Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende overensstemmelseserklæringer for keramiske fødevarekontaktmaterialer

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om indskærpelse vedrørende overensstemmelseserklæringer for fødevarekontaktmaterialer af keramik. Sagen blev indbragt for nævnet efter en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 8. september 2016.

Baggrund for indskærpelsen

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 8. september 2016, at virksomheden indførte fødevarekontaktmaterialer af keramik, men ikke kunne fremvise dokumentation for, at kunderne havde modtaget en overensstemmelseserklæring. Dette førte til en mundtlig indskærpelse, som senere blev bekræftet skriftligt i kontrolrapporten. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Virksomhedens klage

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 20. september 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som pr. 1. februar 2017 overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte primært, at:

• Kravene til dokumentation vedrører varer produceret i tredjelande.
• Klagers varer er produceret i EU, primært i Italien, og er tydeligt mærket med "Made in Italy for [virksomhed1]".
• Et krav om at oplyse kunder om producenterne ville true virksomhedens eksistens, da kunderne i så fald ville kontakte leverandøren direkte for at opnå bedre priser.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer § 19, stk. 1. Styrelsen bemærkede, at kravet om overensstemmelseserklæringer gælder uanset produktionsland (inden for eller uden for EU), og at mærkningen af varerne ikke ændrer på dette krav. Fødevarestyrelsen kommenterede ikke på virksomhedens argument om konkurrencemæssige ulemper.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 8. september 2016 om, at fødevarekontaktmaterialer af keramik skal ledsages af overensstemmelseserklæringer til og med detailleddet. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets vurdering af kravet om overensstemmelseserklæringer

Nævnet vurderede, at fødevarekontaktmaterialer skal ledsages af overensstemmelseserklæringer i overensstemmelse med kravene fastsat i bilag 5 til Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer § 19, stk. 1. Specifikt skal keramik, der endnu ikke er bragt i kontakt med fødevarer, ledsages af en skriftlig erklæring til og med detailleddet, jf. bilag 5, nr. 4, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 artikel 16.

Nævnet fandt, at kravet om overensstemmelseserklæringer gælder uanset, om materialerne er indført fra et tredjeland eller et andet EU-land. Denne vurdering bygger på, at hverken Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer eller den tilhørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 stiller krav til produktionslandet. Nævnet bemærkede desuden, at det bilag, klager henviste til, alene omhandler grænseværdier for bly og cadmium, ikke overensstemmelseserklæringer.

Nævnet understregede, at reglerne om overensstemmelseserklæringer gælder uafhængigt af, om klager ville kunne opnå konkurrencemæssige fordele ved at undlade at overholde dem. Sagen er behandlet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, som tillader nævnet at begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold.