Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En tilsagnshaver ansøgte i oktober 2014 om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, herunder etablering af fire hegn (A, B, C og D). Projektet havde et tilskudsgrundlag på 269.800 kr., hvoraf det ansøgte tilskud udgjorde 161.880 kr. Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn om tilskud i december 2014.
I august 2017 anmodede tilsagnshaver om udbetaling af det fulde tilskud. Landbrugsstyrelsen efterspurgte herefter en tilladelse til at opføre beplantning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved den sydlige del af hegn A. Tilsagnshaver fremsendte en dispensation fra Faaborg-Midtfyn Kommune, dateret 1. september 2017, som vedrørte etablering af cirka 40 meter læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Kommunen havde dog allerede i 2014 tilkendegivet, at den var indstillet på at meddele dispensation.
Landbrugsstyrelsen traf den 3. oktober 2017 afgørelse om bortfald af hele tilsagnet om tilskuddet. Begrundelsen var, at dispensationen var indhentet efter anmodningen om udbetaling, hvilket Landbrugsstyrelsen vurderede som en manglende opfyldelse af betingelsen i Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 9, stk. 1, nr. 1 om, at nødvendige tilladelser skal være opnået inden udbetalingsanmodning. Bortfaldet skete i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 23, stk. 1, nr. 1.
Tilsagnshaver påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 30. oktober 2017. Klager anførte, at det kun var 23 meter af hegn A, svarende til 156 planter og en værdi af 2.822 kr. (1,8 % af det samlede tilsagn), der var placeret inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Klager mente, at Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af hele tilsagnet på 161.880 kr. ikke stod i rimeligt forhold til overtrædelsen, og at projektet i øvrigt var etableret i overensstemmelse med tilsagnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen med fokus på to hovedforhold: overholdelse af betingelserne for tilsagn om tilskud og proportionaliteten af Landbrugsstyrelsens afgørelse. Nævnets prøvelse var i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Nævnet fandt, at tilsagnshaver ikke havde opfyldt betingelsen i Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 9, stk. 1, nr. 1, som kræver, at nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder skal være opnået inden anmodning om første udbetaling. Dispensationen fra Faaborg-Midtfyn Kommune var dateret 1. september 2017, mens anmodningen om udbetaling var indsendt den 21. august 2017. Nævnet understregede, at kommunens tilkendegivelse i 2014 om at være indstillet på at meddele dispensation ikke kunne sidestilles med en opnået tilladelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse om helt bortfald af tilsagnet ikke var proportional med den manglende overholdelse af betingelsen. Nævnet henviste til proportionalitetsprincippet, som indebærer et krav om, at forvaltningen vælger de mindst indgribende foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at opnå formålet. Da Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 23, stk. 1, nr. 1 giver mulighed for både helt eller delvist bortfald, havde Landbrugsstyrelsen pligt til at udøve et konkret skøn.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke reelt havde udøvet et konkret skøn og anvendt den mindst indgribende foranstaltning. Overtrædelsen vedrørte kun en mindre del af det samlede projekt (cirka 23 meter af hegn A), mens resten af projektet ikke krævede tilladelse og dermed ikke udgjorde en overtrædelse. Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen ved en ny afgørelse skulle overveje, hvorvidt det ville være mere proportionalt at meddele delvist bortfald af tilsagn om tilskud.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 3. oktober 2017 for den del, der vedrørte bortfald af tilsagn om tilskud, og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Samtidig stadfæstede nævnet afgørelsen for den del, der vedrørte overholdelse af betingelsen for tilsagn om tilskud i Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 9, stk. 1, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietEn bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler et tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende oprensning af levesteder for bilag IV-arter i Hedensted Kommune. NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) meddelte den 18. marts 2016 tilsagn om tilskud til oprensning af to søer på i alt 900 m².
Den 7. februar 2017 indsendte klager en udbetalingsanmodning for projektet. Det fremgik af anmodningen, at påkrævede offentlige tilladelser, herunder en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3, kunne vedlægges som bilag. Landbrugsstyrelsen konstaterede, at den påkrævede dispensation ikke var vedlagt, og anmodede den 14. februar 2017 klager om at eftersende den.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Den 23. februar 2017 anmodede klager telefonisk om forlængelse af fristen for fremsendelse af dispensationen, idet den endnu ikke var opnået. Landbrugsstyrelsen accepterede fristforlængelsen. Klager fremsendte efterfølgende en lovliggørende dispensation den 29. marts 2017, som var ansøgt om den 23. februar 2017.
Landbrugsstyrelsen fastslog, at dispensationen var indhentet efter projektets afslutning, hvilket betød, at der ikke kunne udbetales tilskud. Styrelsen udsendte den 7. april 2017 et høringsbrev om påtænkt reduktion af tilskuddet. Klager besvarede høringsbrevet den 4. maj 2017 og henviste til en maildialog, hvor styrelsen angiveligt havde givet udtryk for, at anmodning om udbetaling kunne imødekommes, så snart dispensationen blev eftersendt.
Den 10. maj 2017 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, 1. afsnit og artikel 76, jf. Bekendtgørelse om tilskud til etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter § 8, stk. 1. Begrundelsen var, at klager først havde ansøgt om dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3 den 23. februar 2017, altså efter indsendelse af udbetalingsanmodningen den 7. februar 2017.
Landbrugsstyrelsen bemærkede, at det ifølge Bekendtgørelse om tilskud til etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter § 8, stk. 1, nr. 1 er en betingelse for tilsagn om tilskud, at nødvendige tilladelser og dispensationer er opnået inden anmodning om udbetaling. Dette fremgik også af vejledninger og tilsagnets bilag. Styrelsen anførte, at selvom vejledningen var fejlbehæftet eller misforstået, var klager ikke berettiget til slutudbetaling, da dispensationen ikke var opnået rettidigt. Det er klagers eget ansvar at overholde reglerne. Endvidere kunne udbetalingsanmodningen ikke trækkes tilbage, da styrelsen allerede havde underrettet om uregelmæssigheder, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 65/2011 artikel 3, stk. 3.
En landbruger fik den 7. september 2012 et femårigt tilsagn om omlægningstilskud til økologisk jordbrug, som omfattede m...
Læs mereSagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. feb...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
