Stadfæstelse af Landbrugsstyrelsens afgørelse om fortrinsstilling til suppleringsjord og påbud om genafhændelse

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 7. december 2017, der meddelte en fortrinsstillet part fortrinsstilling til at erhverve ca. 14,2 ha suppleringsjord fra landbrugsejendommen [matrikel1] Toreby By, Toreby. Samtidig fik klageren, primærkøberen, afslag på at erhverve den fulde ejendom og påbud om genafhændelse af den del, der var omfattet af fortrinsstillingen. Klageren havde oprindeligt erhvervet ejendommen i god tro og fået skødet tinglyst, baseret på en tidligere erhvervelsestilladelse fra Landbrugsstyrelsen.

Sagens Forhistorie og Myndighedsfejl

I august 2013 ansøgte klageren om tilladelse til at erhverve flere landbrugsejendomme, herunder den omstridte ejendom. Da det samlede areal oversteg 150 ha, annoncerede Landbrugsstyrelsen ejendommene for at give mulighed for ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. Landbrugslovens § 31, stk. 1. En fortrinsstillet part indsendte rettidigt en ansøgning om fortrinsstilling til 14,2 ha, men denne ansøgning blev ved en ekspeditionsfejl ikke registreret af Landbrugsstyrelsen. Som følge heraf meddelte styrelsen i oktober 2013 klageren en erhvervelsestilladelse uden hensyntagen til den fortrinsstilledes ansøgning.

Efter at den fortrinsstillede part gjorde opmærksom på fejlen, orienterede Landbrugsstyrelsen klageren om overvejelser om at tilbagekalde tilladelsen. Klageren gjorde indsigelse med henvisning til, at tilladelsen var en begunstigende forvaltningsakt, som klageren havde indrettet sig efter ved at tinglyse skødet. Landbrugsstyrelsen afviste i første omgang at tilbagekalde tilladelsen.

Klagecenterets Afgørelser

Den fortrinsstillede part klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hjemviste i maj 2015 sagen til fornyet behandling og annullerede klagerens erhvervelsestilladelse som ugyldig, da den var truffet på et forkert grundlag. Landbrugsstyrelsen traf herefter en ny afgørelse i oktober 2015, hvor klageren fik tilladelse til at erhverve ejendommen, idet styrelsen fejlagtigt mente, at reglerne om fortrinsstilling var ophævet og ikke længere gjaldt. Den fortrinsstillede part klagede igen.

I oktober 2016 annullerede Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på ny klagerens erhvervelsestilladelse og godkendte den fortrinsstilledes fortrinsstilling. Klagecentret fastslog, at de regler, der var gældende ved retshandlens indgåelse i 2013, skulle anvendes, og at ophævelsen af reglerne om fortrinsstilling pr. 1. januar 2015 ikke fandt anvendelse på retshandler indgået før denne dato. Klagecentret pålagde Landbrugsstyrelsen at viderebehandle sagen i overensstemmelse hermed.

Klagerens Anbringender

Klageren anførte i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at afgørelsen var urimelig og i strid med lovgivningen. Klageren fastholdt at have erhvervet ejendommen i god tro og fået skødet tinglyst. Klageren anmodede desuden om bekræftelse på, at myndighederne havde begået en fejl, og at der var erstatningspligt for de påførte omkostninger. Klageren foreslog også en forligsmæssig løsning om salg af et andet jordstykke og henviste til, at den fortrinsstilledes ret til suppleringsjord ville forringe klagerens resterende ejendom på grund af manglende gyllekapacitet. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at overgangsbestemmelserne betød, at fortrinsstillingen fortsat var gældende, og den fortrinsstillede afviste forligstilbuddet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 7. december 2017. Nævnet har begrænset sin prøvelse til Landbrugsstyrelsens eventuelle erstatningsansvar og den fortrinsstilledes retskrav på fortrinsstilling til suppleringsjorden, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Erstatningsansvar

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen vedrørende Landbrugsstyrelsens eventuelle erstatningsansvar. Nævnet begrundede dette med, at der ikke var truffet en afgørelse om erstatningsansvar i henhold til landbrugslovens regler, og at nævnet derfor ikke var klagemyndighed for dette spørgsmål, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

Fortrinsstilling til Suppleringsjord

Nævnet fandt, at den fortrinsstilledes retskrav på fortrinsstilling til suppleringsjord var berettiget. Dette skyldes, at retshandlen om erhvervelse af landbrugsejendommen blev indgået den 29. juli 2013, altså før ophævelsen af reglerne om fortrinsstilling i Landbrugsloven pr. 1. januar 2015. Ifølge overgangsbestemmelserne i lov nr. 1372 af 16. december 2014 finder de hidtil gældende regler anvendelse på retshandler indgået før lovens ikrafttræden. Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at en nabo, der har fået fortrinsstilling, ikke mister denne ret ved lovens ikrafttræden.

Nævnet lagde vægt på, at den fortrinsstillede part opfyldte betingelserne i Landbrugslovens § 32 for at gøre krav på fortrinsstilling. Da Landbrugslovens § 31, stk. 1 fastslår, at tilladelse til erhvervelse normalt ikke meddeles, når en fortrinsstillet har fremsat ønske om suppleringsjord, har den fortrinsstillede et retskrav på, at reglerne følges.

Gyldighed af Erhvervelsestilladelse og Tinglysning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tidligere vurdering af, at klagerens oprindelige erhvervelsestilladelse var ugyldig. En ugyldig afgørelse kan ikke opretholdes, og det er derfor uden betydning, om klageren har indrettet sig i tillid til den. Nævnet bemærkede, at tinglysning af skødet, jf. Tinglysningslovens § 1, alene sikrer rettigheder og ikke er til hinder for, at Landbrugsstyrelsen påbyder genafhændelse i tilfælde, hvor erhverver ikke kan få tilladelse til at erhverve en ejendom, jf. Landbrugslovens § 41, stk. 1.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 7. december 2017. Dette indebærer, at den fortrinsstillede part meddeles fortrinsstilling til at erhverve ca. 14,2 ha suppleringsjord af landbrugsejendommen [matrikel1] Toreby By, Toreby. Samtidig stadfæstes Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på klagerens erhvervelse af den fulde ejendom og påbud om genafhændelse af den del, der er omfattet af fortrinsstillingen. Landbrugsstyrelsen skal viderebehandle sagen, herunder fastsætte frister for genafhændelse og aftaleindgåelse mellem parterne.