Stadfæstelse af afgørelse om afslag på ansøgning om tilladelse til oprettelse af ny landbrugsejendom

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om tilladelse til at oprette et areal på 2,1 ha som en ny selvstændig landbrugsejendom med nye bygninger. Klager ønskede at flytte fra by til land og opføre en ny bolig samt driftsbygning på arealet, som Holstebro Kommune havde meddelt landzonetilladelse til, dog betinget af Landbrugsstyrelsens godkendelse.

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen med henvisning til, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde oprettelsen af en ny landbrugsejendom med nye bygninger, jf. Landbrugslovens § 30, stk. 2. Styrelsen henviste til sin praksis, der normalt kræver mindst 30 ha for en ny landbrugsejendom, medmindre der er tale om specialproduktion, og at ejendommen skal være fritliggende. I dette tilfælde var arealet kun 2,1 ha, og der lå otte til ni bygninger inden for ca. 100 m, hvilket ikke opfyldte kravet om fritliggende karakter.

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at senere tilkøb af jord og modtagelse af tilskud kun er muligt, hvis ejendommen udstykkes som en landbrugsejendom. Klager argumenterede desuden for, at kravene om mindst 30 ha jordtilliggende og ”fritliggende” er forældede og uden sammenhæng med den politiske forenkling af jordlovgivningen og udviklingen i landdistrikterne. Klager udtrykte uforståenhed over for, at projektet krævede godkendelse efter landbrugsloven, når landzonetilladelse allerede var opnået, og stillede spørgsmålstegn ved forskelsbehandlingen af nye og eksisterende landbrugsejendomme.

Under sagens behandling fremkom nye oplysninger om, at en del af ansøgningsarealet (matr.nr. [F2] på 19.999 m2) allerede var udstykket og tinglyst som en samlet fast ejendom, men ikke som en landbrugsejendom. Klager oplyste, at byggeprojektet og købsaftalen ikke kunne afvente nævnets afgørelse, hvorfor grunden var blevet udstykket med de maksimalt 1,99 ha, som Landbrugsstyrelsen kunne give tilladelse til uden yderligere godkendelse. Klager fastholdt dog sin interesse i at få sagen behandlet for det fulde ansøgningsareal.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på klagers ansøgning om tilladelse til at oprette 2,1 ha som en ny selvstændig landbrugsejendom med nye bygninger.

Nævnets fortolkning af Landbrugsloven

Nævnet fortolkede Landbrugslovens § 30, stk. 2 således, at bestemmelsen udelukkende regulerer oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme ved udstykning. Denne fortolkning blev baseret på lovens ordlyd, lovbemærkningerne og opbygningen af Landbrugslovens § 30, hvor stk. 2 omhandler udstykning, og stk. 3 vedrører supplering og arealoverførsler.

Manglende opfyldelse af betingelser for udstykning

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klager ikke opfyldte betingelserne i Landbrugslovens § 30, stk. 2 for at få udstykket ansøgningsarealet som en ny selvstændig landbrugsejendom. Nævnet lagde vægt på, at matr.nr. [F2] (den allerede udstykkede del af ansøgningsarealet) og den resterende del af ansøgningsarealet ikke kunne samles ved udstykning. Dette skyldes, at Udstykningslovens § 6 definerer udstykning som en fraskillelse af areal fra en eller flere samlede faste ejendomme, der fremtidigt udgør en ny samlet fast ejendom. Da matr.nr. [F2] allerede var udstykket som en samlet fast ejendom, ville en samling af de to dele ikke udgøre en ny fast ejendom i udstykningslovens forstand. Da klagers ansøgning specifikt omhandlede oprettelse ved udstykning, og dette ikke var muligt under de givne omstændigheder, fandt nævnet, at betingelserne i Landbrugslovens § 30, stk. 2 ikke var opfyldt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.