omlagt omtrent hvert femte år, senest i 2011, med såning af havre og græsudlæg. Klageren henviste til luftfotos fra 2008 og 2012, der angiveligt viste spor efter jordforarbejdning.

Klageren bemærkede desuden, at et beskyttet overdrev ifølge vejledningen først indfinder sig efter 30-50 års udyrkning. Endvidere gjorde klageren gældende, at arealet er omfattet af Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1, hvilket ville betyde, at forbud mod tilstandsændringer kun gælder for landbrugsformål, da området er udlagt til sommerhusområde i en byplansvedtægt fra 1969.

Kommunens og ejernes bemærkninger

Frederikshavn Kommune fastholdt sin vurdering og anførte, at luftfotos fra 1999-2006 viste græs på hele arealet, og at besigtigelserne i 2013 og 2017 modsagde klagerens oplysninger om omlægning og såning. Kommunen påpegede, at alderskriteriet på 30-50 år for overdrev ikke er en absolut grænse. Kommunen afviste også, at arealet var omfattet af Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1, da det først voksede ind i beskyttelsen efter 1992.

Ejerne af matr. nr. [F1] forklarede under sagens behandling, at arealet har været drevet som landbrugsareal efter 1992, og at spor efter pløjning fra 2012 stadig var synlige i 2021, hvilket de mente beviste fortsat dyrkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 30. august 2017 om registrering af beskyttet eng og overdrev på matr. nr. [F1] og [F2]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Retligt grundlag for beskyttelse

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, som forbyder tilstandsændringer af ferske enge og biologiske overdrev, når de er større end 2.500 m2. Kriterierne for beskyttelse fremgår af registreringsvejledningen og vejledningen om beskyttet natur.

• Biologiske overdrev: Karakteriseres ved veldrænede, tørbundsarealer med lysåben urtevegetation, primært påvirket af græsning eller slåning. Hvis arealet tidligere har været intensivt dyrket, skal den intensive drift være opgivet i en længere årrække for at udvikle et biologisk overdrev.
• Ferske enge: Skabes ved menneskelig påvirkning som slåning eller græsning. Kulturenge, som omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, eller hvor der høstes mellemafgrøder flere gange inden for denne periode, betragtes ikke som ferske enge i lovens forstand.

Det afgørende for beskyttelse er, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur. Arealer kan "vokse" ind eller ud af § 3-beskyttelsen over tid.

Nævnets vurdering af den konkrete sag

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Nævnet lagde vægt på:

• Plantearter: Ved Miljøstyrelsens besigtigelse i 2013 og Frederikshavn Kommunes besigtigelse i 2017 blev der registreret plantearter, der indikerer lang kontinuitet uden omlægning og væsentlig gødskning. Eksempler inkluderer trævlekrone, eng-kabbeleje, kær-tidsel, toradet star, lyse-siv, almindelig star, gåsepotentil, mose-bunke, almindelig fredløs, tråd-siv og vellugtende gulaks. Mange af disse er naturtypiske arter for eng og overdrev.
• Manglende tegn på landbrugsdrift: Begge besigtigelser viste ingen tegn på landbrugsdrift.
• Jordbundsforhold: Jordbunden på den registrerede eng er ferskvandstørv, og på størstedelen af det registrerede overdrev er den saltvandssand, hvilket understøtter naturtyperne.
• Luftfotoanalyse: Nævnet gennemgik luftfotos fra 1960-2017. Den registrerede eng fremstod som naturareal med vedvarende græs i perioderne 1960-2006 og 2010-2017. Overdrevet viste også vedvarende græs i lange perioder, selvom der var spor af jordbearbejdning i 2008. Nævnet vurderede, at striberne på luftfotos fra 2008 og 2012 ikke var plovfurer, men snarere græs/vegetation, der ikke var slået eller opsamlet, og at plovfurer ikke ville være synlige efter flere år.
• Alderskriterium: Nævnet bemærkede, at alderskriteriet på 30-50 år for overdrev ikke er en absolut grænse, og at det afgørende er udviklingen af karakteristisk overdrevsvegetation.

Anvendelse af bekendtgørelse om beskyttede naturtyper

Miljø- og Fødevareklagenævnet tog ikke stilling til, hvorvidt Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper generelt finder anvendelse, da der ikke var ansøgt om dispensation til et konkret projekt. Nævnet tiltrådte dog kommunens synspunkt om, at arealer i byzone eller sommerhusområder, der er vokset ind i beskyttelsen efter 1992, er fuldt ud omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer i Naturbeskyttelseslovens § 3.