Ophævelse og hjemvisning af indskærpelse vedrørende registrering af kreaturer

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende mangelfuld registrering af kvæg i CHR. Indskærpelsen var baseret på en kontrol udført af Landbrugsstyrelsen.

Klager, en besætningsejer siden 1992, påklagede indskærpelsen den 8. februar 2017. Klager fremhævede sin lange historie uden lignende tilbagemeldinger og sin daglige bestræbelse på at overholde reglerne. Klager mente, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til besætningens specifikke produktionsform og vilkår, især i forbindelse med indbinding af dyr fra græs. Klager udtrykte også bekymring over de omkostninger og det tidsforbrug, kontrolbesøg medfører.

Baggrund for indskærpelsen

Landbrugsstyrelsen gennemførte en mærknings- og registreringskontrol i klagers kreaturbesætning fra den 2. til den 4. november 2016. Kontrollen afslørede flere uregelmæssigheder:

• 13 ud af 506 kontrollerede kreaturer var ikke korrekt registreret i CHR.
• Mangel på indberetning af indgang for tre kreaturer.
• Mangel på indberetning af afgang for ni kreaturer.
• Forkert indberetning af køn for ét kreatur.
• Klagers besætningsliste manglede ajourføring.

Efter kontrollen fik klager to uger til at redegøre for de manglende dyr. Klager fremsendte supplerende oplysninger og et partshøringssvar, hvori klager forklarede, at dyrene netop var kommet hjem fra græs, og at processen med sortering og optælling var blevet forstyrret af kontrolbesøget, hvilket stressede dyrene. Klager havde også orienteret Landbrugsstyrelsen om potentielle problemer med kalve født på marken.

Fødevarestyrelsens vurdering

På baggrund af Landbrugsstyrelsens indberetning fremsendte Fødevarestyrelsen den 12. januar 2017 en veterinær kontrolrapport med en indskærpelse. Indskærpelsen fastslog, at ejeren eller brugeren af en kvægbesætning skal sikre, at tilstedeværende kvæg, fødsler, dødsfald og flytninger til stadighed er indberettet til CHR senest syv dage efter hændelsen, og at besætningslisten skal ajourføres inden for tre dage. Dette var i henhold til Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 8.

Fødevarestyrelsen bemærkede i sine kommentarer til klagen, at indskærpelsen også var givet i medfør af Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 7, stk. 2, Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 13, stk. 1 og Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 14. Styrelsen lagde vægt på antallet og arten af de manglende registreringer samt besætningens erhvervsmæssige og betydelige omfang. Fødevarestyrelsen fastholdt, at Landbrugsstyrelsen havde taget højde for produktionsform og vilkår i sin sagsbehandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 12. januar 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Nævnet traf afgørelse på formandens vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, om afgørelsen var meddelt klager korrekt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse led af væsentlige formelle mangler. Dette skyldtes, at kontrolrapporten gav indtryk af, at der var udført en "ekstra kontrol" den 12. januar 2017, hvilket ikke var tilfældet. Ifølge Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 1, stk. 5, skal Fødevarestyrelsen gennemføre et ekstra kontrolbesøg, hvis Landbrugsstyrelsen konstaterer overtrædelser, der giver anledning til anmærkninger.

Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen ikke foretog et sådant ekstra kontrolbesøg, men i stedet baserede indskærpelsen på Landbrugsstyrelsens indberetning. Kontrolrapporten var derfor misvisende, idet den angav en udført kontrol, som ikke havde fundet sted, og den var heller ikke en rapport over en skriftlig indskærpelse givet i forbindelse med opfølgende sagsbehandling. Denne formelle mangel blev anset for væsentlig, da den skabte et forkert billede af sagens forløb og grundlaget for indskærpelsen.