Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende vildledende markedsføring af børnemad

Nævnets vurdering af vildledning

Nævnet fandt, at varebetegnelsen [produktnavn1] vildledte forbrugerne til at tro, at [virksomhed1]-produkterne havde særlige egenskaber ved ikke at indeholde "junk", selvom andre sammenlignelige produkter, der også er økologiske og uden tilsætningsstoffer, har samme egenskaber og heller ikke indeholder "junk". Nævnet lagde vægt på, at ordet "junk" har en negativ konnotation og henviser til uønsket og unødvendigt indhold i fødevarer. Fremhævelsen af fraværet af "junk" indikerer, at [virksomhed1]-produkterne er bedre end andre fødevarer af samme art, navnlig at de ikke indeholder tilsætningsstoffer eller lignende, i modsætning til andre økologiske børnemadsprodukter uden tilsætningsstoffer. De ledsagende udsagn, såsom [udsagn1], styrkede denne opfattelse.

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 3, stk. 2, som fastsætter høje krav til sammensætningen af babymad. Derudover skal økologiske fødevarer opfylde kravene i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008.

Sammenligning med andre sager

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Østre Landsrets dom om "Rigtig Juice" ikke kunne sammenlignes med den foreliggende sag, da den tidligere sag ikke omhandlede en overtrædelse af Mærkningsforordningen artikel 7, stk. 1, litra c, eller en lignende bestemmelse. Nævnet lagde også vægt på, at "RIGTIG juice" var ledsaget af en opklarende angivelse af frugtkoncentrat, hvilket adskiller sig fra [produktnavn1].

Med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-195/14 (Teekannesagen) vurderede nævnet, at ingredienslisten på [virksomhed1]-produkterne ikke kunne korrigere det tvetydige varemærke, da vildledningen vedrørte en sammenligning med andre produkter, ikke indholdet i de konkrete [virksomhed1]-produkter. Nævnet udvidede princippet fra Teekannesagen til at omfatte situationer, hvor varemærket angiver, at andre produkter indeholder noget, som de ikke nødvendigvis indeholder.

Endelig afgørelse

Nævnet bemærkede, at klagers hensigt med varemærket ikke havde indflydelse på, hvorvidt forbrugerne kunne blive vildledt. Da indskærpelsens oprindelige ordlyd også omfattede Mærkningsforordningen artikel 7, stk. 1, litra a, som nævnet ikke fandt overtrådt, ændrede nævnet indskærpelsen, så denne bestemmelse udgik. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Den ændrede ordlyd af indskærpelsen er som følger: "Fødevareinformation ikke må være af en sådan art, at den vildleder, især ved at give indtryk af, at den pågældende fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har samme egenskaber, navnlig ved specifikt at fremhæve forekomsten eller fraværet af visse ingredienser og/eller næringsstoffer."

Fødevarestyrelsen anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at hjemvise sagen, da der var uklarhed om, hvilket af virksomhedens produkter, der var årsagen til sanktionen, samt at produktemballagen var bortkommet.