Rejsearrangørs ansvar for voldtægt begået af ansat hos hotel: Fortolkning af ansvarsfritagelse under Pakkerejsedirektivet (Direktiv 90/314/EØF)

Domstolen fastslog, at en rejsearrangør ikke kan fritages for sit ansvar efter artikel 5, stk. 2, tredje led, i direktiv 90/314/EØF, når den manglende eller mangelfulde opfyldelse skyldes handlinger begået af en ansat hos en tjenesteyder, som opfylder kontrakten.

Fortolkning af "Tjenesteyder"

Domstolen præciserede, at begrebet »tjenesteyder« skal fortolkes autonomt i EU-retten. En ansat hos en tjenesteyder kan ikke selv kvalificeres som en »tjenesteyder« i henhold til direktivets artikel 5, da vedkommende ikke har indgået en aftale med rejsearrangøren om at levere en tjenesteydelse, men begrænser sig til at udføre arbejde i et underordnelsesforhold til sin arbejdsgiver (tjenesteyderen).

Ansvarsfritagelsens rækkevidde

Domstolen foretog en streng fortolkning af ansvarsfritagelsen, idet den fraviger hovedreglen om rejsearrangørens ansvar (objektivt ansvar). Fritagelsesgrunden gælder kun for en "begivenhed, som hverken... tjenesteyderen trods den nødvendige agtpågivenhed kunne forudse eller foregribe."

• Kontrolsfæren: Handlinger eller undladelser foretaget af en ansat, der er under tjenesteyderens opsyn og kontrol i forbindelse med opfyldelsen af de kontraktlige forpligtelser, falder ind under tjenesteyderens kontrolsfære.
• Ingen ansvarsfritagelse: Selv om en kriminel handling er uforudsigelig i sig selv, kan den ikke anses for at være en begivenhed, der falder uden for tjenesteyderens kontrolsfære, når den er begået af en ansat, der opfylder en del af pakkerejsekontrakten. Dette gælder især, da en modsat fortolkning ville undergrave direktivets formål om et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Domstolen konkluderede, at handlinger fra en ansat hos en tjenesteyder, som medfører en mangelfuld opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser, ikke kan berettige rejsearrangøren til at påberåbe sig ansvarsfritagelsen i artikel 5, stk. 2, tredje led.

De centrale spørgsmål

De østrigske domstole bad EU-Domstolen afklare rækkevidden af luftfartsselskabets forpligtelse til at tilbyde hotelophold (artikel 9, stk. 1, litra b)) og, om forordning nr. 261/2004 i sig selv pålagde luftfartsselskabet ansvar for individuelle skader forårsaget af hotellets forsømmelse.