Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende dyrevelfærd i Lemvig Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende dyrevelfærd i Lemvig Kommune. Sagen omhandlede en ko, der ifølge Fødevarestyrelsen ikke havde modtaget passende behandling for sin sygdom.

Fødevarestyrelsens konstatering

Ved en kontrol den 15. februar 2017 konstaterede Fødevarestyrelsen, at en ko udviste symptomer på sygdom og smerte, herunder at den skar tænder, gik forsigtigt med krum ryg og havde en lettere opkneben bug. Koen var blevet behandlet af en besætningsdyrlæge den 26. januar 2017 for yverbetændelse og ketose, men 20 dage senere udviste den stadig tegn på sygdom. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt over for landbrugeren, at syge eller tilskadekomne dyr omgående skal have passende behandling, og hvis de ikke hurtigt kommer sig, skal de enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Klagerens anbringender

Landbrugeren påklagede indskærpelsen den 23. marts 2017. Klageren anførte, at koen havde modtaget passende behandling, og at den selv skulle have mulighed for at bekæmpe infektionen. Det blev oplyst, at koens yver dagligt blev smurt med salve og udmalket flere gange. Klageren fremhævede desuden, at raske køer også kan skære tænder, og at besætningsdyrlægen havde rådgivet om, at isolation i en sygeboks ikke var nødvendig, hvis der var tilstrækkelig plads. Klageren udtrykte fortrydelse over at have aflivet koen, da dette ikke var nødvendigt.

Besætningsdyrlægens bemærkninger

Besætningsdyrlægen bekræftede at have behandlet koen den 26. januar 2017 og aftalt den videre omsorg med klageren. Dyrlægen havde ikke tilset koen efter denne dato, men klageren havde telefonisk oplyst, at koen kunne rejse sig, æde og drikke. Dyrlægen vurderede, at dybstrøelsesstalden var passende, og at det var bedre for koen at forblive blandt de andre køer frem for at blive isoleret, da køer er sociale dyr, og risikoen for overlast var minimal. Dyrlægen støttede også klagerens synspunkt om, at tænderskæren ikke nødvendigvis indikerede smerte hos jerseykøer.

Fødevarestyrelsens svar på klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var berettiget, da koen udviste flere symptomer på smerte og ikke var blevet tilset af en dyrlæge i 20 dage efter den indledende behandling. Styrelsen mente, at koen ville have haft bedre af at være i en mindre sygeboks med lettere adgang til foder og vand. Fødevarestyrelsen anførte endvidere, at det ikke var tilstrækkeligt, at dyrlægen udelukkende baserede sin rådgivning på telefoniske oplysninger i forbindelse med den videre vurdering af sygdomsbilledet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse, men med en væsentlig ændring i ordlyden. Nævnet begrænsede sin prøvelse til to hovedforhold: manglende isolering af koen i en sygeboks og manglende tilkaldelse af en dyrlæge i perioden efter den første behandling.

Vurdering af manglende isolering

Nævnet vurderede spørgsmålet om isolering i henhold til Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, 3. pkt., som fastslår, at syge dyr skal isoleres, hvis det er fornødent. Nævnet fandt, at klageren var berettiget til at følge besætningsdyrlægens anvisninger om, at isolation ikke var nødvendig, da koen havde tilstrækkelig plads på dybstrøelsesarealet. Der var ingen oplysninger, der dokumenterede en forværring af koens tilstand, som burde have ændret denne vurdering. Derfor fandt nævnet, at dette forhold skulle udgå af indskærpelsen.

Vurdering af manglende dyrlægekonsultation

Vedrørende den manglende tilkaldelse af en dyrlæge i perioden fra den 26. januar til den 15. februar 2017, henviste nævnet til Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, 1. og 2. pkt.. Denne bestemmelse kræver, at hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig efter behandling, skal det enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Nævnet vurderede, at koens symptomer, herunder tænderskæren og den krumme ryg, indikerede smerte og viste, at koen ikke var kommet sig hurtigt efter behandlingen. Efter 20 dage burde klageren derfor enten have aflivet koen eller på ny have tilkaldt en dyrlæge.

Nævnets endelige afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 15. februar 2017, men ændrede ordlyden, så den manglende isolering ikke længere var en del af indskærpelsen. Den endelige ordlyd af indskærpelsen blev: ”Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt”.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Sagen blev behandlet af nævnet i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1 og Dyreværnsloven § 24 d, stk. 2.