Transportministeriet godkender cykelgade på Nordre Frihavnsgade trods politiets afslag

Københavns Kommune ansøgte om at omdanne Nordre Frihavnsgade på Østerbro til en cykelgade for at gøre den mere tryg og fremkommelig for cyklister. Projektet indebærer en indsnævring af kørebanen og etablering af flexzoner til parkering og byrumselementer. Københavns Politi afviste at give samtykke med henvisning til Færdselslovens § 100, stk. 1, da de var bekymrede for både færdselssikkerheden og trafikafviklingen i området. Sagen blev herefter indbragt for Transportministeriet i henhold til Færdselslovens § 100, stk. 2.

Politiets begrundelse for afslag

Københavns Politi fremførte flere bekymringer:

• Færdselssikkerhed: Politiet fandt det risikabelt at blande mange trafikanttyper (cykler, biler, busser, varelevering) på de smalle kørebaner (3,25 m). De pegede på, at busser ville skulle køre over i den modsatte vognbane for at passere forhindringer, hvilket ville skabe utryghed og fare for modkørende cyklister.
• Trafikafvikling: Politiet frygtede, at den forventede reduktion i biltrafik på Nordre Frihavnsgade (30-50%) ville overbelaste de omkringliggende gader som Classensgade, Strandboulevarden og Østerbrogade, hvoraf flere i forvejen var pressede eller planlagt til nedskalering. De kritiserede kommunen for ikke at have udført en tilstrækkelig trafikanalyse.

Kommunens argumenter for projektet

Københavns Kommune argumenterede for, at projektet opfyldte kravene i Bekendtgørelse om vejafmærkning og ville forbedre forholdene:

• Færdselssikkerhed: En cykelgade signalerer klart, at færdslen sker på cyklisternes præmisser, hvilket vil sænke hastigheden og øge sikkerheden. Kommunen mente, at bilister og busser ville tilpasse deres kørsel, og at der ville være tilstrækkelig plads til sikker passage, selv når busser manøvrerede.
• Trafikafvikling: Kommunen vurderede, at de omkringliggende veje kunne håndtere den omdirigerede trafik. De påpegede, at en stor del af trafikken på Nordre Frihavnsgade var lokal, og at forbedrede cykelforhold ville få flere til at vælge cyklen, hvilket ville reducere den samlede biltrafik.

Transportministeriet fandt ikke, at de færdselssikkerhedsmæssige forhold talte imod etableringen af cykelgaden. Ministeriet vurderede, at hastighedsniveauet ville falde, og at antallet af biler ville blive reduceret, hvilket samlet set kunne forbedre sikkerheden.

Ministeriets vurdering af sikkerhed og trafikafvikling

Transportministeriet adresserede politiets specifikke bekymringer og konkluderede:

• Sikkerhed: Den nuværende situation indebærer allerede blandet trafik. Med en cykelgade vil bilister og busser i højere grad skulle køre på cyklisternes præmisser. Ministeriet vurderede, at der ville være tilstrækkelig plads til, at cyklister kunne passere busser sikkert, og at risikoen var begrænset. Projektet er i overensstemmelse med vejreglernes beskrivelse af cykelgader.
• Trafikafvikling: Ministeriet var ikke enig i politiets vurdering af de omkringliggende gader. For eksempel blev Classensgade anset for bedre egnet til biltrafik end den travle handelsgade Nordre Frihavnsgade. Selvom der kunne opstå udfordringer i visse kryds, var disse potentielle konsekvenser ikke tungtvejende nok til at begrunde et afslag.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Transportministeriet, at der burde meddeles samtykke til projektet. Københavns Politi blev derfor pålagt at genoptage sagen og meddele samtykke i medfør af Færdselslovens § 100, stk. 1. Ministeriet bemærkede dog, at kommunen fortsat skulle indhente politiets samtykke til den konkrete afmærkningsplan.