Afvisning af klage over krav om forrum til toilet

Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens krav om etablering af et forrum til et toilet, hvor der kan lukkes en dør bag sig, inden den næste åbnes. Dette krav blev fremsat i et brev af 22. februar 2017, efter et kontrolbesøg den 15. juni 2016, hvor styrelsen fandt, at den eksisterende dobbeltdør ikke levede op til kravene i hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 3.

Virksomhedens klage

Virksomheden påklagede afgørelsen den 8. marts 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at Fødevarestyrelsen havde omgjort en tidligere godkendelse af dobbeltdøren, hvilket medførte yderligere omkostninger. Virksomheden fremhævede, at den oprindelige konstruktion var opført efter Fødevarestyrelsens anvisninger og efterfølgende godkendt ved et kontrolbesøg i december 2014. Klager forventede, at afgørelsen ville blive omgjort, eller at Fødevarestyrelsen ville dække omkostningerne, da den nye underkendelse var foretaget af den samme tilsynsførende, som havde skrevet under på afgørelsen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 30. marts 2017. Styrelsen anførte, at de ikke havde omgjort en beslutning, men at der var givet vejledning om direkte adgang fra toiletter til fødevarehåndteringslokaler ved kontrolbesøg i april 2015 og juni 2016. Fødevarestyrelsen erkendte, at en tilsynsførende fejlagtigt havde noteret 'ok' på kontrolrapporten den 17. december 2014. Styrelsen oplyste desuden, at de havde besluttet at fravige sædvanlig afgørelsesprocedure, så afgørelsen ikke ville fremgå af klagers smileyhistorik, og at der ikke ville blive fulgt op med et gebyrbelagt kontrolbesøg, men blot et almindeligt opfølgende besøg.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fødevarestyrelsens brev af 22. februar 2017. Nævnet traf afgørelse i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1, og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3, der fastslår nævnets kompetence til at afgøre spørgsmål om egen kompetence.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet vurderede, at Fødevarelovens § 58 a, stk. 1 indebærer, at nævnet kun har kompetence til at behandle klager over forvaltningsretlige afgørelser. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsens brev af 22. februar 2017 ikke udgjorde en forvaltningsretlig afgørelse. Dette blev begrundet med, at brevet ikke havde nogen retsvirkning for klager, idet det ikke ville få konsekvenser for klagers smileyhistorik, og der ikke ville blive fulgt op med et gebyrbelagt kontrolbesøg. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .