Afgørelse om grundbetaling og grøn støtte for 2016 - manglende dokumentation for plantetæthed

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. oktober 2016 vedrørende grundbetaling og grøn støtte for 2016 til en landbruger i Bramming. Klagen blev indgivet den 21. oktober 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og overgik den 1. februar 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren, repræsenteret ved en konsulent, anførte, at Landbrugsstyrelsens kontrollør i 2014 mundtligt havde bekræftet, at mark nr. 7-1 opfyldte støttebetingelserne for lavskov, og at begge marker (7-1 og 7-2) var stævnet i 2014 i overensstemmelse med gældende regler. Klageren anmodede gentagne gange om en fornyet fysisk kontrol af mark nr. 7-1 for at dokumentere støtteberettigelsen. Landbrugsstyrelsen afviste dette og fastholdt sin afgørelse baseret på administrative kontroller.

Sagsforløb og kommunikation med Landbrugsstyrelsen

Klageren indsendte fællesskema 2016 den 31. marts 2016, hvor mark nr. 7-1 på 0,45 ha var anmeldt som MFO-lavskov. Efter en meddelelse fra Landbrugsstyrelsen den 12. april 2016 om ændringer i kortgrundlaget, indsendte klageren et ændret fællesskema, hvor det blev fastholdt, at mark nr. 7-1 var støtteberettiget, da den var stævnet og fysisk kontrolleret i 2014. Landbrugsstyrelsen afviste klagerens ændringsforslag telefonisk den 20. april 2016 med den begrundelse, at arealet ikke var et produktionsareal.

Klageren indsendte yderligere et ændret fællesskema den 11. maj 2016, hvor arealet for MFO-lavskov på mark nr. 7-1 blev justeret til 0,46 ha, og de tidligere bemærkninger om støtteberettigelse blev fastholdt. Den 12. juli 2016 orienterede Landbrugsstyrelsen klageren om, at mark nr. 7-1 ikke opfyldte støttebetingelserne for lavskov og ville blive nedskrevet til 0,00 ha, med henvisning til kravet om mindst 8.000 plantede træer pr. ha.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og begrundelse

Landbrugsstyrelsen traf afgørelse den 14. oktober 2016, hvor klagerens grundbetaling blev fastsat til 10,56 ha og grøn støtte til 10,89 ha. Arealet på mark nr. 7-1 blev nedskrevet med 0,46 ha. Styrelsen begrundede dette med, at arealet ikke levede op til kravet om 8.000 plantede træer pr. ha af godkendte arter. Styrelsen afviste desuden, at mark nr. 7-1 var blevet godkendt ved kontrollen i 2014, idet denne kontrol alene angik mark nr. 7-2. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 3 samt artikel 19a, stk. 2 og stk. 3, i forordning nr. 640/2014 af 11. marts 2014, som ændret ved artikel 1, stk. 7, i forordning 2016/1393 af 4. maj 2016, og artikel 18, stk. 1, litra a) og b) i forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014.

Landbrugsstyrelsen bemærkede i sin oversendelse af klagesagen, at kontrolløren fra 2014 havde bekræftet, at han ikke mundtligt havde godkendt mark nr. 7-1 som støtteberettiget lavskov. Styrelsen anførte, at fysisk kontrol ikke er påkrævet, hvis afgørelse kan træffes på baggrund af luft- og ortofotos, med henvisning til EU-domstolens dom i sagen C-485/12. Styrelsen fastholdt, at arealet ikke opfyldte kriterierne for god plantagemæssig stand og derfor blev betragtet som almindelig skov, hvilket ikke er støtteberettiget som lavskov. Dette blev yderligere begrundet med henvisning til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1, stk. 3 og stk. 6.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. oktober 2016 om grundbetaling og grøn støtte for 2016 og hjemvist sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til Landbrugsstyrelsens dokumentation for, at klagers mark nr. 7-1 ikke opfyldte betingelsen om plantetæthed for lavskov, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og stk. 2.

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at mark nr. 7-1 ikke levede op til kravet om plantetæthed for lavskov i 2016. Styrelsens vurdering var baseret på administrative kontroller, herunder forårs- og sommerortofotos fra 2016. Nævnet vurderede, at disse ortofotos ikke tilstrækkeligt dokumenterede, om der var mindst 8.000 plantede træer pr. ha på mark nr. 7-1, som krævet i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 3, 1. pkt.. Nævnet inddrog yderligere ortofotos fra SagsGis for 2016, men fandt fortsat, at det fremstod uklart, om plantetæthedskravet var overholdt.

Selvom nævnet var enig med styrelsen i, at fysisk kontrol ikke er en pligt, hvis administrative kontroller ikke giver anledning til tvivl, jf. EU-domstolens dom i C-485/12, fandt nævnet, at styrelsen i dette konkrete tilfælde ikke havde påvist, at mark nr. 7-1 ikke levede op til kravet om plantetæthed.

Øvrige bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen ved en fornyet behandling af sagen, såfremt styrelsen dokumenterer manglende overholdelse af betingelsen om plantetæthed, tillige bør redegøre for de faktiske forhold, styrelsen har lagt vægt på ved vurderingen af den manglende overholdelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.