Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. april 2018, som nedsatte klagers landbrugsstøtte for 2013 med 100 %. Nedsættelsen skyldtes overtrædelser af flere krydsoverensstemmelseskrav (3.2, delkrav 3; 3.5, delkrav 4; 3.8, delkrav 1; 3.16, delkrav 1; og 3.22, delkrav 1) konstateret under et kontrolbesøg på klagers bedrift den 28. oktober 2013.
Under kontrolbesøget fandt Fødevarestyrelsen alvorlige mangler i dyreholdet. Kalvestalden var mørk, og der blev fundet afmagrede, sygafmagrede og utrivelige kalve. Generelt var mange dyr i besætningen afmagrede, stærkt afmagrede og utrivelige, og de virkede sultne. Derudover blev der konstateret mange støttehalte dyr, hvoraf flere ikke havde modtaget passende behandling eller var isoleret i sygebokse med blødt underlag.
Byretten i Viborg dømte den 1. april 2015 klager for overtrædelse af Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5 og Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve § 15, samt Dyreværnsloven § 2. Dommen lagde til grund, at klager havde behandlet flere kreaturer uforsvarligt og undladt at beskytte dem mod smerte og lidelse, samt at sørge for passende pasning og behandling af syge dyr. Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom den 17. november 2015.
NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) traf den 25. juni 2015 afgørelse om 100 % støttenedsættelse. Efter en genoptagelse af sagen traf Landbrugsstyrelsen en ny afgørelse den 14. juli 2017, som Miljø- og Fødevareklagenævnet dog ophævede den 8. november 2017 på grund af væsentlige begrundelsesmangler. Landbrugsstyrelsen traf herefter den påklagede afgørelse den 4. april 2018, hvor støttenedsættelsen på 100 % blev fastholdt.
Klager anførte, at afgørelsen var ugyldig og ulovlig, da der ifølge Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) ikke var lovgivning på området. Klager bestred kontrolresultaterne, herunder at et specifikt kreatur (CKR-nr. [F1]) skulle være set på bedriften, selvom det ikke var i besætningen. Klager hævdede også, at krydsoverensstemmelseskrav 3.2, 3.8 og 3.22 ikke var lovlige krav ifølge Landbrugsstyrelsens egne skrivelser. Endvidere påpegede klager, at forholdene vedrørende krav 3.5, 3.8, 3.16 og 3.22 tidligere var godkendt af andre dyrlæger fra Fødevarestyrelsen. Klager mente desuden, at landsrettens dom var afsagt på et falsk grundlag og havde politianmeldt kontrollørerne for falsk vidneforklaring.
Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen afviste klagers anbringender. Landbrugsstyrelsen forklarede, at noteringen af CKR-nr. [F1] var en tastefejl, men fastholdt, at der blev fundet mange støttehalte dyr. Styrelsen anerkendte, at den tidligere implementering af krav 3.8 havde været for vidtgående, men at den aktuelle håndhævelse var lovlig, da den vedrørte mangler ved foder, som kravet altid har dækket. Politiet havde desuden afsluttet efterforskningen af klagers anmeldelse mod en kontrollør uden at finde grundlag for at indlede en sag, idet byrettens dom havde fundet kontrollørens forklaring troværdig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. april 2018 om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2013 med 100 %. Nævnet fandt, at klager havde overtrådt flere krydsoverensstemmelseskrav, jf. Bekendtgørelse om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. § 3, stk. 1, første punktum.
Nævnet fandt, at klager havde overtrådt krav 3.2, delkrav 3, som vedrører passende behandling af syge og tilskadekomne dyr, jf. Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5. Dette blev underbygget af by- og landsrettens domme, der fastslog, at der var mange støttehalte dyr, som ikke havde modtaget passende behandling. En tastefejl vedrørende et CKR-nummer på ét dyr ændrede ikke ved det samlede kontrolresultat.
Klager havde overtrådt krav 3.5, delkrav 4, og 3.16, delkrav 1, som omhandler tilstrækkelig belysning i stalde, jf. Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 10 og Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve § 9, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige skøn om utilstrækkelig belysning, understøttet af kontrollørernes observationer.
Nævnet fastholdt overtrædelsen af krav 3.8, delkrav 1, og 3.22, delkrav 1, vedrørende omsorgsfuld behandling og passende fodring af dyr, jf. Dyreværnsloven § 2 og Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve § 15, stk. 1. Dette blev ligeledes bekræftet af by- og landsrettens domme, der konstaterede mange utrivelige, magre og afmagrede dyr. Nævnet bemærkede, at selvom den tidligere implementering af krav 3.8 havde været for vidtgående, var den aktuelle håndhævelse lovlig, da den vedrørte mangler ved foder.
Nævnet afviste klagers argument om, at Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) skulle betyde, at der ingen lovgivning var på området. Nævnet henviste til, at krydsoverensstemmelseskravene har hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Rådets direktiv 98/58/EF samt de nationale bekendtgørelser. Klagerens påstand om, at krav 3.2, 3.8 og 3.22 var ulovlige, blev også afvist, da de er gyldige og har EU-retlig hjemmel. Tidligere godkendelser af klagers forhold før og efter kontrolbesøget var uden betydning, da overholdelse af kravene skal sikres hele kalenderåret. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kontrolresultaterne på baggrund af klagers politianmeldelser, da politiet havde afsluttet sagen uden at finde grundlag for efterforskning.

Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte. Baggrunden var en konstateret overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav vedrørende tilsyn med en syg ko.
Næsten hver anden kontrol i kvægstaldene udløser sanktioner, mens hver tredje grisestald fortsat dumper velfærdstjekket.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2012 som f...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har behandlet en klage over NaturErhvervstyrelsens afgørelse vedrørende k...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.