Stadfæstelse af afgørelse om nedsættelse af slutudbetaling og sanktion af tilskud

En landbruger ansøgte den 18. november 2015 om tilskud til investering i autostyring af pesticiddosering under ordningen Miljøteknologi. NaturErhvervstyrelsen, nu Landbrugsstyrelsen, meddelte den 25. april 2016 tilsagn om et tilskud på 49.600 kr., svarende til 40 % af et tilskudsgrundlag på 124.000 kr.

Den 14. februar 2017 indsendte landbrugeren en udbetalingsanmodning, der inkluderede en faktura for to skærme, to antenner og to aktiveringsnøgler. Landbrugsstyrelsen sendte den 24. marts 2018 en agterskrivelse med påtænkt nedsættelse og sanktion af tilskuddet, da styrelsen mente, at udgifterne ikke var tilskudsberettigede, idet der var investeret i to GPS-anlæg i stedet for ét.

Klagerens argumenter

Klageren indsendte den 4. april 2017 et høringssvar, hvori det blev anført, at investeringen vedrørte ét GPS-anlæg med to skærme og to aktiveringsnøgler, hvilket var i overensstemmelse med tilsagnet. Klageren henviste til, at tilsagnet ikke begrænsede antallet af skærme, og at vejledningen heller ikke forbød investering i mere end én skærm per teknologi. Desuden påpegede klageren, at Landbrugsstyrelsen havde godkendt projektet ved afsyningen og havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at udbetale tilskud i lignende tilfælde.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en skærm, en antenne og en aktiveringsnøgle hver især udgør en teknologi. Styrelsen henviste til, at vejledningen angiver, at der ikke kan investeres i flere skærme per teknologi, og at ekstra udstyr i vejledningen ikke omfatter skærme. Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at det anmodede beløb overskred det tilskudsberettigede beløb med mere end 10 %, hvilket udløste en sanktion i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 6. juli 2017 om nedsættelse af slutudbetaling af tilskuddet. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålene om, hvorvidt klageren havde købt ét GPS-anlæg med to skærme, og om dette var i overensstemmelse med tilsagnet af 25. april 2016, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Tilskudsberettigede udgifter

Nævnet fandt, at en del af fakturaen af 13. oktober 2016 ikke var tilskudsberettiget. Dette skyldtes, at klageren havde investeret i to skærme, to antenner og to aktiveringsnøgler til teknologien. Nævnet henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 6, stk. 4, som fastslår, at der alene kan søges om én teknologi per indsatsområde per CVR-nummer. Da tilsagnet var givet til autostyring af pesticiddosering, som ifølge vejledningen indeholder én GPS-navigation, var det nævnets opfattelse, at der kun kan gives tilsagn om tilskud til ét af hvert element inden for hver teknologi.

Nedsættelse af udbetaling

På baggrund heraf fandt nævnet, at klageren havde investeret i mere, end der var givet tilsagn til. Derfor skulle der ske en nedsættelse af slutudbetalingen efter Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 15, stk. 1, da udgifterne vedrørende den ekstra GPS-navigation ikke var tilskudsberettigede. Det forhold, at leverandøren betragtede den samlede faktura som ét GPS-anlæg, ændrede ikke nævnets vurdering.

Ligebehandlingsprincippet

Vedrørende klagerens anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet bemærkede nævnet, at en afgørelse om udbetaling beror på en konkret vurdering af sagens oplysninger. Nævnet fandt ikke, at der forelå oplysninger eller dokumentation for, at Landbrugsstyrelsen havde udøvet forskelsbehandling i den konkrete sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.