Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Sagen omhandler et tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, som Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 35, stk. 1 og 3, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, og er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagerens ægtefælle modtog den 11. august 2011 tilsagn om pleje af græs- og naturarealer for i alt 2,40 ha, herunder mark 3 på 1,30 ha, som var beliggende på et forpagtet areal. Efter ansøgningsrunden i 2014 nedskrev Landbrugsstyrelsen mark 3 til 1,19 ha og krævede udbetalt støtte tilbagebetalt for perioden 2012 til og med 2014.

Producentskifte og manglende rådighed

Den 7. april 2016 overdrog klagerens ægtefælle hele bedriften, inklusive tilsagnet, til klageren med virkning fra den 1. april 2016. Kort efter opsagde bortforpagteren forpagtningskontrakten, hvilket medførte, at klageren ikke længere havde rådighed over arealet i 2016. Ved indsendelse af Fællesskema 2016 anmeldte klageren ikke mark 3 og angav, at tilsagnet var omfattet af et igangværende producentskifte.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og klage

Landbrugsstyrelsen partshørte klageren den 22. juni 2016 om fejlagtig indtegning af mark 3 i styrelsens online markkortsystem (IMK), men klageren besvarede ikke høringsbrevet. Den 22. juni 2017 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om ændring af tilsagn, hvorefter tilsagnet for mark 3 bortfaldt, og klageren blev pålagt et tilbagebetalingskrav på 4.998,00 kr. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at klageren havde indtegnet tilsagnsarealet i den forkerte markblok og ikke havde responderet på høringsbrevet. Det blev henvist til, at det i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 32 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 16, stk. 1, nr. 4 er et krav at indberette alle arealer årligt.

Klageren påklagede afgørelsen den 18. juli 2017 med følgende hovedpunkter:

• Arealet og tilsagnet var overdraget til ejeren efter forpagtningens ophør, og ejeren havde tilkendegivet at ville overholde betingelserne.
• Landbrugsstyrelsen havde allerede krævet tilskud tilbagebetalt for 2013 og 2014, og der kunne ikke ske dobbelt tilbagebetaling.
• Der var tale om force majeure, og klageren var uden skyld i den manglende opfyldelse i 2016.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen oplyste den 25. august 2017, at de ikke havde modtaget en producentskifteerklæring fra klageren til ejeren af arealet. Styrelsen bekræftede, at der var sket tilbagebetaling for 2013 og 2014, men at dette vedrørte en underanmeldelse på 0,1 ha, og at det var indregnet i det nuværende krav. Styrelsen fastholdt tilbagebetalingskravet ved bortfald af tilsagnet og henviste til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 1, stk. 1 som hjemmel til at udstede tilsagn. Landbrugsstyrelsen erkendte dog, at begrundelsen i deres afgørelse af 22. juni 2017 var ukorrekt, idet tilsagnsarealet slet ikke var indtegnet i IMK til Fællesskema 2016, i modsætning til den oprindelige begrundelse om fejlagtig indtegning. Styrelsen bemærkede dog, at afgørelsens resultat ikke ville have ændret sig heraf.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne sag valgt at behandle forhold vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Hjemmel og begrundelse for den påklagede afgørelse

Nævnet bemærker, at en skriftlig afgørelse skal begrundes, hvis støttemodtageren ikke får fuldt medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal indeholde en forklaring på afgørelsens indhold, herunder en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder (retsfaktum), der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsens udfald, jf. Forvaltningsloven § 24 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Hvis afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal hovedhensynene bag skønnet angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Landbrugsstyrelsen ikke har redegjort tilstrækkeligt for retsfaktum i sagen. Klageren har hverken ved partshøring eller i selve afgørelsen modtaget en korrekt beskrivelse af de faktiske forhold, der lå til grund for afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at Landbrugsstyrelsen både i høringsbrevet af 22. juni 2016 og i afgørelsen af 22. juni 2017 angav indtegning i den forkerte markblok som begrundelse for afgørelsen, selvom styrelsen senere erkendte, at tilsagnsarealet slet ikke var indtegnet i IMK.

Afgørelse

På baggrund af den mangelfulde begrundelse og de ukorrekte faktiske oplysninger i Landbrugsstyrelsens afgørelse, ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. juni 2017 om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til sagens øvrige klagepunkter.