Afslag på anerkendelse af kompetencebevis i forbindelse med autorisation som transportvirksomhed stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afslag på anerkendelse af et kompetencebevis, som var nødvendigt for at opnå autorisation som transportvirksomhed for levende dyr. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om hold af dyr § 66, stk. 5 og Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter (transportforordningen) artikel 17, stk. 2, bilag III, kap. III og bilag IV. Nævnets afgørelse er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, og blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klageren påklagede Fødevarestyrelsens afgørelse af 20. april 2018 den 24. april 2018. Klageren udtrykte uforståenhed over, at et dokument, der tidligere var godkendt som kompetencebevis i marts 2011, nu blev afvist. Klageren anførte, at der ikke var grundlag for at tilbagekalde den tidligere godkendelse i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper. Det blev også forklaret, at kurset blev taget i Tyskland i 2009, da klageren på det tidspunkt havde firma og postadresse der.

Fødevarestyrelsens sagsbehandling

Fødevarestyrelsen modtog klagerens ansøgning om autorisation til lange transporter af levende dyr den 14. marts 2018. Ved gennemgang af ansøgningen konstaterede styrelsen, at det indsendte dokument ikke var et gyldigt kompetencebevis i henhold til transportforordningens artikel 17, stk. 2, jf. bilag III, kap. III og bilag IV. Fødevarestyrelsen meddelte derfor afslag den 20. april 2018.

Fødevarestyrelsen havde i 2017 og foråret 2018 kontaktet de tyske veterinære myndigheder for at afklare, om de kunne udstede kompetencebeviser til personer, der ikke var bosiddende i Tyskland. De tyske myndigheder fastholdt, at de kun udstedte beviser til kursister med bopæl i Tyskland.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 24. juli 2018. Styrelsen fortolkede transportforordningens artikel 17 således, at kompetencebeviser skal udstedes af den kompetente myndighed, som medlemsstaten har udpeget til at varetage uddannelseskurserne. Styrelsen anerkender kompetencebeviser udstedt i andre EU-lande, forudsat at udstedelsen er sket i overensstemmelse med forordningens krav.

Fødevarestyrelsen henviste desuden til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 22. juni 2009, hvor det blev fastslået, at Fødevarestyrelsen med rette kunne afvise et tysk kursusbevis, der udtrykkeligt angav, at det ikke var et kompetencebevis i henhold til transportforordningen, og som ikke dokumenterede, at uddannelsen omfattede alle de krævede emner. Fødevarestyrelsen bekræftede telefonisk over for nævnet den 22. august 2018, at den tidligere godkendelse af kursusbeviset i marts 2011 skyldtes en beklagelig sagsbehandlingsfejl.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af kompetencebeviset. Nævnet vurderede, at det indsendte kursusbevis ikke udgjorde et gyldigt kompetencebevis i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter (transportforordningen) artikel 17, stk. 2, jf. bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Kursusbeviset angav udtrykkeligt, at det ikke erstattede et kompetencebevis i henhold til transportforordningens artikel 17, stk. 2. Det skulle i stedet bruges til at ansøge om et kompetencebevis hos den ansvarlige veterinære myndighed i klagerens bopælsland.
• Klageren var kun blevet undervist i transportforordningens artikel 3 og 4 samt bilag I og II, hvilket ikke dækkede alle de emner, der kræves i bilag IV, pkt. 2.
• Denne vurdering blev støttet af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 22. juni 2009, som fastslog, at et tysk kursusbevis med lignende begrænsninger med rette kunne afvises.
• De tyske veterinærmyndigheder havde oplyst, at de kun udstedte kompetencebeviser til personer med bopæl i Tyskland. Da klageren kun havde postadresse i Tyskland og ikke bopæl, understøttede dette, at kursusbeviset ikke var et kompetencebevis i forordningens forstand.
• En tidligere fejlagtig godkendelse af dokumentet af Fødevarestyrelsen kunne ikke føre til en fornyet godkendelse, da dokumentet ikke lovligt opfyldte kravene. Nævnet vurderede, at en tidligere fejl ikke forpligter myndigheden til at gentage fejlen, når den er blevet opmærksom på den.
• Afslaget på godkendelse blev ikke betragtet som en tilbagekaldelse af en tidligere godkendelse, men som et afslag i forbindelse med en ny ansøgning om autorisation.