Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om støttenedsættelse efter krydsoverensstemmelse

Klageren fremlagde sygejournaler og en situationsplan over bedriften samt en oversigt over afhentninger fra et slagteri. Klageren fastholdt, at han ikke var til stede under hele kontrollen, da han forlod bedriften kl. 11.30.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at ni ud af 592 dyr var uidentificerbare (krav 2.1) og at 90 dyr (15,2 %) manglede indberetning til CHR (krav 2.2). Styrelsen korrigerede omfangskarakteren for krav 2.15 til 1,5 ton foderkorn. Kontrollørerne fastholdt, at alle staldafsnit var kontrolleret, og at oplysningen om dyrenes adgang til foderladen kom fra klageren selv. Styrelsen konkluderede, at dyr, der ikke var på bedriften på kontroldagen, men senere var til stede, måtte være fejlregistreret i CHR. Styrelsen fastholdt den forsætlige overtrædelse af krav 2.2, baseret på det almindelige forsætbegreb, den samlede karakter over 8, og en tidligere skriftlig indskærpelse af samme regel i 2013.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. november 2016 om støttenedsættelse på 20 % og hjemvist sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nævnet begrænsede sin prøvelse til væsentlige forhold vedrørende hjemmelsgrundlaget for fastsættelse af karakter for omfang for krav 2.1 og 2.2 samt mangelfuld begrundelse.

Fastsættelse af karakter for omfang

Nævnet fandt, at der alene er hjemmel til at lade manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene indgå ved fastsættelsen af karakteren for omfang, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009. Det er nævnets opfattelse, at flytning af dyr til levebrug fra den kontrollerede besætning ikke kan indgå i vurderingen af sanktionen, hvis flytningen isoleret set er lovlig. Der er således ikke hjemmel til at sanktionere en lovlig handling, og i karakteren for omfang kan der ikke indgå flyttede dyr, der ikke er fejlbehæftede. Dette er i strid med Landbrugsstyrelsens vejledning, som tillader, at flytninger af ikke-fejlbehæftede dyr indgår i vurderingen af omfang.

Mangelfuld begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Styrelsen havde ikke anført, hvilke faktiske omstændigheder der lå til grund for karaktererne for omfang, og det var ikke angivet, om dyr, der indgik i fastsættelsen af karakteren for omfang, var fejlbehæftede eller ej. Nævnet vurderede, at begrundelsesmanglen var konkret væsentlig og førte til afgørelsens ugyldighed, da den udgjorde en risiko for afgørelsens rigtighed og gjorde det vanskeligt for klageren at vurdere afgørelsens lovlighed.

Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede yderligere, at Landbrugsstyrelsen i den påklagede afgørelse ikke tilstrækkeligt specifikt havde angivet retsfaktum eller forklaret skønnet ved fastsættelsen af karaktererne. Styrelsen havde heller ikke forklaret, hvordan den samlede nedsættelsesprocent på 20 % var beregnet ud fra de enkelte overtrædelsers procenter (5, 20, 3 og 1 %), eller angivet hjemmel herfor. Det er ikke tilstrækkeligt, at et beregningsskema er medtaget i bilag eller eftersendt. Klageren skal kunne udlede beregningen direkte fra afgørelsen.

Vedrørende vurderingen af, om overtrædelsen af krav 2.2 var forsætlig, bemærkede nævnet, at en fornyet vurdering skal foretages i overensstemmelse med EU-domstolens dom i sag C-396/12, Van der Ham, Van der Ham-Reijersen van Buuren. Vurderingen af forsæt skal bygge på entydigt konstaterede faktiske omstændigheder, og Landbrugsstyrelsen skal afklare og inddrage både kontrolmyndighedens dokumentation og klagerens oplysninger i den nye afgørelses begrundelse.

Endelig bemærkede nævnet en uoverensstemmelse vedrørende krav 2.15, hvor afgørelsen af 4. november 2016 angav en foderbunke større end fem ton, mens Landbrugsstyrelsens bemærkninger angav 1,5 ton, som var rettet i en tidligere afgørelse af 22. maj 2015.

Den 11. juni 2012 fandt endnu et kontrolbesøg sted, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede forsætlig overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.2, delkrav 3. En orne med et tykt bagben og en stor nydannelse i klovspalten samt tre søer med varierende grader af skuldersår blev fundet i silorum uden strøelse eller vand, hvilket blev vurderet som et forsøg på at unddrage dyrene kontrol.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og klagers indsigelser

Landbrugsstyrelsen traf den 30. juni 2017 afgørelse om at nedsætte klagers direkte støtte for 2012 med 29 % som følge af overtrædelserne fra marts og juni 2012, hvor overtrædelsen fra juni 2012 blev anset for forsætlig. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 6 som hjemmel for overtrædelsen af krav 3.2.

Klager anfægtede afgørelsen med flere hovedpunkter:

• Det bevismæssige grundlag for skuldersårene blev bestridt, da vurderingerne var baseret på en gradinddeling fra 2003, som Vestre Landsret angiveligt havde underkendt.
• Der blev gjort indsigelse mod krav om tilbagebetaling af støtte for 2012 på grund af forældelse, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1.
• Landbrugsstyrelsen blev anset for at have fortabt retten til at forhøje støttenedsættelsen fra 9 % til 29 % grundet passivitet og klagers berettigede forventninger.

Styrelsens bemærkninger og sagens forløb

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at dokumentationskravet var opfyldt, og at den anvendte gradinddeling var suppleret med andre observationer. Styrelsen henviste til, at klager havde vedtaget en bøde i en politisag vedrørende lignende forhold. Vedrørende forældelse anførte styrelsen, at den fireårige forældelsesfrist var afbrudt af høringsbreve og afgørelser, hvilket forlængede fristen. Styrelsen fastholdt også, at overtrædelsen i juni 2012 var forsætlig.

Under sagens behandling fremsendte Landbrugsstyrelsen en redegørelse for sin praksis for fastsættelse af karakterer for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.2, delkrav 3, fra 2012 til 2020. Styrelsen forklarede, at ændringer i retningslinjerne for omfangskarakteren i 2013 og 2019 var administrative og baseret på dyrevelfærdsfaglige hensyn, men at den bagvedliggende regulering ikke var ændret.