Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på støtte fra EU's krisepulje til danske mælkeproducenter. Sagen omhandlede en landbruger, der havde overtaget en mælkebedrift ved et generationsskifte midt i den relevante referenceperiode.
Landbrugsstyrelsen havde oprindeligt truffet afgørelse den 13. april 2016, som blev revideret den 21. juni 2016, om afslag på støtte. Begrundelsen var, at klager ikke havde leveret mælk i hele referenceperioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015, da ejerforholdene havde ændret sig den 1. april 2015. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om ekstraordinær støtte til mælkeproducenter i forbindelse med en særlig markedsstøtteforanstaltning i mejerisektoren § 1 og Bekendtgørelse om ekstraordinær støtte til mælkeproducenter i forbindelse med en særlig markedsstøtteforanstaltning i mejerisektoren § 2.
Klager påklagede afgørelsen den 25. juni 2016 og anførte, at forældrene ejede landbrugsvirksomheden indtil den 1. april 2015, hvorefter driften overgik til klager ved et generationsskifte.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at klager ikke havde leveret mælk i hele referenceperioden, da der skete en virksomhedsoverdragelse den 1. april 2015, hvorved virksomheden også skiftede CVR-nummer. Styrelsen understregede, at støtte under ordningen blev udbetalt på et objektivt grundlag, og at udbetalingen forudsatte, at den samme fysiske eller juridiske person havde haft mælkeleverance i hele referenceperioden. Der blev ikke taget hensyn til, at landbrugere kunne føle sig uforholdsmæssigt hårdt ramt i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Sagen blev behandlet i henhold til Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på støtte fra EU’s krisepulje til danske mælkeproducenter. Nævnet fandt, at klager ikke var berettiget til støtten.
Nævnet vurderede, at klager ikke kunne betragtes som en mælkeproducent i henhold til definitionen i Bekendtgørelse om ekstraordinær støtte til mælkeproducenter i forbindelse med en særlig markedsstøtteforanstaltning i mejerisektoren § 2. Dette skyldtes, at klager ikke havde leveret mælk til en godkendt opkøber i hele referenceperioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015. Nævnet lagde til grund, at mælkebedriften skiftede ejer den 1. april 2015, hvilket blev bekræftet af klagers egne oplysninger og CVR-registeret.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.
Europa-Parlamentet har vedtaget nye regler, der skal sikre landbrugere bedre vilkår og beskyttelse mod store opkøbere af landbrugsprodukter.
En landbruger ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere for sin enkeltmandsvirksomhed, som var etableret 1. januar 2019. Landbrugsstyrelsen gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at landbrugeren allerede var anset for etableret den 1. januar 2017 gennem sit medejerskab af et anpartsselskab. Ifølge styrelsen kan støtte kun gives til den første landbrugsvirksomhed, en landbruger etablerer.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at hans medejerskab i anpartsselskabet ikke udgjorde en reel etablering. Han fremhævede, at han ikke havde bestemmende indflydelse, ikke var tegningsberettiget og ikke fungerede som driftsleder i selskabet. Til støtte for dette fremlagde han dokumentation, der viste, at han ejede 40 % af anparterne, men kun rådede over 13,79 % af stemmerettighederne. En anden ejer havde den ultimative bestemmelsesret og vetoret i selskabet.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag 'Aftale om Grøn skattereform for industri mv.' indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til sin praksis, hvor ejerskab af en del af et selskab typisk sidestilles med at have en "faktisk og varig kontrol". Styrelsen argumenterede for, at en medejer kan påvirke driften, f.eks. ved at trække penge ud af selskabet, og at driften derfor sker for den unges regning og risiko. Styrelsen udtrykte også bekymring for, at selskabskonstruktioner kunne udnyttes til at opnå uberettiget støtte.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om...
Læs mereSagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. april 2019, der afslog en anmodning om overdragelse af...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
