Afslag på udbetaling af økologisk investeringsstøtte ophævet på grund af uproportionalitet

En landbruger søgte og fik tilsagn om tilskud på 556.914 kr. til et projekt for at forbedre afgræsningsforhold og fodring på en økologisk bedrift. Projektet omfattede etablering af bedre drivveje, en tunnel under en hovedvej og nyt blandeudstyr. Projektperioden blev efter ansøgning forlænget til 1. december 2017.

Landbrugsstyrelsens kontrol og afgørelse

Efter anmodning om slutudbetaling foretog Landbrugsstyrelsen en fysisk kontrol den 19. januar 2018. Her konstaterede styrelsen, at to ud af fem gummimåtter til drivvejen ikke var lagt ud, selvom de var indkøbt og befandt sig på ejendommen. Landbrugeren fremsendte efterfølgende fotodokumentation for, at måtterne var lagt ud den 24. januar 2018, hvilket var efter projektperiodens udløb.

På baggrund af dette meddelte Landbrugsstyrelsen den 1. juli 2018 afslag på slutudbetaling og krævede en allerede udbetalt rate på 166.796 kr. tilbagebetalt. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, da det ikke var fuldt monteret inden for tidsfristen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 20, nr. 4.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Landbrugeren klagede over afgørelsen og anførte, at:

• Sanktionen var uforholdsmæssigt hård.
• Drivvejen var flytbar, og kontrollen fandt sted uden for afgræsningssæsonen.
• Investeringen var betalt inden for projektperioden, og manglen var ubetydelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Nævnets vurdering af proportionalitet

Nævnet var enig med Landbrugsstyrelsen i, at projektet ikke var fuldt gennemført inden for projektperioden, da de to gummimåtter ikke var lagt ud. Nævnet fandt dog, at Landbrugsstyrelsens afgørelse om at lade hele tilsagnet bortfalde og kræve hele den udbetalte rate tilbage var i strid med proportionalitetsprincippet.

Nævnet lagde vægt på, at den manglende del af projektet var af mindre betydning i forhold til det samlede projekt, som i øvrigt var gennemført uden anmærkninger. Desuden fremgik det af både tilsagnets vilkår og den relevante vejledning, at et tilsagn kunne bortfalde helt eller delvist. Landbrugsstyrelsen havde derfor pligt til at udøve et skøn og vælge det mindst indgribende middel, hvilket i dette tilfælde ville være et delvist bortfald af tilsagnet, der kun vedrørte den mangelfulde del af projektet.

Nævnet konkluderede, at Landbrugsstyrelsen ikke havde udøvet det påkrævede skøn og derfor havde truffet en uproportional afgørelse. Sagen blev derfor hjemvist, så Landbrugsstyrelsen kunne træffe en ny, proportionel afgørelse.